Stress smitter
Rudi Sorgenfri, Totum Kropsterapeut, København
Stress smitter helt enormt. Når du oplever stress i dit liv, og det gør vi alle sammen fra tid til anden, handler det om, fysisk eller psykiske ubalance mellem dine ressourcer, og det der sker omkring dig. Normalt løser vi bare ”problemet” og kommer videre, men nogle gange bider stressen sig fast. Når det sker, bliver stress rent faktisk ”smitsomt”, og får konsekvenser for både dig og dine nærmeste.
Hvordan kan stress smitte?
Når du er stresset, udviser du en anden type adfærd end, når du er i balance. Typisk bliver du lettere opfarende og aggressiv, ked af det eller isolerer dig, fordi du mister både fysisk og psykisk overskud.
Hvordan tror du, at det påvirker dine omgivelser: Børn, din partner, kolleger og samarbejdspartnere, når du reagerer som ovenstående med manglende følelsesmæssigt overskud selv på “småting”?
Din adfærd forplanter sig til dine omgivelser, og bliver spejlet tilbage mod dig selv. Især fra dine børn: De bliver bekymrede, bange, vrede eller kede af det, og så kører stressspiralen for fuld tryk.
Hvad er stress?
Stress er ikke en sygdom eller diagnose, men en reaktiv respons i din hjerne og krop på, hvad der sker i dine omgivelser, og hvordan du forestiller dig dine omgivelser.
Hvis du tror og forestiller dig, at du har brug for at kæmpe, fordi du føler dig presset på arbejdet eller i privatlivet med at få enderne til at mødes. Eller du har allermest lyst til at flygte fra det hele, fordi livet føles alt for overvældende og uhåndterbart.
Så reagerer dit nervesystem på dine tanker og følelser med en stressrespons, der aktiverer dit kamp- og flugtsystem i dit sympatiske nervesystem. Det får dine binyrer til at udskille stresshormonet kortisol, der ”kvikker” dig op og gør dig mere årvågen ift. at håndtere den ”farefulde” og pressede situation, du står i.
Føler du dig ekstra presset, måske helt op i hjørnet, udskiller systemet også et andet stresshormon adrenalin, der får dig til at reagere fra 0-100 på et splitsekund. Det er bl.a. det hormon, der får dig til at se rødt og reagere meget aggressivt, når du føler, at situationen kører helt af sporet. – Og det gør ting lettere, når du er presset både fysisk og psykisk, hvis du ikke har fået din søvn, eller dine tanker og følelser har aktiveret din stressrespons igennem længere tid.
Jamen, hvordan kan noget, der ikke er en diagnose eller sygdom, smitte?
For at svare på spørgsmålet vil jeg gerne stille dig et par modspørgsmål.
- Kender du følelsen af at træde ind i et rum, og med det samme kunne mærke stemningen i rummet er så fortættet, at den kan skæres i skiver med en kniv?
- Har du nogensinde oplevet at komme hjem til din bedre halvdel og uden, at der er sagt noget fornemmer du, at din partner har haft en dårlig dag?
Jeg tror vi alle sammen har haft lignende oplevelser, som de to ovenstående eksempler. Men hvad pokker er det, der sker, når vi reagerer på andres tilstand. Det handler i sin essens om energi – følelsernes energi.
““In other words, the default state is to trust, and what the amygdala does is learn vigilance and distrust.”
– Robert M. Sapolsky, Standford University Fra bogen “Behave: The Biology of Humans at Our Best and Worst.”
Stress smitter pga. din adfærd
I min optik skaber følelser forskellig energi afhængig af den enkelte følelse. Helt grundlæggende handler vi ud fra to følelsesmæssige ståsteder:
- Kærlighed
- Frygt
Kærlige følelser skaber ro, omsorg, sammenhængskraft, kreativitet, samhørighed, overskud, glæde, varme, nærværd, evnen til at lytte, kærlighed etc.
Frygt skaber fastlåsninger, afstand både fysisk og psykisk, tunnelsyn, løsningsorientering, vrede, fremdrift, gennembrud, kamp, mere frygt og stress.
Jamen, gennembrud, fremdrift og løsningsorienterethed lyder sgu da meget godt? Ja, det har du ret i. På den korte bane. Men udvikler det sig til din primære måde at være i livet på, fordi:
”Jeg skal bare lige over denne uge… Denne måned… Lige skal have løst denne opgave?”
Ja, du kan selv fortsætte listen af undskyldninger og overbevisninger…
Så bliver konsekvensen og resultatet af den livsførelse, at:
- Overskuddet gradvist forsvinder og humøret langsomt bliver dårligere og dårligere
- Ægtefællen, kæresten, børnene, chefen og kollegerne bliver mere og mere irriterende og vil bare have mere og mere af dig
- Tankerne kører i ring og holder dig søvnløs
Her fra kører stressspiralen for fulde gardiner i en nedadgående spiral, hvis du ikke gør noget andet, end du plejer at gøre.
Arh, er det ikke bare noget du digter hr. Sorgenfri?
Nej, desværre ikke.
En af verdens førende forskere i stress og stress’ indflydelse på dine gener og adfærd – epigenetik, professor Robert Sapolsky fra Stanford Universitet lavede sammen med en anden læge en opfølgning på et biologisk studie af to grupper af bavianer, der strakte sig over en årrække fra 1978 til 96.
I starten af denne periode blev den ene bavianflok styret med hård hånd af en gruppe aggressive alfahanner, hvis adfærd blev nedarvet til deres efterkommere. Pludseligt døde disse aggressive bavianer af tuberkulose i midten af firserne, hvor efter gruppen i stedet blev styret af nogle mindre aggressive hunner.
Her så forskerne en markant ændring i flokkens adfærd efter, hannerne pludseligt døde.
Ændringerne blev både iagttaget rent visuelt, hvor man så på social interaktion på tværs af hierarkier i flokken, og på biologiske markører fra blodprøver taget i flokken før og efter dødsfaldene.
På begge markører så forskerne en markant ændring både på adfærden, der blev langt mere kærlig og omsorgsfuld, og på de kliniske målinger, hvor stressmarkørerne faldt drastisk holdt op i mod den anden flok bavianer, hvor der ikke skete dødsfald blandt alfahannerne.
Konklusion: Stressende adfærd smitter!
Siger du, at jeg er en alfabavian?
Både og… Som udgangspunkt er du ikke en bavian. Du er et menneske med en højere udviklet bevidsthed og impulskontrol pga. dine store frontallapper i hjernen.
Men hvis din stress stiger som følge af dine tanke-, følelse- og adfærdsmønstre, slår dine frontallappers evne til impulskontrol mere og mere fra. Når det sker, bliver du overladt til dine følelser og instinkter, og handler på nøjagtig samme måde som en bavian.
Derfor er det enormt vigtigt at være bevidst om dine stressmønstre. Ellers vil din stress smitte dine omgivelser.
Hvordan undgår jeg at smitte med min stress og frygt?
Lad mig komme med en historie fra mit eget liv.
Jeg vil gerne indrømme, at jeg er vandskræk, og jeg ved også, hvorfra frygten stammer: Som helt lille sad jeg på kanten af et bassin og rakte ud efter en skovl i vandet med det resultat, at jeg røg med hovedet først ned i bassinet… Frygten fra den gang, sidder stadigvæk i mig, og jeg er stadig ikke meget for at få hovedet under vand, når jeg svømmer, heller ikke selvom jeg ved, at jeg kan bunde.
Det er dog ikke baggrunden for, at jeg har iklædt mig badevinger. Årsagen skyldes, at jeg helt uforvarende har fået overført min egen vandskræk til min søn, der godt kan fornemme min frygt selvom, jeg forsøger at pakke den væk. Kroppen lyver aldrig, og vi opfanger en masse indtryk fra vores omgivelsers kropssprog helt ubevidst.
Derfor var vand blevet ”farligt” for min søn.
For at overbevise ham om, at vandet er et trygt sted at være, tog jeg badevingerne på for at vise ham, at de sagtens kunne holde ham flydende. Nu var vandet ikke længere farligt, og han fik overvundet sin frygt og var ikke til at drive op af bassinet igen.:)
Tidligere har jeg forsøgt at tale til min søns rationelle del af hjernen, men mit kropssprog har altid afsløret mig og i stedet trigget hans kamp/flugt-mekanisme.
Stress og frygt er sjældent rationelt
Stress er sjældent rationelt, og den trumfer altid din kognitive del af hjernen og ryger direkte ind i dit følelsesmæssige center i hjernen (amygdala), der får din krop til at handle instinktivt, hvis du ikke når at trække vejret dybt og re-orientere dig.
Du kan sagtens finde en logisk forklaring og rationalisere dig frem til, hvordan du kan handle i stedet, men overbeviser du ikke din krop og dit instinkt, skal der mange ressourcer til.
Frygt bliver nemlig næret af forestillinger og dine tidligere erfaringer med noget lignende. Din hjerne kan desværre ikke kende forskel på faktiske oplevelser, eller ting du forestiller dig, og aktiverer alle de mønstre, som jeg har beskrevet ovenfor.
Om du er røget i bassinet som lille, blevet overfaldet, udsat for overgreb (psykisk eller fysisk) eller har haft sportsskader, så sætter det sig spor i kroppen som en sansning. Kombineres sansningen med en angst skaber det smerter og vaner for at undgå smerten både mentalt og i bevægeapparatet.
Skal jeg hjælpe dig, så din stress ikke smitter dine omgivelser?
Kropsterapi er et effektivt redskab kombineret med samtaler til at ændre gamle fastgroede vaner, fordi nye vaner kræver nye bevægelser og opbrydning af gamle spændingsmønstre.
Jeg kan hjælpe dig i 1-1 sessioner eller gennem mit onlineforløb, hvis du er mere tryg ved dit stuegulv eller bor langt væk.
Skal jeg hjælpe dig til at blive stressfri?
Har du spørgsmål til om jeg kan hjælpe dig med din problematik, er du altid velkommen til at ringe til mig på tel: 22 933 811. Helt gratis og uforpligtende.