Ondt i skulderen?

Hvorfor har jeg ondt i skulderen?

Ondt i skulderen er for rigtigt mange mennesker blevet en begrænsning i dagligdagen. Du er måske selv ramt af skuldersmerter, ellers kender du højest sandsynligt en, der med jævne mellemrum lider af ondt i skulderen. Skuldersmerter går tit hånd i hånd med ryg- og nakkesmerter. Årsagen hertil skyldes, at skulderen er afhængig af muskler i både nakke, ryg og bryst for, at du kan lave alle de bevægelser, som du kan med skulderleddet.

Skulderen er nok det mest mobile led du har i kroppen. Vidste du, at din skulderleds store bevægelighed koordineres i et samarbejde mellem 22 forskellige muskler omkring din overarmsknogle, skulderblad og kraveben? Dine skuldres bevægelighed er også afhængig af din store vejrtrækningsmuskel diagfragma og din hofte. I løbet af en dag er skulderne stort set involveret i alle dine bevægelser, når du går, rækker ud, trækker ind til dog og skubber væk. Eller dit arbejde foran computeren. Eller når du skal tjekke statusopdateringer på Facebook og Instagram på din smartphone.

 

Din krop holder regnskab

Skulderleddet er fascinerende led og er involveret i rigtig meget af dit kropssprog. F.eks. når du løfter armen for at vinke til en god ven eller sige stop – hertil og ikke længere, når nogen træder over dine grænser. Du bruger også skulderne til række ud efter de ting du gerne vil have, eller hvis du har behov for at beskytte dig selv.

Du bruger skulderen til at tage din plads i livet og fylde dit eget indre og ydre rum op.

Er du i tvivl om du må fylde, række ud og bede om det du gerne vil have, og lader denne tvivl styre din plads i livet? Så kan smerter være en god måde at regulere dit kropssprog på. Smerter er nemlig hjernens bremsepedal. Smerterne får dig til at bremse din bevægelse. Når du eksempelvis vil hæve dine arme for at markere dine grænser, så kan smerterne skyldes, at du tidligere har haft en dårlig oplevelse af, at andre ikke har respekteret dine grænser.

Din krop husker nemlig alle dine oplevelser. De negative oplevelser kan sætte sig som en tvivl på dine egne evner, behov og rettigheder, som derfor kommer til udtryk som smerter. Skuldersmerter og samarbejdet mellem de forskellige muskler omkring skulderen fortæller psykologisk en masse om dit indre rum og liv.

Hvorfor har jeg ondt i skulderen
Hvorfor har jeg ondt i skulderen

Den kropsterapeutiske tilgang til ondt i skulderen

Skulderne fortæller en masse om dit psykiske velbefindende; er de trukket op om ørerne, fordi du (ja) har for meget om ørerne? Hænger de, fordi dine byrder og følelsen af tyngende ansvar måske er blevet for store?

Dine følelser spiller en stor rolle for både dit fysiske og psykiske velbefindende. Har du mindre følelsesmæssigt overskud som følge af stress eller turbulens i dit liv, vil din krop hurtigere skabe smertesignaler som en kærlig reminder om, at noget ikke er som det skal være.

 

Stort ansvar eller vagtsomhed?

Hvis du bærer på en masse ansvar, vil skuldrene typisk bevæge sig op i mod dine ører. Stor ansvarsfølelse resulterer tit i, at man kommer til at stå på overstrakte kræ med stort spænd i ballerne og lænden for at kunne bære byrden.

Føler du dig tit frygtsom og skal være på vagt, vil dine skuldre typisk falde ind foran for at beskytte din hals og hjerte og dine baglår og hofter vil også spænde op for at beskytte din bug.

Begge mønstre begrænser din bevægelighed og kan fører til ondt i skulderen eller andre steder i kroppen. Desværre kan du ikke være stærk hele tiden, og hvis andre ikke støtter dig med at bære ansvaret eller passer på dig, vil belastningen på et tidspunkt blive for stor både fysisk og psykisk, og fører til, at du kollapser under byrden og vagtsomheden.

Smerter skyldes nemlig ikke kun fysiske skader. Ondt i skulderen kan også opstå i forbindelse med psykisk afvisning. Har du gentagne gange oplevet, at dine omgivelser ikke har respekteret og afvist din grænsesætning eller dine behov, når du har rakt ud efter hjælp og kram? Måske har du ovenikøbet oplevet at blive skammet eller latterliggjort i din grænsesætning eller behov. Denne psykiske oplevelse sætter sig som en erindring i din krop og skulder på samme måde som, hvis du gentagne gange havde slået skulderen.

 

Frossen skulder og kroniske skuldersmerter

En frossen skulder er et klassisk billede af et psykologisk mønster i kroppen. Her er det blevet så smertefuldt at sætte grænserne eller række ud for at få opfyldt behov, at bevægelsen nærmest er blevet umuliggjort af stærke smerter.

Sådan er det med hele din krop. Kroppen har sit eget sprog og intelligens, der er med til at forme dig som menneske og din oplevelse af plads her i livet., Kroppen fortæller en masse om, hvornår du er blevet støttet i livet eller har skullet kæmpe for din plads.

Derfor arbejder jeg i mine behandlinger altid i krydsfeltet mellem de psykologiske mekanismer og den fysiske mobilitet i de muskler, der giver din skulder sin bevægelighed, når jeg skal finde den bagvedliggende årsag til, hvorfor du har ondt i skulderen. Skuldersmerter er et symptom og årsagen til smerterne findes tit et helt andet sted end i skulderen.

Du kan læse mere om smerter her og hvorfor du har ondt i kroppen her.

Online Tidsbestilling

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig ganske gratis på mail eller tlf. 22 933 811 for at høre nærmere eller book en tid online.

Hvad koster en behandling?

En behandling koster fra 1.000,- DKK. Du kan også købe klippekort til 5 eller 10 sessioner og spare penge på den enkelte behandling, hvis du har behov for et behandlingsforløb for at slippe smerterne i skulderen.

Dine organer og ondt i skulderen

På grund af dine skuldres store bevægelighed og hvor stor del af dit kropssprog, der gestikuleres herigennem, er der også tit mange uforløste følelsesmønstre på spil, hvis du har ondt i skulderen. Dine følelser reguleres nemlig i et sirligt samarbejde mellem dine organer, det enteriske nervesystem omkring dine organer, vagusnerven og hjernen. Denne sammenhæng kan du læse mere om på min blog.

Når du rækker ud efter det du gerne vil have, er din lever og milt i spil. Leveren handler om handlekraft og er det positive aspekt i vredesfølelsen, der grundlæggende handler om din evne til at sige ja og nej. Miltens grundfølelse er omsorg. Når du rækker ud efter hjælp og for at få dækket dine behov, er det både et udtryk for egenomsorg og håb om omsorg og hjælp fra omgivelserne.

Forsiden af din skulder er relateret til din galdeblære. Galdeblæren udtrykker grænsesætning og er kanal for vreden, hvis folk træder ind over dine grænser, så du skal skubbe folk væk. At skubbe folk væk og holde dem i armslængde kan også være et ubevidst mønster. Det kan være smertefuldt, at andre kommer tæt på dig, hvis du har haft smertefulde minder om at miste venner, familie, kæreste etc.. Skal du passe på dit sårbare indre, fordi du ikke har oplevet den støtte og omsorg fra folk tæt på dig, bruger du også skulderen og galdeblæren til at gøre dig selv stor.

 

Tag din plads. Du må godt.

Siden af skulderen er også forbundet til dine lunger. Lungerne står for din evne til at tage livet ind og fylde dit indre rum op i indåndingen og for at tage pladsen med din stemme og lyd, når du ånder ud. Har der ikke været plads til din sårbarhed i opvæksten, vil skulderne typisk være faldet ned og ind foran brystkassen. Det begrænser indåndingen og lungernes fylde. Lungerne handler om sorg og svigt. Skal du passe på dig selv og være lille eller må du strække armene ud til siden, tage rummet og fylde i livet?

Hvordan du er blevet støttet i at udtrykke dine behov og grænser, tage din plads og udtrykke din sorg og længsel og grundlæggende blevet passet på fortæller dine skuldre en masse om. Alle disse oplevelser samler din krop og nervesystem op gennem livet. Det er ikke ualmindeligt, at årsagen til hvorfor du har ondt i skulderen skal findes på et meget tidligere tidspunkt i livet end lige nu, hvor du mærker smerten.

Totum Kropsterapi er effektivt mod frossen skulder og skuldersmerter

Totum kropsterapi handler om helheden. Når vi i fællesskab finder ind til og behandler årsagen til, hvorfor du har ondt i skulderen er helheden i spil. Hele din krop, hele dit væsen både fysisk og psykisk.

En bevidst dyb og rytmisk vejrtrækning i hele overkroppen kombineret med pulserende massage af din krop, afspænding af dine organer og ledmobiliserende teknikker omkring din nakke, ryg og brystkasse, giver din skulder de optimale betingelser for, at den kan bevæge sig frit igen, så du ikke længere skal have ondt i skulderen.

Når hele din krop er med i processen, bliver der skabt større balance mellem fornuft og følelser og plads inden i dig. Dit indre rum bliver udvidet, så du lettere kan bruge dine skuldre til at udtrykke dine behov, ønsker og grænser på en sund og autentisk måde og vigtigst af alt mindre smerter i skulderen.

Online Tidsbestilling

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig ganske gratis på mail eller tlf. 22 933 811 for at høre nærmere eller book en tid online.