Stresshåndtering stressforebyggelse

Bioenergetics – Hvilke oplevelser holder din krop fast i?

Syv øvelser til at formindske uro og stress i din krop og dit hoved

“Puha, det skal jeg lige have rystet af mig!” “Jeg ryster i bukserne af skræk!” “Yaehhh, jeg kan næsten ikke være i mig selv af bare begejstring!”

Er du i balance får kroppen plads til at reagerer ved ex. at ryste, når du bliver bange eller begejstret, græde, når du bliver ked af det eller meget glad. Hvis du ikke er komfortabel med at udtrykke dig, når følelsen opstår, vil det efterlade et spænd i kroppen, fordi du holder holder lidt igen – men bare rolig det spænd kan øvelserne hjælpe dig af med.

I mit arbejde med kroppen er jeg stærkt inspireret af den amerikanske læge Alexander Lowen, der var en af pionererne i den vestlige medicinske verden, der arbejdede med sammenhængen mellem krop og psyke. Igennem hans arbejde fandt han ud af, at kroppen enten spænder op eller giver efter, afhængig af de sanseindtryk vi bliver udsat for. Er vi trygge i vores omgivelser og føler, at vi bliver set og mødt, er der plads til at vi kan udtrykke os og kroppen kan udvide sig og give slip på oplevelsen. Gør det modsatte sig gældende, vil oplevelsen sætte sig som en sammentrækning og et spænd i kroppen.

Til at arbejde kropsligt med nogle af disse spænd i kroppen har jeg lavet en serie af syv videoer, der gør din krop i stand til at slippe dem på en nem og bekvem måde, hvis du laver alle øvelserne fra 1-7 et par gange om ugen.

Øvelserne kan have en positiv effekt, hvis du:

  • har været gennem en presset eller stressende periode
  • oplever uro i kroppen
  • lider af PTSD (skal bruges i kombination med andet terapeutisk arbejde)
  • har brug for at give dig selv et pusterum
  • har ondt eller oplever spændinger i din lænd, nakke, bækken og hofte

Du kan bruge øvelserne som komplentær behandling ved siden af et kropsterapeutisk forløb i min klinik eller som et selvregulerende redskab til at give mere ro i krop og hovedet.

Formålet med øvelserne er at trætte din krops store ben-, balle- og rygmuskler, så din dybe kernemuskulatur (Iliopsoas) frit kan slippe mange af de spænd, der opstår, når du bliver bange, stresset, urolige og også glad for den sags skyld, hvis du pakker udtrykkene væk, fordi du ikke er fortrolig eller dømmer følelsen og udtrykket.

Når du laver øvelserne, så lyt til din krop og stop med dem, hvis du oplever smerter eller ubehag. Øvelserne i sin helhed kan godt skabe følelsesmæssig forløsning, og er du fortrolig med at udtrykke den eller de følelser, der kommer frem, skal du lade dem komme til udtryk. Hvis ikke, kan du altid stoppe rystelserne som jeg forklarer i video syv.

Har du brug for hjælp til øvelserne eller andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på TLF. 22 933 811.

Du må meget gerne fortælle, hvordan du oplever at arbejde med øvelserne.

God fornøjelse.

Rudi Sorgenfri