Stress og din gode ven vagusnerven

Rudi Sorgenfri, Kropsterapeut, København

27/12/2017

Når stressbelastningen omkring dig bliver for omfattende, får vagusnerven ikke tilpas stimulering til at opretholde kroppens mest basale funktioner omkring immunforsvaret og fordøjelsen. Jeg har selv været så hårdt ramt af stress og overbelastning af min krop og mit nervesystem, at det udviklede sig til burnout til grænsen af depression. Det har efterfølgende gjort mig rigtig nysgerrig på, hvad det er for processer, der bliver kickstartet i kroppen, når stressbelastning bliver mere reglen end undtagelsen.

Hvorfor er vagusnerven så interessant?

Vagusnerven har de sidste par år tiltrukket sig en masse opmærksomhed, fordi man indenfor neuropsykologien har fundet ud af, at den er helt essentiel i forhold til vores evne til at regulere følelser og sindstilstande i kroppen, som fx stress og angst.

Rent faktisk har vagusnerven en finger med i spillet på både din krops biokemiske, hormonelle og fysiske balance., Vagusnerven er den primære signalgiver i den del af dit autonome nervesystem, der gør, at din krop kan slappe af, efter du har kæmpet hårdt i dagens konkurrencesamfund. I koblingen mellem konkurrencesamfundet, og vores forestilling om hele tiden skulle være tilgængelige, og det autonome nervesystem findes årsagen til, hvorfor så mange danskere er ramt af stress.

Stress og vagusnerven

Stress er en hensigtsmæssig respons på en umiddelbar fare, hvis du møder en skummel type på en mørk gade. Stressresponsen gør nemlig, at du kan præstere kortvarigt, enten ved at løbe hurtigt væk, hjernens første valg, eller slå hårdt fra dig.

Desværre bliver denne respons også aktiveret af din evne til at forestille dig ting, eller manglende sammenhæng mellem dit ansvar/opgaver og dine ressourcer, såsom tid, penge eller beslutningskompetence på jobbet, hvor mailen med endnu en opgave fra chefen kan få hele korthuset til at vælte. Kommunikationen mellem din krop og hjerne, og din evne til følelsesmæssig selvreguleringen – herunder stress, styres nemlig gennem vagusnerven.

Ok – så fortæl mig lidt om vagusnerven

I grove træk kan dit nervesystem deles op i to dele; der er dit viljestyrede nervesystem, som du bruger, når du bøjer en arm eller et ben. Og så er der dit autonome nervesystem, der ligger udenfor viljens kraft, der styrer dit hjerte, lunger, fordøjelse, hormonbalance, blodsukker osv. Det autonome nervesystem styrer alle de ting, der får kroppen til at fungere, uden at du nødvendigvis er bevidst om det.

Det autonome nervesystem kan også deles op i to; der er det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem

Det sympatiske nervesystem er kroppens speeder, der får dig til at handle enten gennem kamp eller flugt – fx op til en deadline på jobbet, eller når du er lige ved at brænde hånden på kogepladen eller møder en skummel type nede på gaden.

Det parasympatiske nervesystem

Det parasympatiske nervesystem reguleres af vagusnerven, og er den del af dit nervesystem, der styrer din krop og fordøjelse, når du er i hvile. Vagusnervens ene forgrening kan også få dit system og krop til at slå helt fra, også kendt som frysresponsen, hvis du er blevet belastet alt for hårdt enten pludseligt (PTSD) eller over for lang tid (burn out – udbrændthed).

Sammenhængen mellem dit parasympatiske og sympatiske nervesystem er enten eller og ikke både og. Du kan desværre ikke plukke de gode ting fra begge verdener, men må tage alle de negative konsekvenser af forhøjet stressrespons, såsom forhøjet blodtryk, inflammatoriske tilstande i kroppen, nedsat fordøjelse, hukommelse og immunforsvar.

Din stressrespons har nemlig stor indflydelse på, om vagusnerven kan gøre sit arbejde ordentligt. Vagusnerven fungerer som en bremsepedal i forhold til stress. Hvis den registrerer et for højt stressniveau i kroppens organer, vil den forsøge at påvirke nervesystemet til at sætte farten ned. Uheldigvis bliver dette signal overdøvet af signalet fra dine frontallapper, og bliver vagusnervens advarselsessignal overhørt for længe, laver den en katastrofeopbremsning – kendt som burnout og udbrændthed.

Kæbespændinger og stress

Omvendt vil kroppen begynde at stresse, hvis vagusnerven bliver afklemt i hals og nakke eller omkring diafragma, så den ikke længere kan kommunikere helt frit mellem hjernen og kroppens organer Det sker blandt andet, når din kæbe, hals og nakke bliver spændte eller hvis du gennem længere tid ikke får trukket vejret helt ned i maven.

Prøv at forestille dig en have slange. Hvis du bukker/klemmer den af, kan vandet ikke løbe frit. På samme måde er det med vagusnerven, hvis den ikke kan kommunikere frit, tager det sympatiske nervesystem over i stedet. Og så har du balladen, især hvis det går hen og bliver en kronisk tilstand.

Symptomer på en ’stresset’ vagusnerve

Inden for den neurologiske forskning og neuropsykologien har forskere opdaget en tæt forbindelse mellem afklemning af vagusnerven eller nedsat vagusstimulering og en lang række af fysiske og psykiske problemstillinger, bl.a.:

  • Angst og andre psykiske sygdomme, ex. skizofreni, boarderline, ADHD og OCD
  • Hjertesygdomme, dårlig blodcirkulation og hjertearytmi
  • Rejsningsproblemer hos mænd
  • Migræne og spændingshovedpiner
  • Fibromyalgi og andre kroniske smerter i kroppen og organerne
  • Tinnitus
  • Vedvarende og tilbagevendende hæshed eller tonløs stemme
  • Rusmiddelafhængighed ex. alkohol, sukker og euforiserende stoffer
  • Spiseforstyrrelser
  • Hukommelsesproblemer
  • Humørsvingninger
  • Hormonelle ubalancer, fx:
    • Vagusnervestimulation normaliserer en forhøjet HPA akse (hypothalamus, hypofysen og binyre), som ses ved akut stress og ubalancer på HPT aksen (hypothalamus, hypofysen og skjoldbruskkirtlen) ved stofskiftesygdomme
    • Dårlig regulering af blodsukkeret, da insulin aktiverer vagusnerven gennem forskellige trin, som fører til nedsat glukoseproduktion af leveren
    • Stimulering af vagusnerven øger frigivelsen af histamin i mavens celler, som hjælper med frigivelsen af mavesyre. Lav mavesyre er ofte delvist et problem med vagusnerven. Vagusnerven styrer også lukkemusklen i mavesækken, så hvis du jævnligt oplever reflux og sure opstød, kan det være et symptom på, at din vagusnerve ikke arbejder som den skal.
behandling af vagusnerven og stress

Kraniebehandlingsteknikker dæmper stressresponsen i din krop og giver optimale betingelser for, at vagusnerven kan arbejde mere frit i kommunikationen mellem dine organer og hjerne.

HVORDAN KAN VAGUSNERVEN VÆRE INVOLVERET I SÅ MANGE PROCESSER?

Vagusnerven er den 10. Kranienerve ud af 12 parrede kranienerver. Den udspringer fra hjernestammen, hvorefter den bliver forbundet til din tredelte ansigtsnerve (N. Trigeminus) og de mere overfladiske ansigtsnerver (N. Facialis) og hørenerven. Fra hjernestammen løber den ud igennem to huller i bunden af kraniet ned i nakken og halsen, hvor den forbinder sig til din tunge, dit svælg og spiserør. Herefter fortsætter den ned gennem hele din overkrop og forbinder sig til alle dine organer gennem en streng på forsiden af kroppen og en streng på bagsiden af kroppen.

Ca. 70 pct. af alle vagusnervens nervefibre er sensoriske, som på dansk betyder, at fibrene samler en masse information op om tilstanden i din krop og organerne generelt Denne information bliver sendt tilbage til hjernen gennem vagusnerven. Resten af nervefibrene i vagusnerven styrer bl.a. din hjerterytme i samarbejde med pulsen i din vejrtrækning, peristaltikken i din mavesæk og tarmsystem og sammentrækningen og udvidelsen af dine blodkar omkring dine organer i overkroppen og kønsorganer. Peristaltik er de bevægelser som din mavesæk og tarm laver, for at ælte den mad du spiser og skubbe den videre frem til og igennem tynd- og tyktarm.

Når stressen tager over, stopper hjernen kommunikationen gennem vagusnerven til og fra organerne. Blodcirkulationen til din fordøjelse bliver nedsat til et absolut minimum, da blodet i stedet skal ud i de store muskler, så du enten kan flygte eller kæmpe. Derfor oplever mange mennesker fordøjelsen bliver påvirket, når de er stresset. Hos mænd kan længere tids stress også føre til impotens, da blodforsyningen til kønsorganerne også styres af vagusnerven.

“Faktisk er vores tarme foret med så mange nerveceller, at det er et selvstændigt nervesystem, og det taler sammen med hjernen gennem vagusnerven”. Professor Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet

DIN TREDJE HJERNE

Omkring dine organer sidder der klynger af hjerneceller, som registrerer signalstoffer, der bliver udskilt i dine organer og lunger, som reaktion på det miljø du bliver udsat for både fysisk og psykisk. For eksempel bilos, cigaretrøg, maden du spiser, medicin, dine sociale relationer, arbejdspres etc. Faktisk er dine tarme foret med med ca. 100 mio nerveceller (lige så mange som du har i rygmarven).

Videnskabeligt kaldes denne del af dit nervesystem for det enteriske nervesystem, og forskere i tarmsystemet kalder det din tredje hjerne, da det er både dynamisk og komplekst på samme måde som din hjerne.

Vidste du, at når du spiser et stykke slik, så sammenholdes den søde smag med reaktionen i dit blodsukker, som får din hjerne til at udskille belønningsstoffet dopamin fordi din hjerne elsker letomsættelige energikilder? Spiser du derimod et stykke sukkerfrit slik, er der ikke sammenhæng mellem den søde smag og kalorieindholdet, hvorfor din appetit i stedet bliver øget. Alt sammen information, der bliver kommunikeret gennem din vagusnerve fra bakteriefloraen i dine organer til din hjerne.

KAN JEG PÅVIRKE VAGUSNERVEN, HVIS JEG GERNE VIL STRESSE AF?

En af måderne til at afstresse din krop i hverdagen er gennem vejrtrækningen, for gennem vejrtrækningen har du direkte adgang til vagusnerven og dit autonome nervesystem. Når du er stresset, trækker du primært vejret i toppen af brystkassen i hurtige korte stød, og din puls og dit blodtryk stiger. Denne tilstand kan du hurtigt vende ved at trække vejret roligt og bevidst i ca. 10 minutter dybt ned i maven.

Ved at trække vejret dybt, laver du et overtryk i din bughule, som vagusnerven registrerer, og derved sender den en besked til hjernen om, at nu er der ro på. Så begynder kroppen at slappe af, fordi du fra naturens side kun trækker vejret rigtigt dybt, når der er ro på igen og ikke længere er i fare.

Udåndingen skal flyde som et dybt suk, hvor du slipper kæberne og diafragma på nøjagtig samme måde som, hvis du skulle lade din arm slappe af. Det er rent faktisk den sværeste del for rigtig mange mennesker, især hvis du er meget kontrolleret, har været udsat for chok/traume eller har befundet dig i dyb stress igennem længere tid, da det forringer din neurologiske kontakt til dit diafragma og dine kæbemuskler, da spændet i disse muskelgrupper er gået hen og blevet en “normaltilstand”.

Du kan også bruge nogle af disse små trick:

Vinterbade eller tage kolde bade om morgenen: Påvirker din vagusnerve til at åbne for blodforsyningen ind til organerne, hvorved dit sympatiske nervesystem (kamp-flugt responsen) dæmpes. Du kan også placere en ispose i den fordybning, du kan mærke højt oppe i nakken. Husk at pakke isposen ind i et viskestykke, så du ikke får forfrysningsskader på huden.

Synge eller chante: Sang og chanting normaliserer dit hjertes sinusrytme og vibrationerne fra eksempelvis chantingen i en OM-meditaion skaber en ”massage” i det område af kraniet og højt i nakken, hvor vagusnerven udspringer.

TOTUM Kropsterapi: Vagusnerven spiller en helt central rolle i at sikre din krops balance både fysisk og psykisk. I mine behandlinger er stimulering vagusnerven, både direkte og indirekte, en medvirkende årsag til den ro, som mine stressramte klienter oplever i et stressbehandlingsforløb på min klinik. Vagusnerven kan fysisk frisættes, hvilket jeg gør gennem kranieteknikker, ledfrigørelse, akupressur og bevidst arbejde med dit åndedræt og kontakten til dit følelsesliv.

Online Tidsbestilling

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig ganske gratis på mail eller tlf. 22 933 811 for at høre nærmere eller book en tid online.

Oplev mindre stress og smerter!

Gør som mere end 1.000 andre. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lette og effektive øvelser og inspiration, der reducerer din krops og dit sinds stresstilstand. 

Tak for din tilmelding til mit nyhedsbrev!