Min historie om handlekraft
Jeg hedder Rudi og er far til Malthe, som jeg deler med hans mor efter en skilsmisse, og snart skal jeg være far igen sammen med min kæreste Siff.Mennesker har altid fascineret mig, og ikke mindst deres motiver til at handle som de gør. Det er den fascination, jeg hver dag bruger aktivt, når jeg har coachingsamtaler eller står ved briksen, og sammen med mine klienter skal finde ind til kernen af det, der driver dem til at tænke eller bruge sin krop på en bestemt måde.
Sorgenfri er mit mellemnavn fra min morfars side. Det stammer fra hans familiegård i Sæby af samme navn. For mig betyder Sorgenfri: Sæt dig selv fri af din sorg eller savn, så du får handlekraften tilbage og kan leve det liv du vil.
Jeg voksede op i provinsen i en stor familie som storebror til tre søskende i en opvækst, der bød på mange brud og hændelser, der har rustet mig følelsesmæssigt og menneskeligt til at kunne være der for andre som behandler og coach. Ikke kun baseret på ord i tykke bøger, men gennem personlige oplevelser på egen krop og sind.
Det lå ikke umiddelbart i kortene, at jeg skulle være kropsterapeut og coach, for i min tidlige karriere var jeg sporet ind på revisorfaget. Jeg var god til tal og til at se mønstre i forskellige sammenhænge og på den måde finde frem til det væsentlige. Jeg blev aldrig revisor, men kastede mig i stedet over ledelse og HR, fordi det handlede om mennesker.
Selvom jeg var fagligt stimuleret, manglede der stadig noget. Jeg vidste bare ikke hvad, men det skulle hurtigt ramme mig som en forhammer en sommeraften i 2008. Her blev der sat en lavine af begivenheder i gang frem til i dag, hvor jeg langt om længe kan sige, at jeg har fundet min rette hylde.
Skilsmissen
Tilbage i 2008 fik min daværende kone nok af mig, fordi jeg lod mig tynge af personlige savn, der gjorde, at jeg ikke var helt til stede over for hende. Derfor endte vi med at blive skilt. Det ramte mig ufatteligt hårdt og slog mig helt ud af kurs, og heldigvis. Skilsmissen satte gang i en større eksistentiel krise, hvor min krop mere eller mindre stod af, og det endte med at blive min indgangsbillet til kropsterapiens verden.
Jeg vidste nemlig, at en af mine gode venner var uddannet fysioterapeut, og jeg tænkte med det samme, at han kunne få min krop på ret køl igen. Det kunne han også, men det var ikke med traditionel massage, som jeg kendte fra min sports baggrund, han mente jeg havde brug for kropsterapi i stedet.
Ok, tænkte jeg, hvad har det med min spændte og ømme krop at gøre? Det skulle jeg snart få svar på. Det var en af de mest smertefulde oplevelser jeg har oplevet. Undervejs i behandlingen fik jeg en mindre ‘åbenbaring’ om, at det håndværk skulle jeg lære, og jeg glemmer aldrig den kropslige og mentale forløsning efterfølgende. Min egen personlige oplevelse tilbage i 2008 på briksen, har jeg hørt genfortalt, hos flere af mine klienter, der beskriver en kropsterapeutisk behandling som noget af et paradoks; hvordan kan noget så smertefuldt samtidigt være så befriende?
Stressen
Skilsmissen var første trin for at få mig ind på rette vej, men jeg var stadig ikke helt klar, og der var stadig store læringer lagt ud foran mig i årene der kom. 2010 blev endnu et skelsættende år, hvor jeg faldt tilbage i nogle af mine gamle mønstre fra før skilsmissen, og konsekvenserne udeblev ikke.
Efter at mit job havde været med til at definere mig i årene efter skilsmissen, fik jeg endnu et wake up call fra livet: Husk altid at lytte til dig selv og din krop, ellers går det galt…
Jeg havde været spændt hårdt for henover foråret, fået ny chef, afdelingen havde været hårdt ramt af sygdom og kolleger, der var rejst, så da sommerferien endelig kom til mig, var det en stor forløsning. Jeg kan ikke huske, at jeg på noget andet tidspunkt har glædet mig så meget til sommerferie før. Hvad jeg ikke vidste var, at lige under overfladen, var min verden ved at bryde fuldstændig sammen.
Da ferien var slut og jeg skulle møde på arbejdet, kan jeg huske, at jeg sad med følelsen af, at jeg ikke ville tilbage. Den skulle jeg have holdt fast i og reageret på, for da jeg mødte ind dagen efter, var det første, der mødte mig ikke ét velkommen tilbage, men en besked om, at min sidste kollega i min ferie var blevet sygemeldt på ubestemt tid. Her slukkede den sidste gnist i mig, og efter arbejdsdagen nåede jeg på vejen hen til bussen at blive syg med feber og min krop begyndte at ryste.
Efter en længere sygemelding blev udgangen på det hele, at jeg sagde jobbet op og oplevede glæden ved at have sat mig selv fri. Følelsen var kortvarig og blev hurtigt erstattet af en depression som følge af stressen.
I den efterfølgende periode lærte jeg noget meget vigtigt af min psykolog: Giv dig selv lov til at give slip og bare være tilstede i det der er, anerkende følelser og tanker for det de er, nemlig kun tanker og følelser. Tanker og følelser træder frem på bestemte måder afhængig af, hvordan vi vælger at iagttage dem, og iagttagelsen vælger vi selv at definere: Vi har altid et valg.
Mit valg stod lige pludseligt tydeligt for mig, da jeg på en livsstilsmessse i Bella Centret i 2012 blev passet op af en fremmed kvinde, som kiggede mig i øjnene og sagde: Du skal arbejde med massage. Jeg blev helt rørt og overrumblet. Hvordan kunne en fremmed person, jeg aldrig havde mødt før, ramme så rigtigt?Skilsmissen var første trin for at få mig ind på rette vej, men jeg var stadig ikke helt klar, og der var stadig store læringer lagt ud foran mig i årene der kom. 2010 blev endnu et skelsættende år, hvor jeg faldt tilbage i nogle af mine gamle mønstre fra før skilsmissen, og konsekvenserne udeblev ikke.
Efter at mit job havde været med til at definere mig i årene efter skilsmissen, fik jeg endnu et wake up call fra livet: Husk altid at lytte til dig selv og din krop, ellers går det galt…
Jeg havde været spændt hårdt for henover foråret, fået ny chef, afdelingen havde været hårdt ramt af sygdom og kolleger, der var rejst, så da sommerferien endelig kom til mig, var det en stor forløsning. Jeg kan ikke huske, at jeg på noget andet tidspunkt har glædet mig så meget til sommerferie før. Hvad jeg ikke vidste var, at lige under overfladen, var min verden ved at bryde fuldstændig sammen.
Da ferien var slut og jeg skulle møde på arbejdet, kan jeg huske, at jeg sad med følelsen af, at jeg ikke ville tilbage. Den skulle jeg have holdt fast i og reageret på, for da jeg mødte ind dagen efter, var det første, der mødte mig ikke ét velkommen tilbage, men en besked om, at min sidste kollega i min ferie var blevet sygemeldt på ubestemt tid. Her slukkede den sidste gnist i mig, og efter arbejdsdagen nåede jeg på vejen hen til bussen at blive syg med feber og min krop begyndte at ryste.
Efter en længere sygemelding blev udgangen på det hele, at jeg sagde jobbet op og oplevede glæden ved at have sat mig selv fri. Følelsen var kortvarig og blev hurtigt erstattet af en depression som følge af stressen.
I den efterfølgende periode lærte jeg noget meget vigtigt af min psykolog: Giv dig selv lov til at give slip og bare være tilstede i det der er, anerkende følelser og tanker for det de er, nemlig kun tanker og følelser. Tanker og følelser træder frem på bestemte måder afhængig af, hvordan vi vælger at iagttage dem, og iagttagelsen vælger vi selv at definere: Vi har altid et valg.
Mit valg stod lige pludseligt tydeligt for mig, da jeg på en livsstilsmessse i Bella Centret i 2012 blev passet op af en fremmed kvinde, som kiggede mig i øjnene og sagde: Du skal arbejde med massage. Jeg blev helt rørt og overrumblet. Hvordan kunne en fremmed person, jeg aldrig havde mødt før, ramme så rigtigt?
Her er jeg i dag
Timing gjorde, at drømmen først blev realiseret i 2014, hvor jeg blev anbefalet Totums uddannelse. Her har jeg fundet det jeg søgte, ro og kærlighed i mig selv og til håndværket, og det i så store mængder, at jeg er i stand til at dele ud af det til mennesker omkring mig.
Nu giver jeg det, jeg har lært i livet videre, i behandlinger og samtaler med nærvær, indføling og bevidsthed om, at vi ikke bare er ømme muskler og låste led, men at vi hænger sammen som en helhed, fysisk og psykisk.
Det der startede som en stor sorg lærte mig noget vigtigt om livet, og i dag har jeg et fantastisk forhold til min ekskone, fordi jeg turde slippe fortiden og kun holde fast i det, der giver mig handlekraft. Det er ikke altid lige let, for jeg er et menneske af kød og blod og bliver fra tid til anden udfordret på min frygt.
Hvordan lyder din historie, og hvordan giver den dig handlekraft?
Kærlig hilsen
Rudi
Seneste kommentarer