Hvornår blev du sidst mødt som et menneske?

Stressbehandling Rudi Sorgenfri Kropsterapi København

Rudi Sorgenfri, Totum Kropsterapeut, København

Hvor tit møder du rent faktisk dig selv som menneske? Et menneske, der gerne må være “uperfekt”? Ja, jeg ved godt, at det er filosofisk spørgsmål. Men problematikken i ikke at møde sig selv eller blive mødt som menneske, ser jeg resultatet af, hver gang en klient lægger sig på briksen hos mig.

 

Hvad er TOTUM kropsterapi?

Jeg har snart arbejdet som kropsterapeut i 6 år, og hjulpet rigtig mange mennesker med at få det bedre i deres krop og liv.

Men jeg har aldrig sat mig ned og funderet over, hvad kropsterapi egentligt er for mig. “Det” har bare faldet mig naturligt, uden at have noget helt konkret at hænge det op på.

Efter jeg er begyndt at undervise for TOTUM – Skolen for kropsterapi og er med rundt og afholde infomøder i hele DK omkring uddannelsen, er der rigtig mange mennesker, der spørger mig: “HVAD ER TOTUM KROPSTERAPI?”

 

Rudi Sorgenfri Kropsterapi infomøde for Totum Skolen for kropsterapi

Et møde mellem to mennesker

For mig handler TOTUM kropsterapi om mødet mellem to mennesker.

Noget af det jeg, gennem snart 4.000 sessioner ved briksen og i undervisningen for TOTUM, har bidt mærke i er, at vi meget sjældent mødes som mennesker men i højere grad som ting.

 

Menneske eller ting

Ting?

Ja, ting.

Hvor tit møder du rent faktisk dig selv som menneske. Et menneske, der gerne må være “uperfekt”, vred, bange, ked af det, glad, have ondt i kroppen?

Ikke som far, mor, barn, kæreste, mand, kone, kollega, chef, studerende, arbejdsløs, pensionist, ressource, forhindring, fartøj, besværlig, præstationsorienteret, uduelig, men som menneske?

Jeg ved godt, at det er et filosofisk spørgsmål, men det er det jeg gentagende gange oplever hos mine klienter – og hos mig selv, hvis jeg ikke er bevidst og tilstede i nuet.

I stedet tager vi den store hammer frem og gokker os selv oven i hovedet, fordi vi føler os forkerte i følelsen og relationen

Det er en naturlig menneskelig reaktion, når vi bliver fanget i skam.

 

Det skamfulde menneske

Skam er grundlæggende følelsen af at være forkert.

Når vi ikke møder os selv og vores omgivelser som mennesker, men som ting, bliver vi distancerede og mister kontakten til os selv og hjertet.

Fjerner du hele tiden dig selv fra dit autentiske jeg og føler dig forkert eller skamfuld, eller får andre til at føle sig forkerte eller skamfulde?

Så kommer du uforvarende til at skabe en følelse af at være forkert. Enten hos dig selv eller den anden del af relationen.

I den proces påfører du dig en maske, et specielt kropsligt udtryk, som bliver et udtryk både du selv og dine omgivelser spejler sig i. Udtrykket bliver dit værn mod omgivelserne – en rustning.

 

 Skam og forkerthedsfølelser kan slippes med krospterapi Rudi Sorgenfri Kropsterapi København

Hvad er det for en rustning, du gemmer dig bag?

Der er en årsag til, at du har taget rustningen på, og der ligger en ressource i selve rustningen. Den har beskyttet dig alle de gange, hvor du har haft en oplevelse af, at ingen andre har passet på dig, og du har følt dig uelsket.

Bag rustningen gemmer du din menneskelig- og værdighed for at passe ind.

Et værn der skal beskytte dit mest sårbare – dit hjerte, og de drømme og længsler, der ligger deri.

Det er den rustning, der fører til kropslige og psykiske smerter.

“Jeg tror nok, at jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste.” 

Citat: Dan Türell, 1946-1993. 

Løsningen ligger ligefor

Når du bliver bevidst om dine mønstre og påføring af skam på dig selv og dine omgivelser, kan du lynhurtigt gøre dig selv menneskelig igen.

I stedet for skam kan du påtage dig skyld. For med skyld kan du tage ansvar for situationen. Du kan sige undskyld til dig selv og omgivelserne, fordi du gjorde dig selv og dem skamfulde – forkerte.

For vi laver alle sammen fejl.

Også mig.

Jeg kan for eksempel blive frygteligt frustreret, hvis jeg føler, at mine børn eller kæreste kommer og forstyrrer mig i noget jeg føler er vigtigere, eller at de ikke gør som jeg gerne vil have dem til.

De bliver forstyrrende elementer. De bliver til TING i stedet for mennesker.

 

Det er dit og mits eget ansvar

Tager jeg ikke selv ansvar for dette, får jeg min kæreste og børn til at føle sig forkerte og skamfulde. Det starter min egen indre dialog om ikke at være god nok.

Ved at jeg tager ansvar for følelsen og den indre dialog og siger undskyld til mig selv, åbner jeg op for at møde mig selv som menneske. Og derfra, og kun, derfra kan jeg møde mine omgivelser som mennesker.

 

Kroppen og følelser

Det kræver kontakt til mine følelser og kroppen. Alle følelser er indlejret i bestemte bevægelse gennem kroppens muskler og organer.

Fx. kan vrede mærkes som en øget gennemstrømning ud i armene og kæberne, da det er de muskler, vi bruger til at slås med.

Glæde mærkes som en brusende fornemmelse i mellemgulvet og brystkassen og en latter, der stiger op fra maven, gennem halsen og ud ad munden som latter.

Når du føler dig skamfuld, kommer du i kontakt med følelsen af væmmelse. Det får din mave til at trække sig sammen, du bøjer hovedet i skam og trækker “halen” ind under dig i frygt.

 

Skam traumatiserer

Akkurat som manden på billedet. 

Skam traumatiserer og lukker ned for din menneskelighed. Slip skammen med kropsterapi hos Rudi Sorgenfri

Skam holder os nede, afretter os socialt. Det får os til at føle os ensomme. Og bliver skam reglen frem for undtagelsen, er det traumatiserende for os som mennesker. Det kan du læse mere om lige her: https://rudisorgenfri.dk/traumer/skam-traumatiserer/

 

Undskyld gør dig til menneske igen

Når jeg formår at sige undskyld, slapper min krop og mit sind af. Jeg er ikke længere forkert, men har bare lavet en fejl, der er gået ud over andre.

Og når jeg siger undskyld, ved modtageren af undskyldningen, at de ikke er forkerte, så kan de også slappe af og lade rustningen falde.

Prøv lige at tygge lidt på det næste spørgsmål.

HVORNÅR OG MED HVEM FØLER DU DIG ALLERMEST TILPAS OG AFSLAPPET?

Hvor dine følelser og tanker er helt rigtige, præcis som de er?

Hvor du er så afslappet, så smerterne ikke længere forstyrrer?

Jeg vover pelsen…

Sammen med mennesker, der møder dig, som det menneske du er inde bagved alle fortællingerne, symptomerne og rustningen.

 

Kropsterapi handler om at møde lige præcis det menneske

Det er det møde Laila, Whilliam og jeg har specialiseret os i, når du træder ind ad døren på klinikken.

Jamen, er kropsterapi ikke sådan noget med pulserende massage, zoneterapi, ledfrigørelse og -mobilisering, akupressur, samtale og lymfedrænage?

Jo det er det også. Det er de manuelle redskaber, vi bruger til at hjælpe med at se dig selv som menneske og hjælpe dig med at demontere rustningen, og få dig og din krop til at slappe af.

Men før vi kan det, skal du have tillid til os, og det sker først når du føler dig tryg, føler dig set og hørt.

 

Vi har alle brug for at blive set som mennekse

For det vi som mennesker har allermest brug for, er at blive set som mennesker og blive mindet om, at vi er et menneske på trods af alle de gange vi ikke har følt os set og hørt, men har stået tilbage med en følelse af at være til besvær eller skulle være på en bestemt måde for at være elsket og gode nok.

Når du bliver mødt som menneske, slapper krop og sind helt automatisk af, og når den gør det, starter kroppens helt egen unikke helingsproces, hvor du får modet tilbage, og træder frem som den du er på livets store scene.

Du må godt være dig.

Kropsterapi demonterer skammen og giver plads til at være menneske.

Det er i sin essens, hvad kropsterapi er, hvis du spørger mig.

Det er det svar jeg giver til mine elever og deltagerne på TOTUMs infomøder rundt om i landet, når jeg demonstrerer en behandling.

Hvornår er du sidst blevet mødt præcis som det menneske du er?

Og er det ikke snart på tide igen?

Læs mere om, hvordan kropsterapi kan afhjælpe fysiske og psykiske traumer her: https://rudisorgenfri.dk/behandlingsformer/kropsterapi-forloeser-traumer/

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmelder du dig mit nyhedsbrev, får du besked, når jeg har nye indlæg på bloggen. Samtidigt får du også en serie af mails med gode tips til at slippe smerter, stress og traumer. Du kan let afmelde dig nyhedsbrevet igen, hvis det bare fylder i din inbox.