Vagusnerven har fået sit navn fra det latinske ord vagabundus, der betyder omstrejfende. Navnet giver rigtig god mening i denne sammenhæng, da vagusnerven er den videst forgrenende kranienerve i din krop.

Den polyvagale teori og det autonome nervesystem

Vagusnerven udspringer fra hjernestammen, hvor den gennem to huller i bunden af kraniet forgrener sig rundt og skaber forbindelse mellem dine organer, store blodkar, tunge, stemmelæber, ører og hjernen. Vagus nervens primære funktion er at sende informationer fra kroppen til hjernen, så der udskilles de rette signalstoffer og hormoner, der får din krop til at hele og skabe social kontakt til dine omgivelser i samspil med nerverne, der styrer dine øjne og ansigtsmimik.

Vagusnerven er den primære nerve i den parasympatiske gren af det autonome nervesystem, og varetager forskellige funktioner i kroppen, der sikrer, at hjernen hele tiden har adgang til ilt, sukker og vand som det primære og sekundært dit velbefindende og heling af kroppen.

Vagusnerven og interoception

Dine indre fornemmelser og vagusnerven er tæt forbundet, gennem den del af dit sanseapparat, der kaldes interoception. Interoception kender du nok som den 6.sans eller din mavefornemmelse.

Det er gennem denne instinktive sans, du mærker de følelser, som din hjerne oversætter til bevidste følelser. Alle dine følelser starter nemlig som en kropslig bevægelse baseret på din hjernes tolkning af trusselsbilledet omkring dig sanset gennem synet, kropslig berøring, smage, lyde og dufte, der igen påvirker tankerne.

Den polyvagale teori

Den polyvagale teori er udviklet af professor Stephen Porges, der i en menneskealder har studeret den parasympatiske gren af det autonome nervesystem hos pattedyr og reptiler. I hans forskning opdagede han, at dyrenes stofskifte blev påvirket af dyrenes stresstilstand, og at der var flere nuancer til dyrenes kamp, flugt og frysrespons. Der var nemlig også en fjerde mulighed, der typisk blev aktiveret i forlængelse af frysresponsen, hvis denne ikke slog til, hvor stofskiftet bliv droslet ned til et minimum, så åndedrættet og hjerterytmen falder meget drastisk, nærmest som en kollapsrespons.

Det viste sig nemlig, at den parasympatiske gren af det autonome nervesystem har to indstillinger, styret af vagusnervens to overordnede forgreninger på hjernestammen. En ventral og en dorsal forgrening.

Den ventrale forgrening er myeliniseret. Det betyder at nervecellerne er isoleret i en fedtkappe, der gør, at nervesignalet kan løbe præcist og hurtigt. Den ventral vagale tonus er aktiv, når du er tryg og føler dig forbundet til dig selv og dine omgivelser. Det er her, hvor din krop har det allerbedst.

I denne tilstand kan du sagtens opleve stress, fx. under leg, dans, sport, sex og anden fysisk aktivitet, hvor du føler dig tryg og i kontakt.

Citat: Rudi Sorgenfri

Forsvinder trygheden og bliver utrygheden for intens, eller er du en hval, der skal dykke dybt efter føde aktiveres den dorsale gren af vagusnerven. Her tjener det et formål at sænke stofskiftet, pulsen og forbruget af ilt, så hvalen ikke skal søge mod overfladen midt under jagten.

Denne forgrening af vagusnerven er ikke myeliniseret og kan bedst beskrives som en håndbremse eller “dødemandsknap”, der sikrer, at du ikke lider unødig overbelastning. Den dorsale gren af vagusnerven er relateret til vores mest primitive overlevelsesmekanisme frys og kollaps. Fx. når bokseren bliver ramt hårdt på kæben og benene ekser under ham.

Porges opdagede i hans forskning, at mange af de fysiske kendetegn, der ligger i den dorsale vagale tonus også spiller ind i mellemmenneskelig kontakt, i det han betegner som det sociale engageringssystem, der regulerer din mimik, tonation og hørelse i samspil med andre mennesker.

Frys og kollaps er nemlig ikke bare en fysisk reaktion, hvor din krop stivner og falder, men ligeså meget en energetisk reaktion.

Føler du dig utryg, lukker nervesystemet nemlig ned for udvikling og mobiliserer i stedet energi for at håndtere det utrygge.

Mange gange en subtil fornemmelse. En autonom bevægelse i kroppens sanseapparat, som er blevet så indgroet en overlevelsesstrategi, at du sjældent er bevidst om. Tidlige tilpasningsstrategier, der har udviklet sig til vaner, når utrygheden kommer snigende og dine umiddelbare impulser, som i din verden måske kommer til udtryk som:

• at skulle være den bedste, for ikke at blive til grin
• at skulle please andre, så der ikke opstår konflikter
• at undertrykke de “grimme” følelser, så du ikke bliver forladt eller udskammet
• for at være i kontrol og ovenpå, så du ikke bliver gjort lille
• for ikke at mærke dig selv eller din krop, da du ikke kan rumme alt det, der foregår inden i
• for at være usynlig og klare dig selv, så du ikke er til besvær

Strategier og vaner, der alle opstod, fordi du ikke har følt dig tryg.

Strategier og vaner, som efterlader dig med en længsel efter at føle dig mere hel og autentisk i dit udtryk, liv og samspil med andre mennesker. Mange gange på et helt subtilt plan gennem kroppens tavse stemme. En stemme, der stille visker i baggrunden og gør alt for at holde dig i live.

Kroppens stemme og intelligens, som er formet af, hvordan du blev mødt i undfangelsen, under graviditeten, fødslen og efter fødslen og i din spæde bevægelse ind i livet. En intelligens, der også er kodet genetisk for, hvordan dine forældre og generationerne før dem oplevede tryghed eller mangel på samme.

Bevægelsen fra tryghed over utryghed til overvældethed og i sidste instans magtesløshed kan bedst beskrives som at kravle op ad en stige.

Jo højere du står på stigen, jo stærkere signaler sender kroppen om, at den ikke føler sig tryg.

På hvilket trin står du på den polyvagale stige?

Når jeg arbejder med mine klienter, kan en session også indeholde psykoeducation ud fra en filosofi om, at det du forstår er mindre farligt.

Rigtigt mange mennesker med angst eller dybe traumer tror, at de fejler et eller andet. At de er gået i stykker, for de reagerer ikke, som de tror andre reagerer.

I min optik er angst, depression og stress ikke et tegn på, at du som menneske er forkert og fejler et eller andet, men mere et udtryk for, at du igennem længere tid har befundet dig i et usundt miljø eller relation.

Altså en naturlig, biologisk og sund reaktion på noget usundt på samme måde som opkast, når du har spist noget fordærvet mad.

Din krop reagerer på noget utrygt og vil gerne hjælpe dig tilbage i sikkerhed.

Den polyvagale stige

Den amerikanske socialarbejder Deb Dana forklarer, hvordan bevægelsen fra tryg til utryg svarer til at kravle op ad en stige i takt med den følelsesmæssige ophidselse og stress bliver større og større.

Nogle gange kravler du så højt eller hurtigt op ad den, at det kan føles farligt at kravle ned igen.

Du sidder fast og er fanget i en traumerespons, hvor du enten flygter fra dine følelser og indre fornemmelser eller kæmper i mod dem.

Eller sidder fast og føler dig handlingslammet, mens kroppen snurrer, hjertet pumper, tankerne kører i ring og koldsveden risler af dig. Fastfrosset i ubehaget, fordi kroppen ikke vil bevæge sig. Den er overvældet.

Eller opgiver at mærke dig selv, forsvinder væk mentalt og energetisk. Måske pleaser du andre for at undgå konflikten. Eller stopper med at mærke byrden af ansvaret for andres velbefindende og følelser på dine skuldre. Eller glider over i andre og bruger din energi på at regne ud, hvad de gerne vil have dig til at gøre for at passe ind og ikke blive udstødt af flokken og være elsket.

Hvis du er kommet for højt op ad stigen og gerne vil opleve nærende tryghed, skal du ned ad stigen igen.

Kamp, flugt, frys, kollaps, dissociering og være medgørlig er alle forskellige adaptionsstrategier for at undgå ubehaget på vejen ned igen. Det kan føles mere trygt at blive oppe i traumeresponsen for at undgå ubehaget, der fik dig op ad stigen til at starte med.

Oh, jeg vil gerne ned ad den polyvagale stige igen

Hvis du og din krop føler sig kaldet til at, at undersøge dette felt gennem dine indre oplevelser af tidligere traumer og få en forståelse for, hvordan din krop husker og passer på dig, står Laila og jeg klar til at tage i mod dig på klinikken. Du kan booke en session her.

Arbejder du professionelt med andre mennesker kan min traumeuddannelse give dig en masse redskaber og viden til at forstå og sanse ind i de mellemmenneskelige relationer og hjælpe omgivelserne med at genskabe trygheden i kroppen med udgangspunkt i nyeste traumeteori.

Den polyvagale teori i en terapeutisk og mellemmenneskelig praksis er det bærende element på uddannelsen til Kroppsykodynamisk Traumeterapeut.

Som terapeut, pædagog, leder, ja kort sagt alle professioner, hvor menneskelig kontakt er en grundsten er det vigtigt at kunne skelne mellem disse to reaktioner i det vagale system, for at se om din klients eller medarbejders respons er givende eller ej for heling og slippet af adaptionsstrategierne for at passe ind.

På traumeuddannelsen lærer du, hvordan du gennem kroppen genskaber kontakten til din egen autenticitet og menneskelighed. Heri skaber du automatisk et trygt rum, hvor dine omgivelser kan genskabe kontakten til dem selv og lære at føle tryghed i kroppens udtryk, som der ikke tidligere var plads til.