Kunsten at være menneske
Fra frygt til kærlighed
Fire retreatdage med Rudi Sorgenfri til fordybelse og personlig vækst hos Nærheden Retreat d. 6. til 9. november 2025
Hvem er retreatet Kunsten At Være Menneske for?
Retreatet er for dig, der længes efter en større lethed i livet, når det handler om at være dig i samspil med andre mennesker.
Du oplever, at du har svært ved at blive i dig selv eller lade andre komme tæt på dig, og er nysgerrig på og interesseret i at arbejde med, hvordan frygten ubevidste styrer din måde at indgå i relationer.
- Du længes efter en mere autentisk og dyb kontakt til dig selv og dine omgivelser
- Du er bange for, hvad der sker, hvis du siger nej til andre og ja til dig selv
- Du føler dig fastlåst fast i dine intime eller professionelle relationer
- Du har svært ved at tage skridtet og forfølge dine drømme og længsler
Eller det kan være noget helt femte, der giver dig en følelse af at side fast i livet.
Du ved ikke, hvordan du løser denne gordiske knude spundet af længsel og frygt, der sidder i maven eller brystet. Ligegyldigt, hvad du gør, føles det som en nedadgående spiral eller noget uden for dig selv tager over.
Det er frygten, der har overtaget…
Hvis du er klar til at forfølge dine længsler, tage ansvar for dine følelser og adfærd, så er du landet det rigtige sted. For det gode ved frygten er, at den kan afmonteres, når den bliver mødt med kærlighed og nysgerrighed.
Om du er mand, kvinde eller uddannet terapeut, coach eller lignende gør ingen forskel, da fokus på kurset er rettet mod dig som menneske. Så ingen langhåret teori, men i stedet masser af praktiske og fysiske øvelser og refleksion, som flytter dig fra frygt til kærlighed.
Når frygten styrer dig i dine relationer
Frygt er en instinktiv følelse, hvis vigtigste opgave er at holde dig i live. Problemet med frygten i dit liv i dag er, at den i langt de fleste tilfælde bygger på tidligere erfaringer, som fører til forestillinger om, hvad der kommer til at ske, hvis du gør noget bestemt.
Erfaringer og minder om smerten i afvisningen styrer dit liv på et ubevidst plan gennem mønstre, du enten har arvet fra generationerne, der har gået forud for dig, eller gennem oplevelser i din opvækst.
Oplevelser, der har kodet og formet dig til at være i livet på en bestemt måde, hvor det kan føles farligt at få opfyldt helt elementære menneskelige behov. Kodninger og formninger som du måske kan genkende som fysisk og psykisk ubehag, når du udtrykker dine behov, følelser, impulser og lyst.
Fx. at:
- du ikke er værd at elske
- andres behov og velbefindende går forud for dig
- du skal være perfekt, stærk og klare alting selv
Når du ikke kan leve op til disse idealer vækkes et ubehag, der bunder i fx. frygt for:
- at gå i stykker eller blive skør, når du mærker dig selv eller er tæt med andre
- at blive forladt eller udskammet, hvis du udtrykker dine behov, grænser, ikke pleaser eller fremstår perfekt
- at blive latterliggjort eller følelsesmæssigt manipuleret, når du viser din sårbarhed
- at du ikke er elskelig, hvis du ikke er den bedste kollega, kæreste, forælder etc.
Når frygten styrer ubevidst styrer dig, giver det mange gange en oplevelse af at leve et liv, der mere er på omgivelsernes præmisser for at undgå ubehaget og overleve, fremfor at kunne leve autentisk med afsæt i, hvem du er i din kerne og hjerte.
På retreatet vil jeg facilitere en gruppeproces, hvor du gennem selvkærlighed, tilgivelse og medfølelse kan styrke relationen til dig selv, så du kan slippe skammen og frygten og stå tydeligere frem i dine relationer.
Kunsten At Være Menneske retreatet er et hjerteåbnende og trygt rum, hvor jeg blev holdt og ført på rejsen hjem til mig selv. Stærke processer.
Rudi er nærværende, sensitivt indfølende og respektfuld ift., hvor jeg og gruppen var. Han er tryg og samtidigt stærk til at holde rum, som jeg kunne overgive mig til. Rudi er skarp til at se gennem mønstre.
Der blev hurtigt skabt et kærligt, opmærksomt og omsorgsfuldt rum. Det virkede stærkt at kunne spejle sig i andre mennesker og deres historier.
Kunsten At Være Menneske retreatet var utroligt givende. Der blev lynhurtigt skabt en tryg gruppe, og vi spildte ikke tiden på en lang opvarmning. Jeg mærkede med det samme kærligheden og trygheden fra Rudi og resten at holdet, så jeg kunne åbne ind til mennesket indenunder.
Rudi er stille i form, men jeg fornemmede straks den sikre hånd bag i støtten til den enkelte og resten af gruppen.
Meget tillidsvækkede. Jeg tænkte og følte Rudis styring og støtte i den stille form, hvor han ikke skulle iscenesætte sig selv.
Jeg fik tid og rum til at erfare, hvordan det er at være menneske uden “AT BURDE” kom i vejen.
Det har været en god og udviklende oplevelse. Jeg føler, at kærligheden har fået mere plads inden i mig.
Rudi har skabt et rum uden tid, der giver plads til, at alle deltagere kan opleve og udfolde deres ståsted i livet. Rummet var som livet er… Et godt sted at prøve at være menneske. Han er en god formidler omkring indre barn og traumeteori.
Hvad kommer jeg til at lære på retreatet?
Med afsæt i retreatet Kunsten At Være Menneskes tre overordnede temaer medfølelse, tilgivelse og kærlighed vil jeg gerne invitere dig ind i et rum, hvor du kan forholde dig nysgerrigt til dig selv og dine mønstre og øve dig i at gøre noget andet, end det frygten siger.
Hvor meget du lærer vil afhænge af, hvor meget du er klar til at investere dig selv i øvelserne og processerne. Når det er sagt, så er din frygt og dine forsvarsmekanismer reelle og skal anerkendes og behandles med respekt, så øvelserne bliver tilpasset dine ressourcer uden at forcere processen, da det bare vil forstærke dit forsvar.
For ja, det kommer højest sandsynligt til at kilde i maven undervejs. Fordi du kommer til at forholde dig til dig selv, når vi sammen i gruppen krydser komfortzonens grænser ud i frygtzonen for at lære, hvordan frygten føles, og hvor den får sin næring fra.
Hvis du har modet til at træde derud sammen med resten af gruppen og jeg, får du en kropslig oplevelse af, hvad der sker inden i dig og omkring dig, når du møder frygten med kærlighed frem for skam.
Du inviteres til at øve dig i at træde frem som det menneske du er i stedet for en forvrængning. En forvrængning, der dækker over, hvordan du tidligt i livet har lært, at du skal være for at være elsket.
Ved at dykke ind bag frygten og skammen skabes et rum, hvor du kan møde dig selv med mere medfølelse, kærlighed og plads. En kærlighed, der gør, at du kan møde dig selv og andre mennesker fra dit højeste sted.
Fordybelse gennem medfølelse, tilgivelse og kærlighed
Til at guide dig kærligt tættere på dig selv som menneske, arbejder vi med kroppens indre og ydre bevægelse inden for dine grænser og i dit tempo, så du på en tryg måde kan arbejde med gamle traumer og overbevisninger og bevæge dig fra frygt til kærlighed.
Som understøttelse til kroppens fysiske og psykiske processer inddrager jeg også metoder fra Gestaltterapi, Indre Barn terapi og Systemisk arbejde med udgangspunkt i temaerne:
- Medfølelse
- Tilgivelse
- Kærlighed
Disse tre temaer er nøglerne til at dirke den ubevidste og instinktive fastlåsing i frygten op.
Dit indre arbejde med medfølelse, kærlighed og plads til at mærke og udfolde dine egne behov er en vej til at styrke din kærlige forbindelse til andre. Medfølelse, egenomsorg og forståelse er dit fundament for at kunne rumme og elske de, der står dig nær på et dybere plan.
Når du får trænet den kompetence, vil det føles lettere at være dig, fordi livet føles mere trygt, når:
- Du fremstår mere autentisk
- Dine grænser bliver tydligere
Autenticitet er lig med tryghed, og det fører til, at:
- Samspillet med din partner, dine børn, din chef, dine kolleger etc. glider bedre
- Du vil føle mindre fysisk ubehag i kroppen, når du udtrykker dit JA og dit NEJ
Hvem er Rudi Sorgenfri?
Ja, jeg kender følelsen af frygt fra mit eget liv. Her har frygten mange gange afholdt mig fra at tage de skridt, som jeg allermest længtes efter. Frygten for at blive udstødt. Oplevelsen af at blive følelsesmæssigt manipuleret eller udskammet, hvis jeg gav udtryk for mine følelser og behov. Behovet for kontakt, uafhængighed, intimitet, lyst og ikke mindst kærlighed.
Jeg er oprindeligt uddannet organisationssociolog med speciale i relationer og narrativer. En viden som jeg bruger rigtig meget i procesarbejdet med kroppen, da din krop og nervesystem har formet sig omkring de relationer, du var en del af i din psykologiske og motoriske udvikling som barn og teenager og skabt din egenfortælling om, hvordan du er i verden.
Mest vigtigt er, at jeg har selv har gået vejen fra svær stress og angst oven på en opvækst med en mor, der ikke ønskede mig og en fraværende alkoholisk far til et mere harmonisk og selvkærligt liv, også når mine gamle traumer kigger frem fra tid til anden.
Jeg har arbejdet med menneskelige udviklingsprocesser i mere end 20 år, og i 2014 sprang jeg ud som selvstændig kropsterapeut, hvor jeg har hjulpet mange tusinde klienter med at forstå budskabet i deres krops smerter og fortællinger, så de har kunnet leve et mere frit og autentisk liv.
Mit mantra når jeg faciliterer, og generelt i livet, er at stille mig som menneske, så du som retreatdeltager kan spejle dig i et menneske, der både kender smerten bag tilpasningsstrategierne for at skulle passe ind og lettelsen, når strategierne ikke længere styrer vores adfærd i samspillet med andre mennesker.
Jeg vil kærligt invitere dig til at stå frem som det menneske du er.
Kunsten At Være Menneske kan varmt anbefales.
Jeg fik rigtig mange gode oplevelser med mig, og værktøjer, som er blevet en integreret del af min personlige værktøjskasse. da jeg deltog i fire inspirerende og fordybende dage sidste år.
Det har været et dejligt retreat, hvor vi kom langt omkring. Retreatet har givet nye indsigter og en fornyet tro på, at forandring er mulig. Det var dejligt, at kroppen var en aktiv del af mange af øvelserne.
Rudi er meget kompetent og virkelig god til at skabe tryghed for den enkelte og gruppen. Og virkeligt god til at rumme den enkelte der, hvor de er.
Det var et meget trygt rum, der blev skabt, hvor det har været muligt at bevæge sig ud, hvor man er mest sårbar. Virkeligt dejligt at komme på besøg ude på kanten og mærke, at jeg ikke faldt fra hinanden.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente. Det var en forunderlig rejse, hvor min frygt blev italesat. Masken faldt og jeg blev set uden, at jeg gik i stykker. Jeg fik en dybere forståelse for mine mønstre og handlinger og større accept og kærlighed til mig selv.
Rudi er meget kompetent. Han ved, hvornår han skal lade processen arbejde, og hvornår han skal sætte ind med relevant handling – verbalt eller fysisk. Tilgangen er fleksibel med tilpassede øvelser afhængigt af, hvad der er brug for for at understøtte min proces.
Rudi var så fin til at holde rummet for os. Det er jeg taknemmelig for at have været en del af.
Praktiske oplysninger om retreatet Kunsten At Være Menneske – fra frygt til kærlighed
Hvornår? – Fire dage fra torsdag d. 6. november 2025 kl. 16.00 til søndag d. 9. november 2025 kl. 13.00.
Hvorhenne? – Nærheden Retreat, Hammervej 40, Hammer, 4700 Næstved. Der er togforbindelse til Næstved, hvor du kan tage bus 620R mod Præstø Station og stå af i Lov/Landevejen. Retreatstedet ligger ca. en km fra stoppestedet.
Hvad koster det? – De fire retreatdage koster i alt DKK 4.997,-. Heraf betaler du DKK 3.497,- ved tilmelding for selve kurset. Dette beløb kan evt. betales over flere rater. De resterende DKK 1.500,- dækker forplejning og overnatning og afregnes direkte med kursusstedet.
Hvor mange pladser? – 12.
Kom med din notesbog, skriver og i tøj du kan bevæge dig frit i – både inden- og udendørs.
Typiske spørgsmål fra andre interesserede
Er Kunsten At Være Menneske-retreatet for mig?
Det er kun dig, der kan svare på det. Der er noget, der har fanget din interesse, siden du er klikket ind på siden. Hvad mon det er? Hvis du har brug for en afklarende samtale, er du altid velkommen til at ringe til mig på tlf.: 2293 3811 eller sende en mail til info@rudisorgenfri.dk.
Skal jeg kunne noget bestemt for at være med?
Nej, retreatet kræver ingen forudgående kendskab til krops- eller psykoterapi. De fysiske øvelser som du bliver præsenteret for under retreatet tilpasser vi i fællesskab ift. din fysiske formåen, så alle kan være med til det hele på egne præmisser. Alderspændet hos tidligere deltagere spænder bredt fra 22 til 82 år.
Hvordan er indkvarteringen?
Retreatet bliver afholdt hos Nærheden Retreat, hvor der er to enkeltværelser, to hytter i naturen som dobbeltværelse, en lille sovesal med tre køjesenge ligesom feriekolonierne i folkeskolen. Der er også mulighed for at sove i en seng i et shelter på den skønne naturgrund. Som udgangspunkt skal du medbringe eget sengelinned og håndklæder. Det kan også lejes hos Nærheden for 150,- DKK (komplet sengelinned og to håndklader), hvis du ikke har plads i kufferten.
Hvordan er forplejningen?
Maden er som udgangspunkt vegetarisk. Der bliver serveret mogenmadsbuffet, frokost, eftermiddagskage og aftensmad. Der ud over er der fri adgang til kaffe, te, vand, frugt og snacks. Hvis du lider af fødevareallergier, skal du huske at notere det ved tilmeldingen, så vil kokken tage højde for disse under tilberedningen.
Skal jeg være ‘på’ hele tiden de 4 dage – eller er der plads til alenetid?
Pauser er vigtige. For det er i pauserne, at du integrerer læringen og indsigterne fra de forskellige øvelser. Derfor er der lagt flere små pauser ind i løbet af dagen. Derudover holder vi lange pauser ifm. frokost og aftensmad, hvor du har mulighed for at gå en tur, lægge dig i hængekøjen, eller trække dig tilbage.
Kan vi komme som par/vennepar?
Ja, absolut. Jeg har tidligere haft deltagelse af par. Retreatet kan give jer mulighed for at få en endnu dybere relation og forståelse for, hvad der sker og er på spil, når I bliver trigget og slår jer på hinanden fra tid til anden. Opstår der noget svært i jeres relation undervejs i retreatet, arbejder vi med det og inviterer det velkomment, da det svære er en budbringer af nogle af vores dybeste længsler her i livet.
Hvad hvis jeg må melde afbud i sidste øjeblik?
Som udgangspunkt er der ikke fortrydelsesret, når du har købt en plads på retreatet, da gennemførelsen af retreatet er betinget af, at jeg i god tid ved, om der er tilpas antal tilmeldte. Jeg ved også, at livet fra tid til anden kan spænde ben pga. sygdom eller andre forhold. Her vil det være op til en individuel vurdering, om du vil blive tilbudt en ny plads på et fremtidigt retreat. Du har dog til en hver tid ret til at afhænde din billet til anden side, hvis du skulle blive forhindret i at deltage. Iøvrigt henviser jeg til mine handelsbetingelser.