Din lænd, baller, hofte, lyske og baglår fortæller, hvordan du har det med at udtrykke dine behov og lyst. Hvor smidigt, stærkt eller smertefuldt er dette område af din krop?

Er din lyst styret af frygt eller kærlighed?

Selvkontrol eller udlevelse?

Tilbageholdenhed eller fremdrift?

Dit valg kan tydeligt aflæses i din krop.

Gennem hele dit liv har din krop lært, hvordan den skal opføre sig, når du mærker lyst og dine behov.

Når du bliver mødt i dine behov af dine omgivelser, vil din følelse af, at det er legitimt at udtrykke lyst blive styrket, og din krop vil søge en bevægelse frem mod det, der opfylder dine behov.

Omvendt vil gentagne afvisninger af dine behov og lyster, vække en forkerthedsfølelse, der lærer dig at lukke ned for at mærke din lyst og behov. Det kommer i stedet til udtryk som en tilbageholdenhed og udpræget selvkontrol.

Tilbageholdenheden og selvkontrollen kan med tiden udvikle sig til smerter.

Smerter er en måde at beskytte dig mod den oprindelige bevægelse, der ligger i at udtrykke din lyst og dine behov.

Når du oplever smerter i en given bevægelse, vil du stoppe bevægelsen og ikke blive mindet om de tidligere afvisninger, fordi du ubevidst gennem smerten undgår dine behov og lyster.

Hvordan hænger behov og lyst sammen med kroppen?

Prøv at spole tiden tilbage til sidste gang du stod i et dilemma.

Hvad sagde dit instinkt dig? – Kæmp, flygt eller frys?

Hofterne og lysken har en helt central placering i kropsterapien. Det er her din lyst og frygt har sit fysiske udspring.

Tør du træde frem mod det, du gerne vil have?

Flygter du fra det og slår det hen?

Eller bliver du stiv som en saltstøtte?

Sexualenergi = Livsenergi og vitalitet

Lyst og frygt handler om sexualenergien, som Vilhelm Reich og andre tidlige elever hos Freud beskæftigede sig med i den spæde fødsel af psykoanalysen og kropspsykoterapien.

Egentligt synes jeg, at livsenergi er et mere rammende begreb.

Det er fra denne del af kroppen, vi skaber liv og kvinderne ruger indtil babyen har udviklet sig til at træde ind i livet og væk fra det beskyttende miljø i moderens mave.

Rent faktisk bruger babyen den instinktive forbindelse til hofterne, når den sætter fra i livmoderen og presser sig ud igennem fødekanalen og ind i livet.

“Begæret udtrykker sig gennem kærtegn som tanken gennem sproget.​” 

Citat: Jean-Paul Sartre, forfatter og filosof, 1905 – 1980

Når lænden undertrykker din lyst

Samspillet mellem vores instinkt og drifter i hofte og lyske sat over for vores fornuft og selvkontrol i lænden og ballerne, er tit årsagen til ryg- og lændesmerter.

Samspillet mellem de to retninger; fremdrift og selvkontrol, er grundlagt i de regler, vi har med fra vores opvækst og samfundet i det hele taget.

I grove træk er det vores tanker og følelser, der former vores krops strukturer og fysiologi og sætter rammen for vores adfærd i livet gennem den ubevidst kamp, der er mellem vores behov, lyst og drifter overfor vores mentale forestillinger om regler og kontrol.

Nogle lader sig rive med af deres drifter, hvor andre holder igen ud fra en betragtning om; hvad mon de andre tænker om mig?

Ingen forskel på reel eller forestillet kamp

Jeg selv kan på ingen måde helt sige mig fri for på et ubevidst plan at være underlagt tanker om, hvad andre tænker om mig, når jeg oplever kampen mellem mit behov og lyst og mit indre regelsæt.

Du oplever sikkert også denne kamp i din krop fra tid til anden.

Selv om kampen foregår i vores forestillingsverden, vil vores følelsesmæssige center i hjernen stadigvæk opfatte det som en kamp, der manifesterer sig i vores adfærd og sætter sig som et fysisk aftryk i vores krop.

Helt på samme måde som en fysisk kamp, krig eller katastrofer.

Min egen kamp for at passe ind

For mig har det altid været en kamp at passe ind eller hele tiden og være opmærksom på, hvad andre tænkte om mig.

Fordelen ved det var, at jeg altid opførte mig ordentligt, høfligt og overpræsterede.

Bagsiden var – sagt mellem os – at jeg også var lidt kedelig og ikke tog nogen ‘chancer’, hvor opfattelsen af mig som person stillede mig i et dilemma om f.eks. pigen i baren kunne li’ mig eller ej?

Var jeg i tvivl bakkede jeg ud – for tænk nu, hvis hun ikke kunne li’ mig! Så var jeg jo ikke god nok.

Og hvem kan tænke sig ikke at være god nok? Ikke mig, fordi for mig var det vigtigt, hvad andre tænkte om mig, så jeg skulle altid være god nok.

Min krop var derfor altid i kamp, og med den viden jeg har i dag har jeg en større forståelse for mange af de skader jeg har haft som fodboldspiller i mine knæ og lyske.

Hoften påvirker hele kroppen fysisk og psykisk

Hvis du hele tiden er i kamp, enten fysisk eller psykisk, vil din hoftemuskulatur spænde op, fordi det er din kamp- og flugtmuskulatur.

Du løber, slår, sparker igennem den.

Spænder hoften op, bliver knæ og ankler mere udsatte for vridskader, da hoften ikke kan absorbere påvirkningen, når den er spændt og stiv. 

Det var kilden til mange af mine fodboldskader, fordi andre dele af muskulaturen og knæ- og ankelledene i stedet skulle kompensere og absorbere slaget eller vriddet.

Overkroppen bliver også stivere, og du skal bruge ekstra kræfter på at række ud med dine arme og skuldre efter det, du gerne vil have.

Hoften er tit årsag til rigtig mange lænde- og rygproblemer, derfor skal vi nogen gange sætte ind et helt andet sted for at løse en problematik et andet sted i kroppen.

Kroppen skal nemlig ses som en helhed, hvor der skal være balance mellem det fysiske og psykiske og ikke bare som et lokalt symptom eksempelvis i lænden eller lysken.

Driller din krop altid de samme steder?

Måske skal vi kigge efter ubalancen et helt andet sted?

Nysgerrig?

Læs mere om behandlingerne her. Du kan booke en session her.