Ondt i hovedet?

Hvorfor har jeg ondt i hovedet?

Rigtig mange klienter kommer forbi min klinik med ondt i hovedet og hovedpiner af forskellige slags. For eksempel spændingshovedpiner eller migræne.

Der kan ligge mange årsager bag hovedpiner og ondt i hovedet, men den hyppigste årsag findes i en stresset hverdag. Stress påvirker nemlig hele din krop fra dit nervesystem til dit kredsløb over hormonbalancen og dine organer.

Hovedpine og ondt i hovedet skyldes, at hinden, som ligger omkring din hjerne og rygmarv trækker sig sammen og bliver “overstrukket” i hæftepunkterne på kraniepladerne og i rygsøjlen. Det gør, at den væske, der omgiver dit centralnervesystem ikke kan pulsere frit, hvilket påvirker hele din krop og energiniveau.

Nu tænker du sikkert, er kraniet ikke bare en knogle?

Dit kranie er faktisk sammensat af en masse små plader, der kan bevæge sig ganske let i forhold til hinanden.

Ondt i hovedet opstår typisk som en konsekvens af længere tids stress eller følelsesmæssige ubalance. Over tid fører det til kæbespændinger og spændinger i toppen af nakken, så kraniet ikke kan bevæge sig frit. Den manglende frihed kan opleves som ondt i hovedet på samme måde, som når du har ondt i armen eller benet pga. spændinger i musklerne, også kaldet spændingshovedpine.

Hovedpine kan også opstå i forlængelse af en fødsel. Får babyen skubbet til moderens haleben på vej ud. Hvis halebenet er bøjet en lille smule, kan hinden omkring hjernen blive “tvistet” og trække helt oppe i bunden af kraniet, hvilket kan have indflydelse på oplevelsen af vedvarende hovedpine.

Derfor arbejder jeg i mine behandlinger altid på hele din krop og med hele dig, når jeg skal finde den bagvedliggende årsag til din hovedpine, da det både kan skyldes fysiske og psykiske ubalancer.

Den kropsterapeutiske tilgang til ondt i hovedet

Dine følelser spiller en stor rolle for både dit fysiske og psykiske velbefindende. Kropsterapeutisk er dit hoved et fysisk billede af dit voksne jeg. Hovedet bruger du til at tænke store tanker, få idéer, kontrollere, bedømme. Kort sagt alle de fornuftsprægede ting i livet.

Som modvægt til hovedet har du kroppen. Det er der, hvor følelserne, dit legende og sansende jeg bor. Kroppen er at betragte som et barn. Og som børn er flest, er kroppen umiddelbar og uden filter, indtil hovedet og fornuften tager over og dikterer slagets gang.

Måske er du styret af, hvad omgivelserne tænker om dig?. Det gør, at fornuften vejer tungest og tankerne kommer til at fylde for meget. Fylder tankerne meget, følger bekymringerne hurtigt med, og så har du pludseligt tankemylder så det knager.
Når du har ondt i hovedet, kan du prøve at stille dig selv spørgsmålet, hvad er det for tanker, der fylder lige nu?

Skyldes ondt i hovedet en låst nakke, er det følelsesmæssigt forbundet til en manglende evne til at orientere dig mellem dine egne behov og andres behov eller at se en sag fra flere sider.

 

Dine organer og ondt i hovedet

Din nakke påvirkes også af dine organernes tilstand, bl.a. din mavesæk, lever og urinblære.

Er din mavesæk er lidt ude af balance, fordi du har skullet have mange bolde i luften og måske oven i købet har lukket ned for dine følelser, vil du typisk opleve at have ondt i hovedet omkring dine øjne og bihuler.

Leveren er typisk i spil ved migræne, og urinblæren kan give en fornemmelse af, at hele kraniet trækker sig sammen i et bredt bælte løbende fra tårekanalerne ved næseryggen hen over isen til toppen af nakken. Urinblæren er forbundet til behovet for kontrol og kende svarene på forhånd. Er disse behov styrende i dit liv?

Leveren er følelsesmæssigt forbundet til vrede, og hos rigtig mange migræneklienter oplever jeg, at de på et tidspunkt er blevet bange for den kraft, der ligger i vreden.

Det kan være, at du har oplevet personer tæt på har været for overvældende og blevet bange, hvis en forælder eller anden omsorgsperson er blevet meget vred i et kontinuerligt mønster. Det kan også være du er blevet mobbet og ikke følt, at der har været plads til at sige fra.

Disse oplevelser samler din krop og nervesystem op gennem livet. Det er ikke ualmindeligt, at årsagen til migræne og ondt i hovedet skal findes på et meget tidligere tidspunkt i livet end lige nu, hvor du mærker hovedpinen.

Totum Kropsterapi er effektivt mod ondt i hovedet og migræne

Totum betyder nemlig helhed. Når vi i fællesskab finder ind til og behandler årsagen til, hvorfor du har ondt i hovedet er helheden i spil. Hele din krop, hele dit væsen både fysisk og psykisk.

En bevidst dyb og rytmisk vejrtrækning ned i maven kombineret med pulserende massage af din krop, afspænding af dine organer og ledmobiliserende teknikker omkring dit kranie og bækken, giver din krop optimale betingelser for, at spinalvæsken igen kan pulsere frit, så du ikke længere skal have ondt i hovedet.

Når hele din krop er med i processen, bliver der skabt større balance mellem fornuft og følelser og plads inden i dig, så tankerne fylder mindre og lettere kan rummes i dagligdagen. Det giver mere plads til livet, færre bekymringer, større glæde og livskvalitet og vigtigst af alt mindre ondt i hovedet.

Hvad koster en behandling?

En behandling koster fra 1.100,- DKK. Du kan også købe klippekort til 5 eller 10 sessioner. Det gør den enkelte behandling billigere, hvis du har behov for et behandlingsforløb for at slippe hovedpinen.

Hvorfor har jeg ondt i hovedet
Hvorfor har jeg ondt i hovedet

Online Tidsbestilling

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig ganske gratis på mail eller tlf. 22 933 811 for at høre nærmere eller book en tid online.

Oplev mindre stress og smerter!

Gør som mere end 1.000 andre. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min guide til en dybere og mere fri vejrtrækning, der reducerer din krops og dit sinds stresstilstand. 

Tak for din tilmelding til mit nyhedsbrev!