Avvv – Hvorfor har jeg smerter? Det spørgsmål bliver jeg jævnligt præsenteret for af mine klienter, både under vores indledende samtale og under den kropsterapeutiske massage på briksen. Når jeg bliver mødt af spørgsmålet, er mit svar til klienterne altid: “Det ved jeg ikke, men vi kan undersøge det sammen.”

De af mine klienter, der lider af kroniske smerter, har tit været igennem det traditionelle behandlingssystem med konsultationer, scanninger etc. uden at blive klogere på, hvorfor smerterne er der, for der er intet at se på røntgenbillederne eller scanningerne.

Desværre holder en del af det etablerede behandlingssystem fast i en strukturel tilgang til smerter, hvor konklusionen tit bliver: ”Hvis der ikke er noget at se på billederne, må der være tegn på “indbildning”, så spis en pille for at dulme smerterne”.

Det skaber tit en frustration hos patienten, for de føler ikke, at de bliver taget alvorligt af lægen, for smerten er jo reel, ligegyldigt om den kan ses på et billede eller ej, på præcis samme måde som glæde, der heller ikke kan ses på et røntgenbillede…

Hvad er smerter?

Smerter er en kompleks størrelse og skal altid ses i sammenhæng med både fysiske og psykologiske snitflader. De psykologiske snitflader kan ikke ses på billederne, men de har mindst lige så stor betydning for den oplevede smertetilstand.

Kort sagt er smerter et neurologisk signal fra receptorer, der er placeret overalt i din krop omkring organerne, led og muskler, som sender et sensorisk signal til hjernen, som hjernen bruger til at danne et billede af musklernes indbyrdes balance i kroppen. Oplever hjernen en ubalance, vil den først korrigere ved at ændre på muskeltonus, og virker dette ikke, så med smerte, da smerte med det samme får dig til at ændre adfærd og bevægebane.

Billedligt kan muskulære smerter ses som en bremsepedal, der sikrer, at kroppens led ikke kommer ud i nogle uhensigtsmæssige situationer, som for eksempel overstrakte led, der kan føre til forstuvninger eller i værste fald overrevne muskler og ledbånd. Hjernen får hele tiden en masse sensoriske input fra muskler og sener, så den kan danne sig et billede af, hvor kroppens lemmer er i forhold til hinanden i bevægelserne. Inputtet fra musklerne bruger hjernen til at sende signal tilbage til muskler og ledbånd om, hvor der skal slappes af og spændes op muskulært.

Hvis du har prøvet at forstuve et håndled eller brække et ben, sidder denne erindring i krop og hjerne, hvilket kan gøre din hjerne endnu mere opmærksom i det område, hvor skaden har været. Dette gør din krop mere stiv i det pågældende område, fordi din hjerne holder mere igen og har større opmærksomhed på leddets og musklernes bevægelser, så kroppen ikke bliver udsat for et lignende traume igen deraf billedet med bremsepedalen.

Smerte er en følelse, der bliver skabt af en fysisk reaktion i din krop som hjernen tolker som ubehag. Ubehag er i sin essens en angstfølelse, der trigger enten kamp-, flugt- eller frysmekanismen i dit nervesystem. Og som menneske er du sådan indrettet, at du gør, hvad du kan for at undgå smerte og forsøger at bevæge dig væk fra den både fysisk og psykisk. Hvis du har en forestilling om, at mængden af smerte du bliver påført, overstiger nydelsen/gevinsten ved at gøre en given ting, så gør du det ikke. Det er derfor mange kroniske smertepatienter, oplever smerterne som stærkt begrænsende for deres livskvalitet, for forestillingen om at, når de for eksempel går i biografen, træner eller vasker op, så vil smerterne efterfølgende blusse op, og så er det bedre at forholde sig helt passivt og droppe sin sociale livsførelse.

Centralnervesystemet og smerter

Kroppens smertesans bliver styret af to kontrolstationer; en kommer ovenfra fra hjernens hypothalamus, der er forbundet med nervebaner ned til de steder, hvor smertebanerne forbindes til rygmarven. Den anden kontrolstation er placeret lokalt, hvor smertebanerne går ind i rygmarven fra for eksempel din tommelfinger, og denne funktion er forklaret med ”Gating teorien”.

Bliver du udsat for et større traume, bliver den første kontrolstation i hypothalamus aktiveret og sender et signal ned lokalt i rygmarven, hvor der frigives morfinlignende stoffer, der hæmmer smertesignalet i at blive sendt op til hjernen, så du kan holde fokus på at overleve, hvis du står i en livstruende situation. Eller simpelthen bedøve din krop, hvis dine kvæstelser er så store, så du ikke mærker døden komme snigende. Det er derfor falckredderne altid retter deres fokus på de tilskadekommende, der er stille, fremfor dem, der skriger af smerte. For hos de stille er tilstanden mest kritisk.

“Centralnervesystem (CNS) udgøres af hjernen og rygmarven, og fungerer som koordinationscentral for bevægelser og reflekser”. Citat fra Denstoredanske.dk

Gate-Control teorien er udviklet af Melzack og Wall tilbage i midten af 1960’erne, hvor de kom frem til, at smertesignalets indgang til rygmarven og centralnervesystemet, skal igennem en “gate” som enten åbner og lader signalet passere til hjernen eller lukker af og blokere for smerteoplevelsen.

Det man ved er, at “gaten” fungerer lidt som en konkurrence, hvor kroppens mange smerte- og sansereceptorer kæmper om at sende informationer op til hjernen. Den totale smerteoplevelse er derfor afhængig af, hvor meget andet sanseinformation, der bliver sendt fra kroppen ind i rygmarven.

Det er derfor, at det føles som om, at smerten aftager, når du gnider eller holder om tommelfingeren, hvis du har slået den med hammeren. Berøringen skaber nemlig mere sanseinput til hjernen, der udkonkurrerer smerteinputtet.

Hjernen bliver hvert eneste sekund bombarderet med usandsynligt mange sanseindtryk (i omegnen af ca. 10 mia.), hvoraf smerter er en del af dem. Din bevidsthed kan kun håndtere 5-40 indtryk i sekundet afhængig af kompleksiteten, og din hjerne lader kun smerte komme til din bevidsthed, hvis det tjener et højere formål og kræver aktiv stillingstagen til problemet.

Smerter og følelser

Smerter øger din krops stressniveau gennem det sympatiske nervesystem; din vejrtrækning bliver mere overfladisk, din krop spænder op og du bliver begrænset i din bevægefrihed, fordi din hjerne arbejder på højtryk med først at komme væk fra smerten og siden hen at forstå, hvorfor du har ondt.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det gør forbandet ondt at brække en arm eller forstuve en ankel, men den oplevede smerte er forskellig fra person til person afhængigt af deres subjektive psykologiske velbefindende.

Det er noget af et dilemma at stå i som behandler, og mine erfaringer som kropsterapeut er, at begge retninger bunder i en manifesteret angst i kroppen. Du er eller bliver bange for at have ondt, fordi det er ikke en rar fornemmelse på nogen måde, og i yderste konsekvens handler det om overlevelse. Det skaber en følelse af angst i dit limbiske system i hjernen, hvilket bliver selvforstærkende og øger smerteoplevelsen. Det er årsagen bag, når smerter bliver kroniske og bliver en begrænsning for livsførelse og relationer.

Hvis du vil forstå din smertes omfang, bliver du nødt til at undersøge, hvordan du lever livet, og hvad du har med i bagagen for at få din handlekraft tilbage.

Hos mange af mine klienter med kroniske smerter, har den muskulære smerte handlet om at blive forladt og ikke have modtaget eller fortjent omsorg fra de helt nære relationer i opvæksten. Det er jo en helt anden tilgang til smerter end det etablerede behandlingssystem, for denne type smerte kan ikke ses på scannings- eller røntgenbilledet.

Og for mig rejser det to spørgsmål; Får vi mere ondt, fordi vi har det “psykisk dårligt” eller får vi det “psykisk dårligt”, når vi har ondt?

Smerte og kropsterapi

I kropsterapien arbejder jeg sammen med dig om at skabe klarhed over din smerteoplevelse, og hvordan vi i fællesskab ret simpelt kan reducere din oplevede smerte ved at arbejde i spændingsfeltet mellem det fysiske og psykiske. For hvad er det, der har trigget den bagvedliggende årsag til, at din krop ikke af sig selv kan skrue ned for smertesignalet?

Nogle gange skyldes smerten en fysisk ubalance, hvor kroppens muskler ikke er ordentligt aktiveret i forhold til hinanden eller kroppens organer er spændte og trækker musklerne skævt pga. bindevævshæftningen eller arvæv.

Andre gange skyldes smerterne en psykologisk omstændighed, for dybt i os alle ligger et behov for omsorg, blive passet på og set, og i særdeleshed når vi har ondt.

Tit er mine klienter slet ikke klar over deres metakognitioner – den bagvedliggende angst i smerteoplevelsen, og hvorfor de reagerer som de gør. De har bare ondt og vil gerne slippe smerten.

Mine oplevelser med mine klienter, der lider af kroniske smerter, bunder netop i denne problematik, og når de bliver mødt i dette behov og finder ud af, at de kan vise omsorg for sig selv, kan de efterfølgende gå ud af døren med en lettere krop og smertefølelse, end da de kom.

I begge tilfælde arbejder jeg i den kropsterapeutiske behandling i praksis med Gating teorien, hvor den pulserende bevægelse, når jeg arbejder på din krop kombineret med din mere og mere bevidste vejrtrækning, reducerer din krops stress. Det sker fordi smerteimpulsen bliver overdøvet af de nye sansninger din hjerne modtager gennem berøringen fra mig og din dybere vejrtrækning, til at stimulerer Nervus Vagus, som er signalgiver og sensor i det parasympatiske nervesystem. Når der bliver plads til, at dit parasympatiske nervesystem kan tage over i stedet for kamp-, flugt- eller frysreaktionen, dæmpes dit nervesystems alarmberedskab og smertevolumen bliver mærkbart reduceret.