Stress set med en kropsterapeuts øjne

Grænselandet mellem frygt og kærlighed 

Stressbehandling Rudi Sorgenfri Kropsterapi København

Rudi Sorgenfri, Totum Kropsterapeut, København

Hvad nu hvis stress er noget vi fødes og vokser ind i – noget der bliver påført vores nervesystem pga manglende eller misforstået følelsesmæssig og fysisk kontakt i vores helt spæde barndom?

 

Grænselandet mellem frygt og kærlighed

Er et foredrag, jeg afholdte på Krop – Sind – Ånd-messen i Brøndby Hallen i starten af februar 2020. Det er optaget i total dogmestil med håndholdt kamera og uden kunstig lys og lyd, og varer ca. tre kvarter.

Du kan se det i sin fulde længde herunder.

 

Foredraget handler om spændingsfeltet mellem kærlighed og frygt. Hvad der sker i kroppen, når du bliver mødt med enten kærlighed eller frygt.

Mine erfaringer fra eget liv og opvækst kombineret med de problemstillinger mine klienter dukker op på klinikken med, tegner et meget tydeligt billede af, hvordan kroppen udvikler sig, hvor energien bliver bundet, og hvor den viser tegn på kollaps.

Når vi mister kontakten til den rene kærlighed, finder vi på en masse strategier, som vi bruger kroppen til at udtrykke og handle ud fra.

Når der ikke er kærlighed, handler vi i stedet ud fra et frygtperspektiv. Frygt er nemlig en stærk følelse, hvis vigtigste drift er overlevelse.

Det bliver svært at skelne mellem den reelle fysiske fare og behovet for at dæmpe nervesystemet på grund af manglende kontakt.

 

De fem frygtmekanismer

Den følelsesmæssige og forestillede frygt næres af 5 mekanismer afhængig af dit nervesystems følelsesmæssige modenhed.

1. Frygten for at gå til grunde
2. Frygten for at blive forladt
3. Frygten for at blive holdt nede og manipuleret
4. Frygten for at falde igennem og skam
5. Frygten for at tabe ansigt og ikke at være god nok

Disse frygtmekanismer fortæller en masse om, hvad du gør for at fastholde følelsen af en eller anden form for kærlighed og samhørighed. For uden følelsen af kærlighed og samhørighed, vil du være isoleret. Og da vi som mennesker ikke er specielt hurtige eller stærke, vil isolationen aktivere en grundangst og -frygt, der stresser dig så meget, at du er villig til at gå på kompromis med din egen værdighed for at passe ind i flokken.

Mønstrene er både medfødte, genetisk arvet, og tillært gennem spejling af dine forældre, hvordan du er blevet mødt på forskellige psykologiske udviklingstrin af dine omgivelser. – Enten i kærlighed som menneske eller blevet tingsliggjort som noget besværligt, irriterende eller uinteressant.

 

“When I was 5 years old, my mother always told me that happiness was the key to life. When I went to school, they asked me what I wanted to be when I grew up. I wrote down ‘happy’. They told me I didn’t understand the assignment, and I told them they didn’t understand life. “

Citat: John Lennon

Slip frygt og stress Rudi Sorgenfri Totum kropsterapi

Frygt og skam genaktiverer udviklingstraumer i voksenlivet

Gennem hele livet bliver du sat over for forskellige udfordringer. Er disse udfordringer ikke tilpasse i forhold til dine ressourcer, skaber de en følelse af overvældelse i dit nervesystem, som aktiverer en stressrespons.

Jo tidligere i livet at din hjerne er blevet udsat for stresshormonet kortisol som følge af en stressrespons, der er aktiveret af følelsesmæssig overvældethed. Jo større konsekvenser har det for din hjernes udvikling og din evne til følelsesmæssig selvregulering. Det kan du læse mere om her: Vagusnerven regulerer dine følelser

Disse mønstre og evne til selvregulering tager du med ind i voksenlivet som en form for beredskab ift. de udfordringer du møder på din vej privat og professionelt.

Stressmønstrene tegner også et billede af dine forskellige følelsers modenhed, så du kan risikere at stå i en voksen situation, men skal træffe en beslutning ud fra et barns følelsesmæssige perspektiv.

Det kommer der ikke gode beslutninger ud af, og så starter der en negativ spiral, der genaktiverer dit udviklingstraume.

 

Slip frygten og skab rum til mere kærlighed

Når vi på klinikken arbejder med stressbehandling, hjælper vi dig til en bevidsthed om dine reaktionsmønstre. Vi giver dig redskaber til at regulere dine følelser, så du træffer voksne i stedet for barnlige beslutninger.

Læs mere om Rudi Sorgenfri Kropsterapis tilgang til kropsterapi som stressbehandling her og forløsning af traumer her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmelder du dig mit nyhedsbrev, får du besked, når jeg har nye indlæg på bloggen. Samtidigt får du også en serie af mails med gode tips til at slippe smerter, stress og traumer. Du kan let afmelde dig nyhedsbrevet igen, hvis det bare fylder i din inbox.