Stress og motion

Kropsterapeut Rudi Sorgenfri Kropsterapi København

Rudi Sorgenfri, Totum Kropsterapeut, København

Hvordan forholder det sig egentligt, når det kommer til stress og motion? Må jeg gerne dyrke motion, når jeg er stresset? Forstærker min træning ikke bare stressen? Disse spørgsmål får jeg jævnligt, når jeg har en stresset klient på briksen i min klinik.

Stress og motion

Mine stressramte klienter spørger tit ind til min holdning omkring stress og motion, da mange (desværre) er af den holdning, at motion er fy fy, hvis man er stresset.

Jeg kan desværre ikke give noget entydigt svar, da det er meget individuelt og afhænger af din grad af stress.

 

Myter om stress og motion

Her rammer vi nemlig ind i en af de allerstørste misforståelser om stress. Mange tror fejlagtigt, at man først er ramt af stress, når man er kommet så langt ud, at energien er kronisk forsvundet og kroppen er ramt af kroniske smerter, så man kun kan ligge hjemme under dynen i fosterstilling.

Den tilstand er ikke stress, men adrenal fatigue – binyretræthed – udbrændthed. Her lander du først, hvis du har overhørt/ignoreret din krops signaler i meget lang tid! Her er motion slet ikke en mulighed, da kroppen er sat mere eller mindre ud af spillet, og kun har ressourcer til, at du kan trække vejret, hjertet kan slå, spise og sove. Her virker kun ro og atter ro. 

Når bliver ramt af binyretræthed og udbrændthed, er det faktisk vagusnerven, som styrer dit hjerte, vejrtrækning og fordøjelse, der trækker i håndbremsen for at sikrer, at du ikke bliver udsat for yderliger overbelastning. 

Inden du lander der, har din krop været i stressberedskab i forskellige trin. (Du kan læse mere om vagusnerven her.)

 

Stresssymptomer inddelt i stressniveauer

 

Stresssymptomer Rudi Sorgenfri Totum kropsterapi

Stressorer og stress

Stressorer er ting i dit liv, der aktiverer dit nervesystem og din krops stressrespons. Fx. fraværet af direkte omsorgspersoner i din barndom, høje lyde, skilsmisse, dødsfald, ændring af arbejdsopgaver, forelskelse, orgasme, dårlig ledelse, nyt job, motion, begejstring etc.

Når stressrespons bliver udløst, gøres din krop på et splitsekund klar til flugt eller kamp. Så stress er kendetegnet ved en eller anden form for anspændthed, fx. når du skal til eksamen, står og venter på, at dommeren fløjter kampen igang, eller du får øjenkontakt med den søde pige/fyr på baren.

 

Stress er ikke kun usundt

For at gøre forvirringen total, så kan stressresponsen nemlig deles op i sund og usund stress. Den sunde stress er kendetegnet ved ting og aktiviteter, der øger din anspændthed, men samtidigt er lystbetonet. Hvor den usunde stress gør dig anspændt pga. ting du absolut ikke har lyst til.

Oplever du lyst og glæde ved at træne, så skal du endeligt fortsætte din træning. Og omvendt, hvis du kun træner pga. en pligtfølelse hænger dig langt ud af halsen, så stop og find noget, der gør dig glad. Det er bare vigtigt at have for øje, at dit hjerte- og lungekredsløb har brug for, at kroppen bliver bevæget og pulsen kommer op, for at begrænse risikoen for hjertekarproblemer og -sygdomme. Det kan du dog gøre andre steder end i træningscentret. Fx. ved en rask gåtur i naturen, danse, sex, cykle i stedet for bussen og trappen i stedet for elevatoren. 

 

“Sørg for, at motion bliver en del af din hverdag. Det forebygger og afhjælper stress. Dyrk det, der giver dig glæde – og sæt tid af til det. Det kan være at dyrke en hobby, være i naturen, lege med børn eller andet. Glæde giver ny energi.”

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Stress og motion Rudi Sorgenfri Totum Kropsterapi

Motion og sport har altid fyldt en masse i mit liv. Når jeg oplever at blive stresset, har jeg opdaget, at det er en af de første ting jeg får skåret fra og i stedet får en stor trang til lakrids og chokolade. Hvad sker der af ændringer i dit liv, når du bliver stresset?

Fysisk bevægelse er nødvendig, når du bliver stresset

Motion kan være en god måde til at sænke stressresponsen. Det skyldes, stressresponsens primære funktion er at gøre din krop klar til at handle gennem en fysisk reaktion løbe væk eller kæmpe. I dagens Danmark har rigtig mange mennesker kontorjob, hvor de sidder bag skærmen det meste af dagen. Og da jeg selv sad bag en skærm og arbejdede, reagerede jeg heller ikke med at løbe væk eller slå på ting, når min stress blev aktiveret af endnu en opgave eller manglende ansvarstagen fra min chef side af. 

Om stressen bliver aktiveret af en farlig situation eller et “BING” fra smartphonen eller PC’eren, startes den samme kædereaktion i dit nervesystem og krop. Og får du ikke en fysisk forløsning af stressresponsen, men bliver siddende bag skærmen, og bagefter sætter dig ud bag rattet i din bil, for at sætte dig til rette ved spisebordet og i sofaen efterfølgende, før du går i seng, så vil stressenergien bare brænde sig fast i din krops bindevæv og muskulatur, og ikke komme til udtryk i sit naturlige udtryk.

For du har brug for at “undslippe” situationen. Gør du det uden at føle skam efterfølgende, falder kroppen til ro igen, når du har rystet oplevelsen af dig eller motioneret stressresponsen ud af kroppen.

 

Stress og motion – Hvordan?

Trækker den mentale kamp ud, er motion et godt middel til at brænde stresshormonerne af. Fordi stressresponsen har brug for en fysisk udladning, på samme måde som hvis du skulle løbe eller kæmpe for livet, for ikke at brænde sig fast i krop og sind.

Her virker kredsløbstræning bedre end ren styrketræning. Du skal du dog være opmærksom på, at træningen skal være med udgangspunkt i dine forhåndenværende ressourcer, så du ikke overbelaster dig og bliver skadet.

Motion forløser nemlig stressresponsen og træner både din fysiske og psykiske robusthed. Din krop er nemlig designet til at blive brugt og udfordretfysisk for at holde hjernen frisk.

Og husk: Selv om din træning er lystbetonet, så har du stadig brug for pause, fra den stressrespons, der bliver aktiveret under kredsløbstræning. Din krop og hjerne bruger pauserne på at rense affaldsstoffer ud, holde din fordøjelse kørende, genopbygge kroppen og holde hjernen skarp, så du ikke lander i kronisk overbelastning fysisk eller psykisk.

Hvis du er usikker på din krops signaler, så har jeg hjulpet mere end 2.000 mennesker med at komme tilbage fra stress og udbrændthed. 

 

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmelder du dig mit nyhedsbrev, får du besked, når jeg har nye indlæg på bloggen. Samtidigt får du også en serie af mails med gode tips til at slippe smerter, stress og traumer. Du kan let afmelde dig nyhedsbrevet igen, hvis det bare fylder i din inbox.