Jeg hjælper dig til at slippe stress, smerter og traumer

Kropsterapeut Laila fortæller:

Jeg er oprindeligt uddannet skolelærer og var rigtig glad for det frem til folkeskolereformen. Dengang arbejdede jeg på deltid, fordi jeg spillede håndbold på højt plan i min fritid, så det passede rigtig godt sammen. Jeg havde et godt liv og holdt af at være med på elevernes rejse. Men efter reformen fik jeg mindre tid til min forberedelse, og alt skulle puttes ind i læreplaner og mål og delmål. Jeg kunne ikke lave mit arbejde i forhold til mine egne ambitioner, og til sidst var end ikke musikundervisningen sjov længere.

Da jeg var allermest træt at det, så jeg heldigvis en annonce om uddannelsen til Totum kropsterapeut, jeg tog til Århus til et infomøde, og jeg vidste med det samme, at det lige var mig.

Uddannelsen udløste en kæmpe forandring i mit liv. Fra dag 1 kunne jeg mærke, at jeg havde gjort det rigtige, og at jeg var god til at behandle på briksen. Det er her, jeg hører til. Og fordi jeg selv kender til svære situationer i mit eget liv og har en god intuition, kan jeg som regel mærke, når mine klienter er påvirket af mere, end de selv giver udtryk for.

 

Mit voksenliv før jeg blev terapeut

Ligesom Rudi har jeg været igennem en skilsmisse.

Min blev udløst af, at min eksmand og jeg ikke kunne få børn. Da jeg blev 35 år,  blev vi anbefalet at få hjælp, fordi det ved en undersøgelse viste sig, at jeg havde PCO. Jeg havde ikke lyst til at fylde min krop med hormoner, så vi gik i gang med at adoptere, og det var psykisk hårdt for os begge. Det blev et sindssygt hårdt og opslidende forløb, hvor vi dels skulle på kursus i at tage imod et barn og dels ses an af en sagsbehandler, på trods af, at jeg havde arbejdet som lærer i over 10 år.

Det hele kulminerede med, at der blev stillet spørgsmål ved, om jeg kunne være en god forælder, fordi jeg fortalte åbent og ærligt, at en stor del af min barndom og også mit voksne liv havde været fyldt med mennesker, for hvem den klirrende lyd af fyldte ølflasker betød mere end nærvær og samvær. Dette fremmede menneske skulle ind i mit hjem og ”bedømme” mig og mit  Jeg kunne mærke, at det ikke var min vej at gå, og at hvis jeg skulle sige ja til mig selv, så indbefattede det et nej til både børn, mit daværende hus og min mand, det føltes, som om et lys var slukket, så vi gik hver til sit.

Ligesom mange af mine klienter har jeg selv været nede med stress. For mig skete det bare, dengang der endnu ikke var så meget fokus på problemet, så jeg kom tilbage på arbejde igen efter en alt for kort sygemelding. Derfor har jeg altid stor fokus på, at mine klienter ikke skal skynde sig tilbage på arbejdet, for min krop kan godt huske, hvad der sker, når man begynder arbejde for tidligt. Og det er en dårlig ide.

  Jeg havde oplevet en del kraftige psykiske ting i mit liv gennem et stykke tid.

Derfor valgte jeg at få en tid hos Rudi. Jeg ved af erfaring at psykiske, stærke oplevelser, så som sorg, vrede og stress kan sætte sig fysisk i kroppen. Allerede efter en behandling kunne jeg mærke, at Rudi havde fået løsnet op for diverse spændinger omkring mit solar plexus og min brystkasse. Det blev ligesom ”lettere at være mig”. Både fysisk og psykisk.

Fantastisk at kunne føle afspænding af systemet efter blot en behandling. Tak for det!

Anne Ryom

Rudi er et varmt og lyttende menneske, hjælpsom og medfølende.

Det afspejler hans behandling og professionelle arbejde også. Jeg kan varmt anbefale Rudi .

Glæder mig til næste behandling.

Pia Dyring Nimb

Tabet af min mor

Da min mor døde af lungekræft, oplevede jeg den vildeste sorg nogensinde. Jeg havde et tæt og rigtigt godt forhold til hende, så sorgen ramte med usvigelig kraft, og jeg er stadig i min sorgproces, min mor var kun 68, og jeg troede nok egentlig, hun skulle leve evigt.

Hun var mere end en mor, hun var også som en reservesøster, hun var den, jeg altid ringede til og delte mit liv og min færden med. Og jeg er stadig i processen med, hvad der stille og kærligt skal få lov at fylde det store, gabende tomrum, dette særlige menneske efterlader i mit liv.

Jeg er så heldig at have den mest fantastiske støtte i mit liv af min soulmate og kæreste, Finn. Vi bor i et dejligt stråtækt hus udenfor Oure, og jeg har med i pakken fået den store glæde at lære hans to skønne,  store unger på hhv. 19 og 21 år at kende. Jeg træner stadig meget og spiller stadig håndbold (det er min form for meditation).

Ved siden af arbejdet ved briksen sammen med mine klienter et par dage om ugen på Rudis klinik i København og 2-3 dage om ugen i klinikker i Odense, Svendborg og Oure på Sydfyn. underviser jeg på uddannelsen for nye Totum kropsterapeuter.

Jeg hjælper dig til at slippe stress, smerter og traumer