Vi hjælper dig til at slippe stress, smerter og traumer

På klinikken Rudi Sorgenfri Kropsterapi møder du os:

 

Rudi Sorgenfri og Laila Schmidt

 

Vi er begge TOTUM kropsterapeuter, og Rudi ejer klinikken.

TOTUM betyder ”helhed”, og vi arbejder med helheden mellem krop og psyke.

Uanset hvilket symptom du kommer til os med, vil vi altid se på dig og dit helbred med helikopterblikket. Vi tror på, at der er en grund til, at du måske har ondt i kroppen, såsom skulderen eller nakken, og det undersøger vi sammen med dig:

Vi lytter til dig og giver dig de rette værktøjer, så du fremover opdager alarmklokkerne og kan passe bedre på dig selv. Hos os er du i en proces og forløser måske svære oplevelser. Og vi skal nok passe på dig, så alt sker nænsomt og i dit tempo, og du går styrket fra behandlingerne ud i det virkelige liv. For det er derude, du skal kunne passe på dig selv. Ikke hos os.

Vores egne veje til at blive behandlere har været med omveje, fordi livet er sådan.

Blandt andet har vi begge haft en fraværende far med misbrug, er blevet skilt og har været ramt af stress. Derfor har vi oplevet på den tunge måde, at livet kan være meget hårdt, men heldigvis også at der er en vej ud. Den vej vil vi gerne hjælpe andre med at finde, og vi kan rumme, når noget er svært for dig. For vi har været der selv.

  Jeg havde oplevet en del kraftige psykiske ting i mit liv gennem et stykke tid.

Derfor valgte jeg at få en tid hos Rudi. Jeg ved af erfaring at psykiske, stærke oplevelser, så som sorg, vrede og stress kan sætte sig fysisk i kroppen. Allerede efter en behandling kunne jeg mærke, at Rudi havde fået løsnet op for diverse spændinger omkring mit solar plexus og min brystkasse. Det blev ligesom ”lettere at være mig”. Både fysisk og psykisk.

Fantastisk at kunne føle afspænding af systemet efter blot en behandling. Tak for det!

Anne Ryom

Rudi er et varmt og lyttende menneske, hjælpsom og medfølende.

Det afspejler hans behandling og professionelle arbejde også. Jeg kan varmt anbefale Rudi .

Glæder mig til næste behandling.

Pia Dyring Nimb

Navnet Sorgenfri stammer iøvrigt fra en familiegård i Rudis familie og passer rigtig godt til det, vi arbejder for: ”Sæt dig selv fri af din sorg eller savn, og få handlekraften tilbage og lev det liv, du vil.”

Her finder du Klinik Rudi Sorgenfri Kropsterapi

 

Rudi Sorgenfri Kropsterapi holder til midt på Strøget i København i behandlerfællesskabet Klinik Storm Sorgenfri, hvor vi holder til i rolige og hyggelige lokaler oppe under himlen. Bare rolig, der er trinløs elevator hele vejen op.

Her har vi skabt en oase af ro, hvor du har plads til at fordybe dig i det, der er vigtigt for dig i dit helt eget tempo.

Klinik Storm Sorgenfri

Nybrogade 18, 2. sal

1203 København K

Vi har indrettet et rum, der mere minder om en dagligstue med lænestole og malerier på væggen. Det eneste kliniske du finder i rummet, er vores massagebriks, hvor vi hjælper dig til at slippe smerter, stress og traumer.

Klinik Rudi Sorgenfri Kropsterapi
Klinik Rudi Sorgenfri Kropsterapi
Klinik Rudi Sorgenfri Kropsterapi

Vi hjælper dig til at slippe stress, smerter og traumer