Vagusnerven har fået sit navn fra det latinske ord vagabundus, der betyder omstrejfende. Navnet giver rigtig god mening i denne sammenhæng, da vagusnerven er den videst forgrenende kranienerve i din krop.

Den polyvagale teori og det autonome nervesystem

Vagusnerven udspringer fra hjernestammen, hvor den gennem to huller i bunden af kraniet forgrener sig rundt og skaber forbindelse mellem dine organer, store blodkar, tunge, stemmelæber, ører og hjernen. Vagus nervens primære funktion er at sende informationer fra kroppen til hjernen, så der udskilles de rette signalstoffer og hormoner, der får din krop til at hele og skabe social kontakt til dine omgivelser i samspil med nerverne, der styrer dine øjne og ansigtsmimik.

Vagusnerven er den primære nerve i den parasympatiske gren af det autonome nervesystem, og varetager forskellige funktioner i kroppen, der sikrer, at hjernen hele tiden har adgang til ilt, sukker og vand som det primære og sekundært dit velbefindende og heling af kroppen.

Vagusnerven og interoception

Dine indre fornemmelser og vagusnerven er tæt forbundet, gennem den del af dit sanseapparat, der kaldes interoception. Interoception kender du nok som den 6.sans eller din mavefornemmelse.

Det er gennem denne instinktive sans, du mærker de følelser, som din hjerne oversætter til bevidste følelser. Alle dine følelser starter nemlig som en kropslig bevægelse baseret på din hjernes tolkning af trusselsbilledet omkring dig sanset gennem synet, kropslig berøring, smage, lyde og dufte, der igen påvirker tankerne.

Den polyvagale teori

Den polyvagale teori er udviklet af professor Stephen Porges, der i en menneskealder har studeret den parasympatiske gren af det autonome nervesystem hos pattedyr og reptiler. I hans forskning opdagede han, at dyrenes stofskifte blev påvirket af dyrenes stresstilstand, og at der var flere nuancer til dyrenes kamp, flugt og frysrespons. Der var nemlig også en fjerde mulighed, der typisk blev aktiveret i forlængelse af frysresponsen, hvis denne ikke slog til, hvor stofskiftet bliv droslet ned til et minimum, så åndedrættet og hjerterytmen falder meget drastisk, nærmest som en kollapsrespons.

Det viste sig nemlig, at den parasympatiske gren af det autonome nervesystem har to indstillinger, styret af vagusnervens to overordnede forgreninger på hjernestammen. En ventral og en dorsal forgrening.

Den ventrale forgrening er myeliniseret. Det betyder at nervecellerne er isoleret i en fedtkappe, der gør, at nervesignalet kan løbe præcist og hurtigt. Den ventral vagale tonus er aktiv, når du er tryg og føler dig forbundet til dig selv og dine omgivelser. Det er her, hvor din krop har det allerbedst.

I denne tilstand kan du sagtens opleve stress, fx. under leg, dans, sport, sex og anden fysisk aktivitet, hvor du føler dig tryg og i kontakt.

Citat: Rudi Sorgenfri

Forsvinder trygheden og bliver utrygheden for intens, eller er du en hval, der skal dykke dybt efter føde aktiveres den dorsale gren af vagusnerven. Her tjener det et formål at sænke stofskiftet, pulsen og forbruget af ilt, så hvalen ikke skal søge mod overfladen midt under jagten.

Denne forgrening af vagusnerven er ikke myeliniseret og kan bedst beskrives som en håndbremse eller “dødemandsknap”, der sikrer, at du ikke lider unødig overbelastning. Den dorsale gren af vagusnerven er relateret til vores mest primitive overlevelsesmekanisme frys og kollaps. Fx. når bokseren bliver ramt hårdt på kæben og benene ekser under ham.

Porges opdagede i hans forskning, at mange af de fysiske kendetegn, der ligger i den dorsale vagale tonus også spiller ind i mellemmenneskelig kontakt, i det han betegner som det sociale engageringssystem, der regulerer din mimik, tonation og hørelse i samspil med andre mennesker.

Frys og kollaps er nemlig ikke bare en fysisk reaktion, hvor din krop stivner og falder, men ligeså meget en energetisk reaktion.

Føler du dig utryg, lukker nervesystemet nemlig ned for udvikling og mobiliserer i stedet energi for at håndtere det utrygge.

Mange gange en subtil fornemmelse. En autonom bevægelse i kroppens sanseapparat, som er blevet så indgroet en overlevelsesstrategi, at du sjældent er bevidst om. Tidlige tilpasningsstrategier, der har udviklet sig til vaner, når utrygheden kommer snigende og dine umiddelbare impulser, som i din verden måske kommer til udtryk som:

• at skulle være den bedste, for ikke at blive til grin
• at skulle please andre, så der ikke opstår konflikter
• at undertrykke de “grimme” følelser, så du ikke bliver forladt eller udskammet
• for at være i kontrol og ovenpå, så du ikke bliver gjort lille
• for ikke at mærke dig selv eller din krop, da du ikke kan rumme alt det, der foregår inden i
• for at være usynlig og klare dig selv, så du ikke er til besvær

Strategier og vaner, der alle opstod, fordi du ikke har følt dig tryg.

Strategier og vaner, som efterlader dig med en længsel efter at føle dig mere hel og autentisk i dit udtryk, liv og samspil med andre mennesker. Mange gange på et helt subtilt plan gennem kroppens tavse stemme. En stemme, der stille visker i baggrunden og gør alt for at holde dig i live.

Kroppens stemme og intelligens, som er formet af, hvordan du blev mødt i undfangelsen, under graviditeten, fødslen og efter fødslen og i din spæde bevægelse ind i livet. En intelligens, der også er kodet genetisk for, hvordan dine forældre og generationerne før dem oplevede tryghed eller mangel på samme.

Bevægelsen fra tryghed over utryghed til overvældethed og i sidste instans magtesløshed kan bedst beskrives som at kravle op ad en stige.

Jo højere du står på stigen, jo stærkere signaler sender kroppen om, at den ikke føler sig tryg.

På hvilket trin står du på den polyvagale stige?

Når jeg arbejder med mine klienter, kan en session også indeholde psykoeducation ud fra en filosofi om, at det du forstår er mindre farligt.

Rigtigt mange mennesker med angst eller dybe traumer tror, at de fejler et eller andet. At de er gået i stykker, for de reagerer ikke, som de tror andre reagerer.

I min optik er angst, depression og stress ikke et tegn på, at du som menneske er forkert og fejler et eller andet, men mere et udtryk for, at du igennem længere tid har befundet dig i et usundt miljø eller relation.

Altså en naturlig, biologisk og sund reaktion på noget usundt på samme måde som opkast, når du har spist noget fordærvet mad.

Din krop reagerer på noget utrygt og vil gerne hjælpe dig tilbage i sikkerhed.

Den polyvagale stige

Den amerikanske socialarbejder Deb Dana forklarer, hvordan bevægelsen fra tryg til utryg svarer til at kravle op ad en stige i takt med den følelsesmæssige ophidselse og stress bliver større og større.

Nogle gange kravler du så højt eller hurtigt op ad den, at det kan føles farligt at kravle ned igen.

Du sidder fast og er fanget i en traumerespons, hvor du enten flygter fra dine følelser og indre fornemmelser eller kæmper i mod dem.

Eller sidder fast og føler dig handlingslammet, mens kroppen snurrer, hjertet pumper, tankerne kører i ring og koldsveden risler af dig. Fastfrosset i ubehaget, fordi kroppen ikke vil bevæge sig. Den er overvældet.

Eller opgiver at mærke dig selv, forsvinder væk mentalt og energetisk. Måske pleaser du andre for at undgå konflikten. Eller stopper med at mærke byrden af ansvaret for andres velbefindende og følelser på dine skuldre. Eller glider over i andre og bruger din energi på at regne ud, hvad de gerne vil have dig til at gøre for at passe ind og ikke blive udstødt af flokken og være elsket.

Hvis du er kommet for højt op ad stigen og gerne vil opleve nærende tryghed, skal du ned ad stigen igen.

Kamp, flugt, frys, kollaps, dissociering og være medgørlig er alle forskellige adaptionsstrategier for at undgå ubehaget på vejen ned igen. Det kan føles mere trygt at blive oppe i traumeresponsen for at undgå ubehaget, der fik dig op ad stigen til at starte med.

Oh, jeg vil gerne ned ad den polyvagale stige igen

Hvis du og din krop føler sig kaldet til at, at undersøge dette felt gennem dine indre oplevelser af tidligere traumer og få en forståelse for, hvordan din krop husker og passer på dig, står Laila og jeg klar til at tage i mod dig på klinikken. Du kan booke en session her.

Arbejder du professionelt med andre mennesker kan min traumeuddannelse give dig en masse redskaber og viden til at forstå og sanse ind i de mellemmenneskelige relationer og hjælpe omgivelserne med at genskabe trygheden i kroppen med udgangspunkt i nyeste traumeteori.

Den polyvagale teori i en terapeutisk og mellemmenneskelig praksis er det bærende element på uddannelsen til Kroppsykodynamisk Traumeterapeut.

Som terapeut, pædagog, leder, ja kort sagt alle professioner, hvor menneskelig kontakt er en grundsten er det vigtigt at kunne skelne mellem disse to reaktioner i det vagale system, for at se om din klients eller medarbejders respons er givende eller ej for heling og slippet af adaptionsstrategierne for at passe ind.

På traumeuddannelsen lærer du, hvordan du gennem kroppen genskaber kontakten til din egen autenticitet og menneskelighed. Heri skaber du automatisk et trygt rum, hvor dine omgivelser kan genskabe kontakten til dem selv og lære at føle tryghed i kroppens udtryk, som der ikke tidligere var plads til.

Hvis du har oplevet et angstanfald på egen krop, så kender du alt til ubehaget, der følger med, når kroppen træder på speeder og bremse på samme tid. Her får du en simpel øvelse, der kan hjælpe dig med at slippe angstanfaldet lige så hurtigt som det kom.

Se hvordan du stopper et angstanfald i denne lille video

STOP – STOP – STOP

Træk vejret dybt ned i maven. Hold en kort pause og ånd tungt og langsomt ud

Mærk dine fødder

Kig dig omkring ved at dreje hovedet fra side til side

Stræk armene over hovedet

Og smil😁

Hvordan kan det være så simpelt at stoppe et angstanfald?

Svaret skal findes i din hjernes begrænsede bevidste båndbredde.

Vidste du, at dit nervesystem modtager op i mod 30 mia. sanseindtryk hvert eneste sekund 24-7?

30.000.000.000!

Ud af de input bliver din bevidsthed kun præsenteret for de 5 vigtigste hvert sekund.

Er du meget stresset skruer hjernen op og bliver mere agtpågivende ift. de input som din hjerne tolker som potentielt farlige på grund af en øget forekomst af stresshormonet kortisol.

forhøjede kortisolniveauer i hjernen, gør nervesystemet mere sensitivt og gør, at du reagerer meget kraftigere på adrenalin, der er dit kamp/flugt-stresshormon. Får hjernen ikke samtidigt et input, der fortæller, hvad det er, der er farligt som du enten skal flygte fra eller kæmpe i mod, bliver nervesystemet “forvirret”.

Du ender derfor i en tilstand, hvor kroppen er i forhøjet alarmberedskab og kører med speederen i bund. Hjertet hamrer derudaf, du begynder måske at hyperventilere, kroppen snurrer, du får tunnelsyn, tør hals og mund og klamme fødder og håndflader.

Da din bevidsthed ikke forstår, hvorfor du instinktivt og følelsesmæssigt reagerer så kraftigt, bliver din krop gjort immobil for at undgå overbelastning. Kroppen træder hårdt på bremsen, så du bliver fanget i en tilstand med speeder og bremse på samme tid.

Det vækker grundfølelsen rædsel, som du oplever som et angstanfald.

Angstanfald er typisk et symptom på en bagvedliggende problematik fx. PTSD eller svær stress, som vi har god succes med at afhjælpe hos vores klienter på klinikken.

“Findes der overhovedet nogen anden angst end barnets?” 

Citat: Aksel Sandemose, dansk-norsk forfatter og Jantelovens fader, 1899 – 1965

Du er ikke i fare – du er i sikkerhed

I langt de fleste tilfælde sker der ikke noget farligt omkring dig. Det er dine emotioner (ubevidste følelser), der mindf#*@er dig, og skaber en bevidst følelse af et angstanfald.

STOP-STOP-STOP er en reorienteringsøvelse, hvor du bevidst aktiverer hjernebarken og retter din opmærksomhed ind i andre inputs i din hjerne.

Fordi du er i sikkerhed, vil informationen fra din hjernebark overrule de kropslige sansninger gennem dit bevidste valg om at sige STOP-STOP-STOP, trække vejret dybt, mærke din kontakt til jorden, kigge dig omkring, række armene over hovedet og smile.

Du vælger aktivt at gøre noget andet, end det som din mest primitive del af hjernen vil have dig til at gøre.

Den tredelte hjerne kommunikere både op- og nedad i sit indre hierarki, når den skaber din virkelighed.

Dine følelser er grundlæggende automatreaktioner på input gennem dine sanser (bottom-up) og tanker (top-down). Står du et sted i livet, hvor din organisme er stresset, vil din hjerne (pga. øgede niveauer af stresshormonet kortisol) reagerer kraftigere og mere ukontrollabelt på dit akutte stresshormon adrenalin, fordi hjernen er mere sensitiv på dine sansninger gennem øjne, øre, og input fra muskler og organer.

For at undgå, at din indre krokodille styrer dine handlinger, tanker og følelser, skal du på en bestemt måde bede den om at stoppe ved højt at sige:

STOP – STOP – STOP

Træk vejret dybt ned i maven. Hold en kort pause og ånd tungt og langsomt ud

Mærk dine fødder

Kig dig omkring ved at dreje hovedet fra side til side

Stræk armene over hovedet

Og smil😁

Alt handler om balance, og heldigvis er din krop fantastisk til at skabe en form for balance og tilpasse sig omstændighederne. Virker det ikke, finder kroppen en vej tilbage i balance.

Hvor god er du til at skabe balance i dit liv?

Balance mellem gøren og væren?

Balance mellem fremdrift og eftertænksomhed?

Balance mellem dine og andres behov?

Er din balance forskubbet, påvirker det direkte din krop og dennes funktioner, såsom fordøjelse og restituering. Og ja, også hvor stort overskud du har til at håndtere dagligdagens opgaver, og hvor let din krop og hjerne opfanger smerteinput rundt i kroppens muskler og led.

Nu kunne jeg skrive en masse selvhjælpstips til, hvordan du kan sikre balance i dit liv. Det har jeg ikke tænkt mig. I stedet vil jeg forklare dig, hvad der sker i din krop og hvorfor fx. den dårlige skulder slet ikke handler om din skulder, men i stedet er et symptom på et bagvedliggende problem.

Kroppens forskellige systemer (nervesystemet, hormonsystemet, kredsløbet, fordøjelsessystemet, muskler og led) fungerer som gensidige feedbackmekanismer og -processer.

Typer af feedbackprocesser kan fx være, at hjernen sanser:

• Den mangler vand. Det aktiverer din tørst, og du tager et glas vand
• En ubalance mellem ilt og CO₂. Det aktiverer din vejrtrækning, og du tager et åndedrag
• Den mangler sukker. Det aktiverer din stressrespons, og leveren sender sukkerstof ud i blodbanen
• Der er fare på færde. Det aktiverer din stressrespons, så du kan løbe hurtigere og slå hårdere
• Du er i tryghed. Det aktiverer din hvile- og restitutionsrespons, så du kan hele og være klar til den næste farlige situation

Feedbackmekanismerne påvirker derfor dine tanker, følelser, bevægelser, stofskifte, vejrtrækning, puls, syn, hørelse ift. den verden, du er en del af – på både godt og ondt.

Skal du hele tiden være på vagt, fordi miljøet opleves farligt?

Skal du hele tiden præstere for at være god nok og elsket?

Skal du hele tiden være i kontrol, fordi du skal styre andres opfattelse af dig, eller der er sider af dig selv, omgivelserne ikke må se?

Det er mønstre, som jeg ser hos mange af mine klienter. Mønstre, der med tiden giver smerter i kroppen, fordi hjernen altid prioriterer frygt og stress fremfor genopbygning af kroppen.

Din krop passer altid på dig

Din krop gør alt, hvad der står i dens magt for at opretholde et sundt indre miljø, der kaldes homeostase – kroppens ligevægtsbalance. Nogle gange er der ikke balance mellem kroppens optimale indre miljø, og det der sker omkring dig. Det forskubber balancen mellem kroppens hormon- og nervesystem, der altid gør hvad de kan for at øge sandsynligheden for din overlevelse i det miljø, du er en del af.

Hjernen skelner ikke mellem, om det indre miljø er godt for dig, men reagerer direkte på input fra dine sanser, tanker og følelser. Også selvom ubalancen har stået på gennem længere tid.

Overlevelse prioriteres før balance

Alt dette styres af din hjerne, hvis vigtigste prioriteter og input for din overlevelse er følgende:

1. Tilførelse af ilt, sukker og vand
2. Søvn
3. Bevægelse
4. Relationer

Grundlæggende bruger hjernen stresshormoner til at sikre, at der altid er tilpas med glucose (sukker) i blodet, så den hele tiden får tilført energi til at regulere din krop, tanker og følelser.

Hjernen kører altid og er ret energikrævende at holde kørende. Faktisk bruger den 20 pct. af dit daglige kalorieindtag på, at du kan bevæge din krop, tænke, føle og skabe en oplevelse af at være tilstede i verden og trække vejret ca. 20.000 gange i døgnet, så hjernen får tilført ilt til at forbrænde sukkeret.

Uden ilt og sukker går hjernen hurtigt til grunde. Uden vand kan ilt og sukker ikke blive transporteret rundt i kroppen.

Dernæst kommer søvn, så bevægelse og relationer. Hvis disse ting ikke er tilstede i tilpas omfang og prioriteret rækkefølge, kan hjernen ikke fungerer optimalt.

Fungerer hjernen ikke optimalt, har det vidtrækkende konsekvenser på dine kognitive funktioner – tanker, følelser, krop og adfærd og din krops generelle funktionsniveau og evne til at opretholde sin naturlige ligevægtsbalance (homeostase), der sikrer en sund afstemning mellem alle din krops systemer.

Balance i kroppens systemer

For at sikrer din overlevelse og kroppens generelle funktion prioriteres kroppens systemer ud fra nedenstående hierarki:

1. Hjernen og nervesystemet
2. Hormonsystemet
   • Stresshormoner og insulin
   • Stofskifte
   • Køns- og væksthormoner
3. Kredsløbssystemet
4. Organer og fordøjelsessystemet
5. Muskler og led

For at dine muskler og led fungerer optimal, er de afhængige af alle systemerne fra 1-4 er i balance og hjernen får dækket sine behov for ilt, sukker, vand, søvn, bevægelse og relationernerve.

De fire første punkter på listen fungerer autonomt gennem dit nerve- og hormonsystem, og bliver styret gennem feedbackprocesser.

“Kroppen er en helhed, fysisk, kemisk og psykisk. Den skal derfor betragtes og behandles som en helhed.” 

Citat: Dr. Andrew Tailor Still, grundlægger af osteopati, 1828 – 1917

Stress handler om energi

Får hjernen ikke dækket sit behov for energi, aktiveres din stressrespons, som får lever (primært) og muskler (sekundært) til at udskille glykogen, der får blodsukkeret til at stige.

Stressresponsen øger presset på dit kredsløbssystem, ved at øge blodtryk og frekvensen i dit åndedræt, og den dæmper også dit immunforsvar og din fordøjelse, så slimhinderne i dine organer og muskler ikke bliver repareret så hurtigt som, hvis kroppen havde været i bedre indre balance.

Når kroppen ikke får repareret sig selv, opstår der i stedet inflammation i muskler, led og tarmsystemet, da de er mindre vigtige for hjernens overlevelse end hjerter og lunger, hormonsystemet  og naturligvis hjernen.

Står denne ubalance på over længere tid, vil du typisk opleve det som smerter i muskler og led.

Kroppens systemer fungerer som en helhed, der søger gensidig balance

Kroppens homeostase er fintfølende, og der skal ikke så meget til før, at den falder ud af balance. Første prioritet for din organisme er altid overlevelse. Sanser dit nervesystem, at din eksistens er i farer, sender nervesystemet besked til dine hormonkirtler om at bygge stresshormoner frem for hormoner, der genopbygger din krop.

Ved at forstå de grundlæggende præmisser for samspillet mellem nerve- og hormonsystemet og resten af kroppen, giver det måske bedre mening, hvorfor du oplever smerter i kroppen.

Er din krop stresset, står dine muskler og led langt nede på kroppens to do-liste om, hvad der er vigtigst at prioritere og bruge energi på. Slet og ret fordi dine muskler og led er mindst vigtige for din overlevelse. Du kan godt overleve med et ømt knæ, men du dør, hvis hjerter og lunger ikke kan sende ilt og sukker til hjernen. I yderste instans kan stresshormoner omdanne dine muskler, knogler og organer til brændstof, som hjernen kan udnytte, hvis det bliver nødvendigt.

Derfor kigger vi altid bag om dit problem, når du træder ind til en stressbehandlingssession på klinikken, for at stille skarpt på, hvordan du lettest kan hjælpe din krop tilbage i balance, så du kan blive smertefri igen.

For din evne til at håndtere dit følelsesliv kan altid føres tilbage til hjernes fire vigtigste input:

1. Ilt, sukker, vand
2. 8 timers søvn i døgnet
3. Bevægelse og brug af kroppen både fysisk og psykisk
4. Kvaliteten af dine relationer

Din lænd, baller, hofte, lyske og baglår fortæller, hvordan du har det med at udtrykke dine behov og lyst. Hvor smidigt, stærkt eller smertefuldt er dette område af din krop?

Er din lyst styret af frygt eller kærlighed?

Selvkontrol eller udlevelse?

Tilbageholdenhed eller fremdrift?

Dit valg kan tydeligt aflæses i din krop.

Gennem hele dit liv har din krop lært, hvordan den skal opføre sig, når du mærker lyst og dine behov.

Når du bliver mødt i dine behov af dine omgivelser, vil din følelse af, at det er legitimt at udtrykke lyst blive styrket, og din krop vil søge en bevægelse frem mod det, der opfylder dine behov.

Omvendt vil gentagne afvisninger af dine behov og lyster, vække en forkerthedsfølelse, der lærer dig at lukke ned for at mærke din lyst og behov. Det kommer i stedet til udtryk som en tilbageholdenhed og udpræget selvkontrol.

Tilbageholdenheden og selvkontrollen kan med tiden udvikle sig til smerter.

Smerter er en måde at beskytte dig mod den oprindelige bevægelse, der ligger i at udtrykke din lyst og dine behov.

Når du oplever smerter i en given bevægelse, vil du stoppe bevægelsen og ikke blive mindet om de tidligere afvisninger, fordi du ubevidst gennem smerten undgår dine behov og lyster.

Hvordan hænger behov og lyst sammen med kroppen?

Prøv at spole tiden tilbage til sidste gang du stod i et dilemma.

Hvad sagde dit instinkt dig? – Kæmp, flygt eller frys?

Hofterne og lysken har en helt central placering i kropsterapien. Det er her din lyst og frygt har sit fysiske udspring.

Tør du træde frem mod det, du gerne vil have?

Flygter du fra det og slår det hen?

Eller bliver du stiv som en saltstøtte?

Sexualenergi = Livsenergi og vitalitet

Lyst og frygt handler om sexualenergien, som Vilhelm Reich og andre tidlige elever hos Freud beskæftigede sig med i den spæde fødsel af psykoanalysen og kropspsykoterapien.

Egentligt synes jeg, at livsenergi er et mere rammende begreb.

Det er fra denne del af kroppen, vi skaber liv og kvinderne ruger indtil babyen har udviklet sig til at træde ind i livet og væk fra det beskyttende miljø i moderens mave.

Rent faktisk bruger babyen den instinktive forbindelse til hofterne, når den sætter fra i livmoderen og presser sig ud igennem fødekanalen og ind i livet.

“Begæret udtrykker sig gennem kærtegn som tanken gennem sproget.​” 

Citat: Jean-Paul Sartre, forfatter og filosof, 1905 – 1980

Når lænden undertrykker din lyst

Samspillet mellem vores instinkt og drifter i hofte og lyske sat over for vores fornuft og selvkontrol i lænden og ballerne, er tit årsagen til ryg- og lændesmerter.

Samspillet mellem de to retninger; fremdrift og selvkontrol, er grundlagt i de regler, vi har med fra vores opvækst og samfundet i det hele taget.

I grove træk er det vores tanker og følelser, der former vores krops strukturer og fysiologi og sætter rammen for vores adfærd i livet gennem den ubevidst kamp, der er mellem vores behov, lyst og drifter overfor vores mentale forestillinger om regler og kontrol.

Nogle lader sig rive med af deres drifter, hvor andre holder igen ud fra en betragtning om; hvad mon de andre tænker om mig?

Ingen forskel på reel eller forestillet kamp

Jeg selv kan på ingen måde helt sige mig fri for på et ubevidst plan at være underlagt tanker om, hvad andre tænker om mig, når jeg oplever kampen mellem mit behov og lyst og mit indre regelsæt.

Du oplever sikkert også denne kamp i din krop fra tid til anden.

Selv om kampen foregår i vores forestillingsverden, vil vores følelsesmæssige center i hjernen stadigvæk opfatte det som en kamp, der manifesterer sig i vores adfærd og sætter sig som et fysisk aftryk i vores krop.

Helt på samme måde som en fysisk kamp, krig eller katastrofer.

Min egen kamp for at passe ind

For mig har det altid været en kamp at passe ind eller hele tiden og være opmærksom på, hvad andre tænkte om mig.

Fordelen ved det var, at jeg altid opførte mig ordentligt, høfligt og overpræsterede.

Bagsiden var – sagt mellem os – at jeg også var lidt kedelig og ikke tog nogen ‘chancer’, hvor opfattelsen af mig som person stillede mig i et dilemma om f.eks. pigen i baren kunne li’ mig eller ej?

Var jeg i tvivl bakkede jeg ud – for tænk nu, hvis hun ikke kunne li’ mig! Så var jeg jo ikke god nok.

Og hvem kan tænke sig ikke at være god nok? Ikke mig, fordi for mig var det vigtigt, hvad andre tænkte om mig, så jeg skulle altid være god nok.

Min krop var derfor altid i kamp, og med den viden jeg har i dag har jeg en større forståelse for mange af de skader jeg har haft som fodboldspiller i mine knæ og lyske.

Hoften påvirker hele kroppen fysisk og psykisk

Hvis du hele tiden er i kamp, enten fysisk eller psykisk, vil din hoftemuskulatur spænde op, fordi det er din kamp- og flugtmuskulatur.

Du løber, slår, sparker igennem den.

Spænder hoften op, bliver knæ og ankler mere udsatte for vridskader, da hoften ikke kan absorbere påvirkningen, når den er spændt og stiv. 

Det var kilden til mange af mine fodboldskader, fordi andre dele af muskulaturen og knæ- og ankelledene i stedet skulle kompensere og absorbere slaget eller vriddet.

Overkroppen bliver også stivere, og du skal bruge ekstra kræfter på at række ud med dine arme og skuldre efter det, du gerne vil have.

Hoften er tit årsag til rigtig mange lænde- og rygproblemer, derfor skal vi nogen gange sætte ind et helt andet sted for at løse en problematik et andet sted i kroppen.

Kroppen skal nemlig ses som en helhed, hvor der skal være balance mellem det fysiske og psykiske og ikke bare som et lokalt symptom eksempelvis i lænden eller lysken.

Driller din krop altid de samme steder?

Måske skal vi kigge efter ubalancen et helt andet sted?

Nysgerrig?

Læs mere om behandlingerne her. Du kan booke en session her. 

Du tænker sikkert, at det må være en rar fornemmelse at lægge sig op på briksen og få løsnet kroppen godt og dybt igennem med en gang pulserende massage og kropsterapi. Det er det også, men det kræver også mod.

Det kræver mod at kigge ind i kaos

Det kræver mod, hvis den kropsterapeutiske behandling skal gå fra at være en god massage til reel healende kropsterapi, der løsner dine fastgroede handle- og tankemønstre.

Det at bevæge sig ind i det terapeutiske rum kan føles som at stå ved afgrundens rand og stirre direkte ind i kaos.

For her bliver du nemlig konfronteret med dine helt basale overlevelsesstrategier.

Strategier der er blevet formet fra det øjeblik, hvor du blev undfanget og op igennem de tidlige barndomsårs møde med dine forældre og din ret til at eksistere her i livet på både godt og ondt.

Strategier som har lagt kimen til mange af de symptomer, din krop giver udtryk for. Fx.

• Holdet i ryggen
• Den ømme skulder
• Knæet der driller
• Følelserne som løber løbsk
• Den overfladiske vejrtrækning
• Knuden i maven
• Dårlig nattesøvn
• Etc.

Kropsterapi handler om modet til at gøre noget andet i livet. At du har modet til at ændre ved dine strategier, handle- og tankemønstre.

At du har modet til at åbne Pandoras æske og stirre ind i kaos.

I det kaos finder du nemlig tit årsagen til din krops symptomer.

Har du modet til at arbejde med dig selv?

I det øjeblik du bevæger dig ind i det terapeutiske rum på briksen, kommer du nemlig på arbejde. Et arbejde, der kræver modet til at kigge kærligt på dine mønstre og skyggesider.

Det kan være hårdt arbejde, når du gerne vil slippe fri af lænkerne, der holder dig tilbage.

Hårdt arbejde som sommerfuglen, der bryder ud af puppen.

Hårdt arbejde som babyen, der bryder ud gennem fødekanalen hos sin mor.

Ja, rent faktisk kan kropsterapi føles som at blive født på ny.

Det kræver mod at turde stille sig der, hvor du ikke ved, hvad der er på den anden side.

“En stjerne skabes altid gennem kaos.​” 

Citat: Friedrich Nietzsche, 1844 – 1900

Ud af kaos kommer orden

Jens Haubeks kunstværk, der hænger inde på min klinik, giver et meget typisk billede af, hvad der kan opstå i en kropsterapeutisk behandling.

Kropsterapi favner og forløser det kaos, du har inden i dig.

Det kaos, der smerter i din krop og sjæl.

Kaoset har rod i de oplevelser, der sidder lagret i din krop. Oplevelser som har formet dig og gjort dig til det menneske du er.

I Jens’ værk er der også en skønhed, power og æstetisk, der gør maleriet til mere end bare kaos.

På samme måde er det med livet og dig. Du er meget mere end dine kaotiske tanker og følelser.

I kaos findes kimen til det smukke, det du skal lære her i livet og give videre til andre på både godt og ondt.

Hvis du tør.

Kropsterapi kræver mod og samarbejde

​Kropsterapi er ikke bare noget jeg udfører. Det er et samarbejde mellem dig og mig.

Hos mig må du være lige præcis den du er og den du længes allermest efter at udtrykke. Jeg omfavner både din frygt, sorg, vrede, frustration, væmmelse, skam og glæde.

Jeg står ved din side gennem hele processen og guider dig i dybere kontakt med dine drømme, længsler og følelser som er blevet pakket væk, fordi dine nærmeste omsorgspersoner måske ikke selv var klar til at guide dig ind i den verden, da du var barn.

Du skal selv gå skridtene. Jeg kan ikke gå dem for dig, men jeg vil gerne lære dig at gå skridtene.

I bevægelsen gennem det terapeutiske rum møder du kaos og modet til at skabe en mere kærlig fortælling om dig selv og dine relationer til dig selv og menneskene du møder på din vej.

Ud af kaos vokser mod. Ud af mod vokser harmoni og kærlighed.

Læs mere om mine klienters oplevelse af min støtte gennem kaos her: https://rudisorgenfri.dk/referencer/

Grænser og grænsesætning er en eksistentiel rettighed

I mit professionelle virke som terapeut og underviser, ser jeg, at rigtig mange mennesker har svært ved at manifestere sunde grænser og grænsesætning.

Fysisk, psykisk og spirituelt som menneske er grænser og grænsesætning dine eksistentielle rettigheder.

Det er en kompetence, der skal trænes, og selv det kan virke grænseoverskridende at sætte grænser. Så må du godt.

Gennem kroppen mærker du dine grænser

Har du problemer med at sætte grænser, hænger det tit sammen med en manglende kontakt til din egen krop.

Kan du ikke mærke dig selv og din krop, kan du heller ikke mærke dine grænser.

Når du ikke kan mærke dine grænser, kan du heller ikke lave en autentisk og sund grænsesætning ift. dine omgivelser.

Du mister evnen til at mærke det oprigtige ja tak eller nej tak.

Grænser handler om væren, og grænsesætning handler om handling.

Balancen mellem de to handler om, hvordan du kultivere din vrede, så du kan kanaliserer den på en konstruktiv måde.

Psykisk ubalance kan føre til fysisk smerte

Ubalance mellem dine fysiske, psykiske, energetiske og seksuelle grænser og grænsesætning kan være årsagen til skulder- og knæsmerter.

Du bruger dit kropssprog i din grænsesætning

Når du hæver din arm og viser din håndflade, er det et universalt signal for STOP!

Et signal der betyder det samme på tværs af kulturer.

Det kan også være, at du sætter hælene i og sætter foden ned og trækker en streg i sandet om hertil og ikke længere.

Energien i de to bevægelser er drevet af din evne til at kunne blive vred.

Følelser er dit indre kompas og rettesnor

Din evne til at bruge dine følelser og i dette tilfælde vreden som rettesnor på en konstruktiv måde, handler om dit eget indre forhold til den energi, der ligger i vreden.

Blev du mødt med forståelse og accept, når du var vred, bliver du komfortabel og kompetent i kontakten med din vrede.

Hvis det omvendte er tilfældet; du blev måske:

• Gjort lille og mindre end du var
• Følelsesmæssigt manipuleret
• Latterliggjort
• Fik at vide, at du var til besvær
• Blev ekskluderet fra fællesskabet…

… Når du blev vred og frustreret og har forsøgt at lave en grænsesætning og udtrykke dine behov i forhold til omgivelserne.

“Enhver kan blive vred – det er let; men at blive vred på den rette person i det rette omfang og på rette tid af den rette årsag. Det er ikke enhver beskåret.​” 

Citat: Aristoteles, 384 f.kr. – 322 f.kr.

Den skamfulde vrede

Den adfærd fra dine omsorgspersoner og den måde at håndtere din vrede på, når du har mærket din grænse kan have skabt følelsen af, at vrede er forkert.

Følelsen af at være forkert og skamfuld, stopper din følelsesmæssige modning af kontakten til vreden på et barnligt stadie, der enten får dig til at:

• Dissociere fra vreden (gå i frys)
• Forsøge at please og lade andres behov komme før dine (flygte)
• Eksplodere i raseri, som barnet, der får taget skovl og spand fra sig i sandkassen (kæmpe)

Når dine grænser og grænsesætning bliver undermineret eller udfordret.

Luk øjnene og mærk dine grænser

Prøv at kig tilbage på en situation, hvor du skulle lave en tydelig grænsesætning, eller der var en, som gik over dine grænser.

Hvordan reagerede du den situation?

Balanceret? Eller stivnede du? Forsøgte at glatte ud og bagatellisere din grænse og dine behov? Eller forsøgte du at tryne den anden part?

Grænsesætning er nemlig en forsvarsmekanisme, du trækker frem, når du bliver presset op i hjørnet eller føler, at der er noget sårbart inden i dig, der skal passes på, som omverdenen helst ikke må se.

Se mit onlinestream om balancen mellem grænser og grænsesætning

Her fortæller jeg mere om mit perspektiv på grænser og grænsesætning.

Jeg inddrager elementer fra Alexander Lowen, Lisbeth Marcher og Laurence Heller, når jeg taler ind i formningen og modningen af dine evner til at sætte sunde og autentiske grænser ift. egne og omgivelsernes behov.

Du kan læse mere om de kropslige mønstre bag grænser og grænsesætning her: https://rudisorgenfri.dk/krop-og-psyke/saet-graenser-du-maa-godt/

Hvornår er det ikke dit voksne jeg, der bestemmer?

Nu tænker du måske, jamen jeg er jo et voksent menneske. Hvad pokker mener du med, at det ikke er mig, der bestemmer?

Hvis du ikke er bevidst om dit indre følelsesliv, kan barnlige reaktioner tit tage over og skabe upassende situationer i dit voksne liv. Det er det jeg mener med spørgsmålet; hvornår er det ikke dit voksne jeg, der bestemmer?

Situationer hvor det indre barn tager over

Jeg tror vi alle sammen har prøvet at blive fanget i en situation, hvor det hele synes for uoverskueligt og overvældende, så du har følt dig handlingslammet.

Det kan også være tidspunkter og oplevelser, hvor du har haft følelsen af, at noget har taget kontrollen og styringen fra dig i den situation, som du står i.

I sådanne omstændigheder bliver vi tit fanget i nogle barnlige reaktionsmønstre, hvor vi får følelsen af at handle og reagere fra et barnligt sted inden i os selv.

Prøv at lukke øjnene

Du kan sikkert genkalde situationer fra dit liv, hvor du har reageret sådan? Det kan være sammen med familien, kæresten, chefen eller kollegerne, hvor du er blevet “trukket” tilbage til sandkassen og nogen har taget din skovl…

I min terapeutiske værktøjskasse trækker jeg tit på to systemiske metoder:

1. Indre barn terapi
2. Familieopstilling

Hvad er indre barn metoden?

Mekanismen i det indre barn

Kærlighed og omsorg heler dit indre barn

Hvordan det hænger sammen kan du blive klogere på, hvis du ser mit foredrag ovenfor.

Her fortæller jeg mere om min tilgang til indre barn terapi og systemisk familieopstilling.

I foredraget laver jeg også en guidet visualiseringsøvelse, hvor du får muligheden for at skabe en dybere og kærligere forbindelse til dig selv og dit indre barn.

Prøv at mærk, hvad der sker i din krop og dit nervesystem, når du møder dit indre barn med kærlighed og forståelse i stedet for den store hammer.

Hvis du er blevet nysgerrig på at læse mere om min måde at arbejde med indre barn og udviklingstraumer gennem kroppen. Kan du læse mere her: https://rudisorgenfri.dk/behandlingsformer/kropsterapi-forloeser-traumer/

Hvor tit møder du rent faktisk dig selv som menneske? Et menneske, der gerne må være “uperfekt”? Ja, jeg ved godt, at det er filosofisk spørgsmål. Men problematikken i ikke at møde sig selv eller blive mødt som menneske, ser jeg resultatet af, hver gang en klient lægger sig på briksen hos mig.

Hvad er TOTUM kropsterapi?

Jeg har snart arbejdet som kropsterapeut i 6 år, og hjulpet rigtig mange mennesker med at få det bedre i deres krop og liv.

Men jeg har aldrig sat mig ned og funderet over, hvad kropsterapi egentligt er for mig. “Det” har bare faldet mig naturligt, uden at have noget helt konkret at hænge det op på.

Efter jeg er begyndt at undervise for TOTUM – Skolen for kropsterapi og er med rundt og afholde infomøder i hele DK omkring uddannelsen, er der rigtig mange mennesker, der spørger mig: “HVAD ER TOTUM KROPSTERAPI?”

Et møde mellem to mennesker

For mig handler TOTUM kropsterapi om mødet mellem to mennesker.

Noget af det jeg, gennem snart 4.000 sessioner ved briksen og i undervisningen for TOTUM, har bidt mærke i er, at vi meget sjældent mødes som mennesker men i højere grad som ting.

Menneske eller ting

Ting?

Ja, ting.

Hvor tit møder du rent faktisk dig selv som menneske. Et menneske, der gerne må være “uperfekt”, vred, bange, ked af det, glad, have ondt i kroppen?

Ikke som far, mor, barn, kæreste, mand, kone, kollega, chef, studerende, arbejdsløs, pensionist, ressource, forhindring, fartøj, besværlig, præstationsorienteret, uduelig, men som menneske?

Jeg ved godt, at det er et filosofisk spørgsmål, men det er det jeg gentagende gange oplever hos mine klienter – og hos mig selv, hvis jeg ikke er bevidst og tilstede i nuet.

I stedet tager vi den store hammer frem og gokker os selv oven i hovedet, fordi vi føler os forkerte i følelsen og relationen

Det er en naturlig menneskelig reaktion, når vi bliver fanget i skam.

Det skamfulde menneske

Skam er grundlæggende følelsen af at være forkert.

Når vi ikke møder os selv og vores omgivelser som mennesker, men som ting, bliver vi distancerede og mister kontakten til os selv og hjertet.

Fjerner du hele tiden dig selv fra dit autentiske jeg og føler dig forkert eller skamfuld, eller får andre til at føle sig forkerte eller skamfulde?

Så kommer du uforvarende til at skabe en følelse af at være forkert. Enten hos dig selv eller den anden del af relationen.

I den proces påfører du dig en maske, et specielt kropsligt udtryk, som bliver et udtryk både du selv og dine omgivelser spejler sig i. Udtrykket bliver dit værn mod omgivelserne – en rustning.

Hvad er det for en rustning, du gemmer dig bag?

Der er en årsag til, at du har taget rustningen på, og der ligger en ressource i selve rustningen. Den har beskyttet dig alle de gange, hvor du har haft en oplevelse af, at ingen andre har passet på dig, og du har følt dig uelsket.

Bag rustningen gemmer du din menneskelig- og værdighed for at passe ind.

Et værn der skal beskytte dit mest sårbare – dit hjerte, og de drømme og længsler, der ligger deri.

Det er den rustning, der fører til kropslige og psykiske smerter.

“Jeg tror nok, at jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste.” 

Citat: Dan Türell, 1946-1993. 

Løsningen ligger ligefor

Når du bliver bevidst om dine mønstre og påføring af skam på dig selv og dine omgivelser, kan du lynhurtigt gøre dig selv menneskelig igen.

I stedet for skam kan du påtage dig skyld. For med skyld kan du tage ansvar for situationen. Du kan sige undskyld til dig selv og omgivelserne, fordi du gjorde dig selv og dem skamfulde – forkerte.

For vi laver alle sammen fejl.

Også mig.

Jeg kan for eksempel blive frygteligt frustreret, hvis jeg føler, at mine børn eller kæreste kommer og forstyrrer mig i noget jeg føler er vigtigere, eller at de ikke gør som jeg gerne vil have dem til.

De bliver forstyrrende elementer. De bliver til TING i stedet for mennesker.

Det er dit og mits eget ansvar

Tager jeg ikke selv ansvar for dette, får jeg min kæreste og børn til at føle sig forkerte og skamfulde. Det starter min egen indre dialog om ikke at være god nok.

Ved at jeg tager ansvar for følelsen og den indre dialog og siger undskyld til mig selv, åbner jeg op for at møde mig selv som menneske. Og derfra, og kun, derfra kan jeg møde mine omgivelser som mennesker.

Kroppen og følelser

Det kræver kontakt til mine følelser og kroppen. Alle følelser er indlejret i bestemte bevægelse gennem kroppens muskler og organer.

Fx. kan vrede mærkes som en øget gennemstrømning ud i armene og kæberne, da det er de muskler, vi bruger til at slås med.

Glæde mærkes som en brusende fornemmelse i mellemgulvet og brystkassen og en latter, der stiger op fra maven, gennem halsen og ud ad munden som latter.

Når du føler dig skamfuld, kommer du i kontakt med følelsen af væmmelse. Det får din mave til at trække sig sammen, du bøjer hovedet i skam og trækker “halen” ind under dig i frygt.

Skam traumatiserer

Akkurat som manden på billedet. 

Skam holder os nede, afretter os socialt. Det får os til at føle os ensomme. Og bliver skam reglen frem for undtagelsen, er det traumatiserende for os som mennesker. Det kan du læse mere om lige her: https://rudisorgenfri.dk/traumer/skam-traumatiserer/

Undskyld gør dig til menneske igen

Når jeg formår at sige undskyld, slapper min krop og mit sind af. Jeg er ikke længere forkert, men har bare lavet en fejl, der er gået ud over andre.

Og når jeg siger undskyld, ved modtageren af undskyldningen, at de ikke er forkerte, så kan de også slappe af og lade rustningen falde.

Prøv lige at tygge lidt på det næste spørgsmål.

HVORNÅR OG MED HVEM FØLER DU DIG ALLERMEST TILPAS OG AFSLAPPET?

Hvor dine følelser og tanker er helt rigtige, præcis som de er?

Hvor du er så afslappet, så smerterne ikke længere forstyrrer?

Jeg vover pelsen…

Sammen med mennesker, der møder dig, som det menneske du er inde bagved alle fortællingerne, symptomerne og rustningen.

Kropsterapi handler om at møde lige præcis det menneske

Det er det møde Laila, Whilliam og jeg har specialiseret os i, når du træder ind ad døren på klinikken.

Jamen, er kropsterapi ikke sådan noget med pulserende massage, zoneterapi, ledfrigørelse og -mobilisering, akupressur, samtale og lymfedrænage?

Jo det er det også. Det er de manuelle redskaber, vi bruger til at hjælpe med at se dig selv som menneske og hjælpe dig med at demontere rustningen, og få dig og din krop til at slappe af.

Men før vi kan det, skal du have tillid til os, og det sker først når du føler dig tryg, føler dig set og hørt.

Vi har alle brug for at blive set som mennekse

For det vi som mennesker har allermest brug for, er at blive set som mennesker og blive mindet om, at vi er et menneske på trods af alle de gange vi ikke har følt os set og hørt, men har stået tilbage med en følelse af at være til besvær eller skulle være på en bestemt måde for at være elsket og gode nok.

Når du bliver mødt som menneske, slapper krop og sind helt automatisk af, og når den gør det, starter kroppens helt egen unikke helingsproces, hvor du får modet tilbage, og træder frem som den du er på livets store scene.

Du må godt være dig.

Det er i sin essens, hvad kropsterapi er, hvis du spørger mig.

Det er det svar jeg giver til mine elever og deltagerne på TOTUMs infomøder rundt om i landet, når jeg demonstrerer en behandling.

Hvornår er du sidst blevet mødt præcis som det menneske du er?

Og er det ikke snart på tide igen?

Læs mere om, hvordan kropsterapi kan afhjælpe fysiske og psykiske traumer her: https://rudisorgenfri.dk/behandlingsformer/kropsterapi-forloeser-traumer/

Hvad nu hvis stress er noget vi fødes og vokser ind i – noget der bliver påført vores nervesystem pga manglende eller misforstået følelsesmæssig og fysisk kontakt i vores helt spæde barndom?

Grænselandet mellem frygt og kærlighed

Er et foredrag, jeg afholdte på Krop – Sind – Ånd-messen i Brøndby Hallen i starten af februar 2020. Det er optaget i total dogmestil med håndholdt kamera og uden kunstig lys og lyd, og varer ca. tre kvarter.

Du kan se det i sin fulde længde herunder.

Foredraget handler om spændingsfeltet mellem kærlighed og frygt. Hvad der sker i kroppen, når du bliver mødt med enten kærlighed eller frygt.

Mine erfaringer fra eget liv og opvækst kombineret med de problemstillinger mine klienter dukker op på klinikken med, tegner et meget tydeligt billede af, hvordan kroppen udvikler sig, hvor energien bliver bundet, og hvor den viser tegn på kollaps.

Når vi mister kontakten til den rene kærlighed, finder vi på en masse strategier, som vi bruger kroppen til at udtrykke og handle ud fra.

Når der ikke er kærlighed, handler vi i stedet ud fra et frygtperspektiv. Frygt er nemlig en stærk følelse, hvis vigtigste drift er overlevelse.

Det bliver svært at skelne mellem den reelle fysiske fare og behovet for at dæmpe nervesystemet på grund af manglende kontakt.

De fem frygtmekanismer

Den følelsesmæssige og forestillede frygt næres af 5 mekanismer afhængig af dit nervesystems følelsesmæssige modenhed.

1. Frygten for at gå til grunde
2. Frygten for at blive forladt
3. Frygten for at blive holdt nede og manipuleret
4. Frygten for at falde igennem og skam
5. Frygten for at tabe ansigt og ikke at være god nok

Disse frygtmekanismer fortæller en masse om, hvad du gør for at fastholde følelsen af en eller anden form for kærlighed og samhørighed. For uden følelsen af kærlighed og samhørighed, vil du være isoleret. Og da vi som mennesker ikke er specielt hurtige eller stærke, vil isolationen aktivere en grundangst og -frygt, der stresser dig så meget, at du er villig til at gå på kompromis med din egen værdighed for at passe ind i flokken.

Mønstrene er både medfødte, genetisk arvet, og tillært gennem spejling af dine forældre, hvordan du er blevet mødt på forskellige psykologiske udviklingstrin af dine omgivelser. – Enten i kærlighed som menneske eller blevet tingsliggjort som noget besværligt, irriterende eller uinteressant.

“When I was 5 years old, my mother always told me that happiness was the key to life. When I went to school, they asked me what I wanted to be when I grew up. I wrote down ‘happy’. They told me I didn’t understand the assignment, and I told them they didn’t understand life. “

Citat: John Lennon

Frygt og skam genaktiverer udviklingstraumer i voksenlivet

Gennem hele livet bliver du sat over for forskellige udfordringer. Er disse udfordringer ikke tilpasse i forhold til dine ressourcer, skaber de en følelse af overvældelse i dit nervesystem, som aktiverer en stressrespons.

Jo tidligere i livet at din hjerne er blevet udsat for stresshormonet kortisol som følge af en stressrespons, der er aktiveret af følelsesmæssig overvældethed. Jo større konsekvenser har det for din hjernes udvikling og din evne til følelsesmæssig selvregulering. Det kan du læse mere om her: Vagusnerven regulerer dine følelser

Disse mønstre og evne til selvregulering tager du med ind i voksenlivet som en form for beredskab ift. de udfordringer du møder på din vej privat og professionelt.

Stressmønstrene tegner også et billede af dine forskellige følelsers modenhed, så du kan risikere at stå i en voksen situation, men skal træffe en beslutning ud fra et barns følelsesmæssige perspektiv.

Det kommer der ikke gode beslutninger ud af, og så starter der en negativ spiral, der genaktiverer dit udviklingstraume.

Slip frygten og skab rum til mere kærlighed

Når vi på klinikken arbejder med stressbehandling, hjælper vi dig til en bevidsthed om dine reaktionsmønstre. Vi giver dig redskaber til at regulere dine følelser, så du træffer voksne i stedet for barnlige beslutninger.

Læs mere om Rudi Sorgenfri Kropsterapis tilgang til kropsterapi som stressbehandling her og forløsning af traumer her.

I følge tal fra Sundhedsstyrelsen lider ca. 350.000 danskere af angst. Angsten kan have mange ansigter; præstationsangst, generaliseret angst, sygdomsangst, panikangst og forskellige fobier. Angst er tit en følgevirkning af at have været stærkt følelsesmæssigt eller fysisk stresset gennem længere tid.

Det findes der heldigvis råd for, hvis du spørger Thomas Kristensen, der slap sin angst gennem kropsterapi.

Hvad er angst?

Helt kort er angst en alt overskyggende følelse af at blive bange. Rigtig bange. Hænderne sveder. Halsen snørrer sig sammen og bliver tør. Hjertet banker derudaf på fuld hammer. Maven kramper sammen. Kroppen begynder at ryste. Svimmelhed. Alt bliver overvældende. Man står bare helt stivnet og handlingslammet.

Grundlæggende er angst en stressreaktion, der kører helt af sporet…

Årsagen til angst kan være genetisk betinget, men psykologiske betingelser i din opvækst og senere i livet spiller den langt den største rolle.

Det er nogle af de følelser og kropslige fornemmelser mine klienter beretter om, når de kommer hos mig til kropsterapeutiske behandlinger, når de lider af angst.

Typer af angst

Angst dækker over en fællesbetegnelse for en stribe psykiske tilstande, og kommer til udtryk gennem både psykiske og fysiske symptomer, der kan have stor betydning for din adfærd og dagligdag.

Præstationsangst når du står foran en stor begivenhed og træder frem på “scenen”. Her bliver du typisk ramt af tvivlen på egne evner, fx. i sport eller til eksamen.

Panikangst opstår typisk ud af det blå, hvor hjernen pludseligt gør en ufarlig situation uoverskuelig og kroppen reagerer med øget puls, rysten, sortnen for øjnene og følelsen af at fryse fast.

Sygdomsangst er frygten for at fejle forskellige sygdomme pga. kroppens reaktioner eller diffuse smerter rundt i kroppen.

Generaliseret angst bunder i en overdreven bekymring, hvor tankerne får lov til at løbe løbsk og du bliver fanget i katastrofetanker.

Angst kan deles op i to grupper:

1. Normal angst
2. Sygelig angst

Normal angst dækker over naturlige reaktioner på situationer, som opleves farlige og truende. Fx. pludselige høje lyde, truende adfærd etc.

Sygelig angst har sjældent en umiddelbar ydre årsag, men bunder mange gange i, at hjernen løber løbsk ift. kroppens signaler fx. øget puls, kropslig uro, svedige håndflader mm.

Stop din stress inden den udvikler sig til angst

Gør som mere end 1.000 andre. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt min stresstest, lette øvelser og fif til et stressfrit liv. 

Når angsten spiller én et pus

Angst er en pokkers ubehagelig følelse og opstår, når frygten kører helt af sporet og man føler, man mister jordforbindelsen og forbindelsen til sig selv.

Jeg har selv været ramt af panikangst. Min angst bundede i en langvarig periode med stærk følelsesmæssig stress og kom til udtryk, når jeg cyklede forbi indkørsler og sideveje med biler. Her blev jeg typisk fanget i en følelse af, at bilisten ikke havde set mig og ville køre mig ned eller ud foran mig…

Det kunne også være, når jeg cyklede forbi fodgængere, der gik inde på fortovet. Shit… Nu går vedkommende ud foran mig.

Ingen af delene skete, men hver gang blev jeg fanget i rædsel og handlingslammelse.

Sådan er det heldigvis i langt de fleste tilfælde. Angsten spiller én et pus. Simpelthen fordi hjernen ikke længere kan finde hoved og hale i alle de inputs den skal bearbejde, fordi den er blevet overbelastet.

Når hjernen “mister” kontrollen, fordi man stædigt har forsøgt at fastholde kontrollen gennem længere tid. Alle kan i princippet blive ramt af angst, og i følge et større studie fra WHO med 51.000 deltagere fra 21 lande konkluderede, at 10 pct. i løbet af et år oplever angsttilfælde. Nogle som enkeltstående tilfælde og andre oplever egentlige behandlingskrævende angstlidelser.

Thomas er en “rigtig” mand

Thomas var en af de 10 pct., der oplevede angstens favntag på helt tæt hold. Han opsøgte mig, da han gennem længere periode på over 1 år havde kæmpet med angsten på egen hånd.

Mænd og kvinder er meget forskellige i deres tilgang til at søge hjælp. Og jeg kan genkende Thomas’ historie fra mit eget liv.

Mænd har tit tilgangen:

“Jeg tror på, at jeg kan klare alt. Stress og andre ikke håndgribelige ting og situationer sker ikke for mig, kun for mennesker omkring mig.”

På det punkt adskiller mænd sig markant fra kvinder. Derfor er mænd typisk også hårdere ramt af stress og angst, før de kommer til mig, end kvinderne er.

Han var overbevidst om, at angsten var noget, der forsvandt af sig selv, men de fysiske gener tog til og gjorde, at Thomas til sidst ikke kunne få en hverdag til at fungere.

Angsten gjorde, at Thomas ikke længere kunne få enderne i hans lederjob til at hænge sammen. Projekterne blev for overvældende, og det der tidligere havde været den største selvfølge blev pludseligt uoverskueligt i dagligdagen.

Fra præstationsangst, nervøsitet og glemsomhed til lethed og smil på læben

“Min hverdag var præget af, glemsomhed, nervøsitet og angst for ikke at slå til eller være tilstrækkelig.

 

En følelse af, at mit hoved og krop ikke talte sammen.

 

Fysisk resulterede det i hovedpine, svimmelhed og ekstrem træthed.

 

I en længere periode på over 1 år, var jeg overbevidst om at det var noget der forsvandt af sig selv, hvis ikke jeg talte om det og ellers blot forsøgte at passe på mig selv.

 

Men de fysiske gener tog til og gjorde, at jeg til sidst ikke kunne få en hverdag til at fungere.

 

Her indså jeg at jeg behøvede hjælp.”

Det var ikke uden skepsis

“Alternativ behandling har jeg aldrig troet på. Mine forventninger til behandlingen var skeptiske, og jeg havde ikke 100% tiltro til processen til at starte med.

For mig var det min erkendelse af, at jeg ikke kunne klare dette selv, der overvandt min mistro, samt det at jeg kunne relatere til den fysiske del af behandlingen.”

Kropsterapi og angst

Når jeg arbejder med angstramte klienter, tager jeg udgangspunkt i kroppens udtryk, og arbejder med de fysiske symptomer for at få et overblik over, hvad der fysisk låser krop og hjerne i en angsttilstand.

Hvad er det, som blokerer kroppens interne kommunikation, så hjernen ikke ser nogen anden udvej, end at trykke på “den store røde angstknap”?

Jeg uddanner mine klienter til at forstå deres krops signaler, og at angst ikke er farligt. Ubehageligt? Ja, men ikke farligt.

Når du forstår din krops reaktioner, føles de ikke længere farlige. Det bliver også lettere at tage et angstanfald i opløbet, når du ved, at der ikke er noget farligt i situationen. På den måde mister angsten sit favntag i dit liv, og du får handlekraften og energien tilbage.

“Angst er den hyppigste årsag til førtidspension”

Sygdomsbyrden i Danmark, 2015 – Sundhedsstyrelsen

Hvordan hjalp kropsterapi hos Rudi dig med at slippe angsten?

“Under mit behandlingsforløb ved Rudi, mærkede jeg efter hver behandling en lethed, en følelse af en byrde, der var fjernet fra mine skuldre.

 

Jeg var oprigtig blevet lyttet til, og jeg mærkede under behandlingen fysiske ubeskrivelige reaktioner, men den tryghed og ro som Rudi udviste gjorde forskellen.

 

Her var jeg ikke bange for at give slip og være mig selv. Jeg gik fra alle behandlinger med et smil på læben og endnu bedre – nogle værktøjer til at kunne tackle de kommende situationer.

 

Jeg tror på, at den største gevinst for mig, og det der har gjort forskellen for mig i forløbet, har været tilliden til Rudi. Jeg husker, at jeg til en behandling havde det så skidt; en svær samtale efterfulgt at nogle fysiske dybe tryk i behandlingen, som gjorde så ondt, men det eneste jeg tænkte undervejs var: Der sker ikke noget, Rudi er her jo.”

Sådan kan du flytte dit følelsesmæssige fokus, når du bliver angst

Når det kommer til stressudløst angst og andre overvældende følelsesmæssige situationer er denne metode rigtig effektiv til at bremse angstanfaldet, når det kommer rullende:

1. Sig højt – STOP STOP STOP. “Stop” flytter dit fokus, og gør angsten mindre nærværende
2. Ret din opmærksomhed ned i fødderne og få jordforbindelse. Har du svært ved dette, kan du enten stampe i jorden eller hoppe
3. Træk vejret dybt helt ned i maven, hold en pause og ånd stille ud 3-5 gange. Den dybe vejrtrækning dæmper din stressrespons og dermed også din krops “angstsignaler”
4. Ret kroppen op og reorienter dig ift. dine omgivelser, så du kan se, at der ikke er fare på færde. Tæl foreksempel antallet af vinduer, biler eller andre konkrete ting uden for dig selv
5. Smil og stræk armene op over hovedet og lige stå sådan her mens du igen trækker vejret som i punkt 3. Smilet aktivere dopamin og oxytocin, der begge har en angstdæmpende effekt
6. Slip armene og gå videre 

Herfra handler det om at genkende dine angstmønstre. Hvad aktiverer dem – tanker, følelser, kropslige fornemmelser, situationer etc.

Derudover kan du også kigge på dine søvn-, motions- og kostvaner, da de alle spiller en rolle ift. din hjernes evne til at håndtere både stress og angst. 

Søvn  

Din søvn er essentiel og er en nødvendighed, hvis du gerne vil blive stress- og angstfri. Søvn hjælper dig til at regenerere. Søvnhormonerne hjælper med at nedbryde stresshormonerne.

Har du svært ved at falde i søvn fordi tankerne kører der ud af, så prøv dette lille trick – ret din opmærksomhed ind i din vejrtrækning og tæl på din ind- og udånding op til 10.

Hvorfor? Fordi din hjerne ikke kan multitaske og aldrig har kunnet det. Når du retter din opmærksomhed ind i vejrtrækningen stopper tankemylderet. Forstyrrer tankemylderet undervejs i din tælling, starter du forfra.

Øvelsen handler nemlig om at træne dit sind.

Meditation og pauser

Meditation er en anden måde at træne dit sind og give hjernen en tiltrængt pause, så du får bedre fysisk og psykisk overskud.

skemalæg en kort pause på fem minutter en gang i timen, hvor du lige får rejst dig op, trukket vejret dybt, får drukket noget vand og bevæget din krop. Du kan også sætte et kvarter af hver dag, hvor du bare sidder og stirrer ud af vinduet eller mediterer.

Jamen, jeg dur ikke til at meditere…

Ved du hvad. Det kan jeg lære dig. Jeg har indtalt fire meditationer, der alle har en beroligende effekt på stress og angst, og som lærer dig, at dine krops signaler ikke er farlige.

De fire meditationer varer mellem 18 og 33 minutter. Læs mere her.

I dag er Thomas angstfri

I dag er Thomas Kristensen angstfri, og sidder i en ny lederstilling som markedschef hos Jensen Bøfhus i Sverige.

Kroppen kan nemlig give dig svaret på, hvad du reagerer på i dit liv professionelt og privat, hvordan du reagerer på det, hvorfra du reagerer, og hvorfor du reagerer på det som du gør.

Psykologisk hjælper jeg dig til at få overblik over disse fire simple spørgsmål, så du kan bruge din nye erkendelse til at træffe nogle mere hensigtsmæssige valg for dit liv, så du ikke længere skal kæmpe med stress eller angst.

Der ud over hjælper den fysiske del af kropsterapien med at genoprette din krops fysiske balance, så du kan få energien tilbage.

Læs mere om kropsterapi mod stress her. Vedvarende følelsesmæssig stress gennem opvæksten og i voksenlivet er typisk årsagen til udviklingen af angst.