Alt handler om balance, og heldigvis er din krop fantastisk til at skabe en form for balance og tilpasse sig omstændighederne. Virker det ikke, finder kroppen en vej tilbage i balance.

Hvor god er du til at skabe balance i dit liv?

Balance mellem gøren og væren?

Balance mellem fremdrift og eftertænksomhed?

Balance mellem dine og andres behov?

Er din balance forskubbet, påvirker det direkte din krop og dennes funktioner, såsom fordøjelse og restituering. Og ja, også hvor stort overskud du har til at håndtere dagligdagens opgaver, og hvor let din krop og hjerne opfanger smerteinput rundt i kroppens muskler og led.

Nu kunne jeg skrive en masse selvhjælpstips til, hvordan du kan sikre balance i dit liv. Det har jeg ikke tænkt mig. I stedet vil jeg forklare dig, hvad der sker i din krop og hvorfor fx. den dårlige skulder slet ikke handler om din skulder, men i stedet er et symptom på et bagvedliggende problem.

Kroppens forskellige systemer (nervesystemet, hormonsystemet, kredsløbet, fordøjelsessystemet, muskler og led) fungerer som gensidige feedbackmekanismer og -processer.

Typer af feedbackprocesser kan fx være, at hjernen sanser:

• Den mangler vand. Det aktiverer din tørst, og du tager et glas vand
• En ubalance mellem ilt og CO₂. Det aktiverer din vejrtrækning, og du tager et åndedrag
• Den mangler sukker. Det aktiverer din stressrespons, og leveren sender sukkerstof ud i blodbanen
• Der er fare på færde. Det aktiverer din stressrespons, så du kan løbe hurtigere og slå hårdere
• Du er i tryghed. Det aktiverer din hvile- og restitutionsrespons, så du kan hele og være klar til den næste farlige situation

Feedbackmekanismerne påvirker derfor dine tanker, følelser, bevægelser, stofskifte, vejrtrækning, puls, syn, hørelse ift. den verden, du er en del af – på både godt og ondt.

Skal du hele tiden være på vagt, fordi miljøet opleves farligt?

Skal du hele tiden præstere for at være god nok og elsket?

Skal du hele tiden være i kontrol, fordi du skal styre andres opfattelse af dig, eller der er sider af dig selv, omgivelserne ikke må se?

Det er mønstre, som jeg ser hos mange af mine klienter. Mønstre, der med tiden giver smerter i kroppen, fordi hjernen altid prioriterer frygt og stress fremfor genopbygning af kroppen.

Din krop passer altid på dig

Din krop gør alt, hvad der står i dens magt for at opretholde et sundt indre miljø, der kaldes homeostase – kroppens ligevægtsbalance. Nogle gange er der ikke balance mellem kroppens optimale indre miljø, og det der sker omkring dig. Det forskubber balancen mellem kroppens hormon- og nervesystem, der altid gør hvad de kan for at øge sandsynligheden for din overlevelse i det miljø, du er en del af.

Hjernen skelner ikke mellem, om det indre miljø er godt for dig, men reagerer direkte på input fra dine sanser, tanker og følelser. Også selvom ubalancen har stået på gennem længere tid.

Overlevelse prioriteres før balance

Alt dette styres af din hjerne, hvis vigtigste prioriteter og input for din overlevelse er følgende:

1. Tilførelse af ilt, sukker og vand
2. Søvn
3. Bevægelse
4. Relationer

Grundlæggende bruger hjernen stresshormoner til at sikre, at der altid er tilpas med glucose (sukker) i blodet, så den hele tiden får tilført energi til at regulere din krop, tanker og følelser.

Hjernen kører altid og er ret energikrævende at holde kørende. Faktisk bruger den 20 pct. af dit daglige kalorieindtag på, at du kan bevæge din krop, tænke, føle og skabe en oplevelse af at være tilstede i verden og trække vejret ca. 20.000 gange i døgnet, så hjernen får tilført ilt til at forbrænde sukkeret.

Uden ilt og sukker går hjernen hurtigt til grunde. Uden vand kan ilt og sukker ikke blive transporteret rundt i kroppen.

Dernæst kommer søvn, så bevægelse og relationer. Hvis disse ting ikke er tilstede i tilpas omfang og prioriteret rækkefølge, kan hjernen ikke fungerer optimalt.

Fungerer hjernen ikke optimalt, har det vidtrækkende konsekvenser på dine kognitive funktioner – tanker, følelser, krop og adfærd og din krops generelle funktionsniveau og evne til at opretholde sin naturlige ligevægtsbalance (homeostase), der sikrer en sund afstemning mellem alle din krops systemer.

Balance i kroppens systemer

For at sikrer din overlevelse og kroppens generelle funktion prioriteres kroppens systemer ud fra nedenstående hierarki:

1. Hjernen og nervesystemet
2. Hormonsystemet
   • Stresshormoner og insulin
   • Stofskifte
   • Køns- og væksthormoner
3. Kredsløbssystemet
4. Organer og fordøjelsessystemet
5. Muskler og led

For at dine muskler og led fungerer optimal, er de afhængige af alle systemerne fra 1-4 er i balance og hjernen får dækket sine behov for ilt, sukker, vand, søvn, bevægelse og relationernerve.

De fire første punkter på listen fungerer autonomt gennem dit nerve- og hormonsystem, og bliver styret gennem feedbackprocesser.

“Kroppen er en helhed, fysisk, kemisk og psykisk. Den skal derfor betragtes og behandles som en helhed.” 

Citat: Dr. Andrew Tailor Still, grundlægger af osteopati, 1828 – 1917

Stress handler om energi

Får hjernen ikke dækket sit behov for energi, aktiveres din stressrespons, som får lever (primært) og muskler (sekundært) til at udskille glykogen, der får blodsukkeret til at stige.

Stressresponsen øger presset på dit kredsløbssystem, ved at øge blodtryk og frekvensen i dit åndedræt, og den dæmper også dit immunforsvar og din fordøjelse, så slimhinderne i dine organer og muskler ikke bliver repareret så hurtigt som, hvis kroppen havde været i bedre indre balance.

Når kroppen ikke får repareret sig selv, opstår der i stedet inflammation i muskler, led og tarmsystemet, da de er mindre vigtige for hjernens overlevelse end hjerter og lunger, hormonsystemet  og naturligvis hjernen.

Står denne ubalance på over længere tid, vil du typisk opleve det som smerter i muskler og led.

Kroppens systemer fungerer som en helhed, der søger gensidig balance

Kroppens homeostase er fintfølende, og der skal ikke så meget til før, at den falder ud af balance. Første prioritet for din organisme er altid overlevelse. Sanser dit nervesystem, at din eksistens er i farer, sender nervesystemet besked til dine hormonkirtler om at bygge stresshormoner frem for hormoner, der genopbygger din krop.

Ved at forstå de grundlæggende præmisser for samspillet mellem nerve- og hormonsystemet og resten af kroppen, giver det måske bedre mening, hvorfor du oplever smerter i kroppen.

Er din krop stresset, står dine muskler og led langt nede på kroppens to do-liste om, hvad der er vigtigst at prioritere og bruge energi på. Slet og ret fordi dine muskler og led er mindst vigtige for din overlevelse. Du kan godt overleve med et ømt knæ, men du dør, hvis hjerter og lunger ikke kan sende ilt og sukker til hjernen. I yderste instans kan stresshormoner omdanne dine muskler, knogler og organer til brændstof, som hjernen kan udnytte, hvis det bliver nødvendigt.

Derfor kigger vi altid bag om dit problem, når du træder ind til en stressbehandlingssession på klinikken, for at stille skarpt på, hvordan du lettest kan hjælpe din krop tilbage i balance, så du kan blive smertefri igen.

For din evne til at håndtere dit følelsesliv kan altid føres tilbage til hjernes fire vigtigste input:

1. Ilt, sukker, vand
2. 8 timers søvn i døgnet
3. Bevægelse og brug af kroppen både fysisk og psykisk
4. Kvaliteten af dine relationer