Trommerejser

 

Lad trommen guide dig til dybere kontakt til dig selv, dine kvaliteter og dit kald

 

Aftenarrangement hos Nærheden Retreat i Hammer på Sydsjælland onsdag d. 9. april kl. 18.00 til 20.30

 

Styrer du skæbnen fremfor at følge den? Føler du livet angriber dig som en modstander? Har du forladt dig selv for at passe ind?
 
Fra mit eget liv har jeg opdaget et mønster. Når det har set allermørkest ud, har jeg kæmpet hårdest. Siddet mest fast i mine forsvarsmønstre. Kæmpet mod mørket, for det må jo have været mig, der var noget galt med. Det var min egen skyld, at jeg var stresset, angst, depressiv, havde ondt i kroppen eller ubehagelige symptomer.
 
Jeg skulle bare lære at tænke på en anden måde, så blev alt bedre.
 
Hvad nu, hvis dine symptomer ikke betyder, at du er syg eller forkert? At du ikke skal fikses? At symptomerne i stedet er venner, der forsøger at fortælle dig noget?
 
Fortællingen ligger i det underbevidste, som trommens klang og åndedrættets bevægelser kan hjælpe dig med at skabe forbindelse til.
 
Så du kan slippe ubehaget og smerten.

Rudi er nærværende, sensitivt indfølende og respektfuld ift., hvor jeg og gruppen var. Han er tryg og samtidigt stærk til at holde rum, som jeg kunne overgive mig til. Rudi er skarp til at se gennem mønstre.

Der blev hurtigt skabt et kærligt, opmærksomt og omsorgsfuldt rum. Det virkede stærkt at kunne spejle sig i andre mennesker og deres historier.

Anne

Deltager på Kunsten At Være Menneske 2024

Rudi er meget kompetent og virkelig god til at skabe tryghed for den enkelte og gruppen. Og virkeligt god til at rumme den enkelte der, hvor de er.

Det var et meget trygt rum, der blev skabt, hvor det har været muligt at bevæge sig ud, hvor man er mest sårbar. Det var dejligt, at kroppen var en aktiv del af mange af øvelserne. Virkeligt befriende at komme på besøg ude på kanten og mærke, at jeg ikke faldt fra hinanden.

Anonym

Deltager på Kunsten At Være Menneske 2024

FRYGT ER MINDET OM SMERTE

 

Du har muligheden for at overgive dig. Slippe den smertefulde kamp.
 
Smerten du oplever, bunder i en kamp inden i dig. En kamp du er blevet trukket ind i via uhelede relationelle og kulturelle sår.
 
Der sker noget magisk, når kampen slippes. Kampen er for det meste egoets frygt for at gå til grunde. Og egoet er lige så bange for at gå til grunde som din biologiske organisme.
 
Der i ligger konflikten, da udviklingen af dit ego er sket i forlængelse af alle dine sansede oplevelser, både de bevidste og ubevidste, om ikke at have fået oplevelsen af tryghed og kontakt, når du havde allermest brug for det.
 
Omsorg, når du græd.
 
Anerkendelse, når du var vred.
 
Du har måske i stedet følt dig isoleret, udstødt eller tvunget til at skulle være på en bestemt måde for at høre til. Det er smertefuldt, ved jeg ud fra egen personlig erfaring.
 
Gennem kroppen kan du slutte fred med smerten. Ved nærværende at tage alle de impulser og bevægelser tilbage, som din krop tidligt har lært at skulle undgå, fordi de føles smertefulde og utrygge.
 
Trommerejsen inviterer dig til at gå på opdagelse i dine bevægelser, dit åndedræt og din lyd og kalde disse dele af dig selv tilbage, så du kan stå lysende klart på den anden side.
 
Jeg vil gerne gå med dig ind i mørket sammen med trommen, så du ikke skal møde og stå alene med smerten igen.

Hvem er Rudi Sorgenfri?

Jeg kender følelsen af frygt fra mit eget liv. Frygten har mange gange afholdt mig fra at tage de skridt, som jeg allermest længtes efter. Frygten for at blive udstødt. Oplevelsen af at blive følelsesmæssigt manipuleret eller udskammet, hvis jeg gav udtryk for mine følelser og behov. Behovet for kontakt, uafhængighed, intimitet, lyst og ikke mindst kærlighed.

Jeg er oprindeligt uddannet organisationssociolog med speciale i relationer og narrativer. En viden som jeg bruger rigtig meget i procesarbejdet med kroppen, da din krop og nervesystem har formet sig omkring de relationer, du var en del af i din psykologiske og motoriske udvikling som barn og teenager og skabt din egenfortælling om, hvordan du er i verden.

Mest vigtigt er, at jeg har selv har gået vejen fra svær stress og angst oven på en opvækst med en mor, der ikke ønskede mig og en fraværende alkoholisk far til et mere harmonisk og selvkærligt liv, også når mine gamle traumer kigger frem fra tid til anden.

Siden 2014 har jeg hjulpet mange tusinde klienter med at forstå budskabet i deres krops smerter og fortællinger, så de har kunnet leve et mere frit og autentisk liv. Min tilgang til arbejdet med mennesker har både rod i det videnskabelige og spirituelle felt. Vi er alle forbundet med hinanden og til noget der er større end os selv, og der sker noget magisk, når vi stiller os på kanten og mærker ind i den forbindelse.

Mit mantra når jeg underviser, og generelt i livet, er at stille mig som menneske, så du som retreat- eller workshopdeltager får et trygt rum til, at stå frem som det menneske du er.

Hvad er trommerejser for noget?

 
Trommerejser er en gammel shamanistisk ceremoni, der er blevet brugt i flere tusinde år hos bl.a. samerne, inuiterne og de nordamerikanske indianerstammer som en guidet lydmeditation, hvor trommens lyd og rytmer inviterer til at gå på opdagelse og forbinde sig. Trommerejserne er historisk blevet brugt til at forbinde sig til naturen og kosmos, søge hjælp til den forestående jagt, kollektivt til at helbrede forskellige lidelser. Kort sagt til at finde svar på nogle af livets store spørgsmål på både individ og kollektivt plan.
 
Formålet med trommens klang er at styrke forbindelse mellem dine forskellige bevidsthedslag, universet, naturen og genkalde krafter og sider af dig selv, som du har måttet opgive for at passe ind.
 
Når jeg stiller mig som kanal for trommens budskab, er det trommen der bestemmer rejsens retning ud fra den intention du har sat for din personlige trommerejse.
 
 

Trommerejser – Breathwork eller Saunagus

 
Til at understøtte trommen afholder jeg to forskellige slags trommerejseceremonier
trommerejse og breathwork paa sjaelland Rudi sorgenfri kropsterapi

Trommerejser & breathwork

Under trommeceremonien arbejder vi også med breathwork (åndedrætsterapi), intuitiv lyd og bevægelse. Treenigheden mellem åndedrættet, kroppens bevægelser og din egen lyd er ligesom trommen et stærkt redskab til at forbinde sig til kroppens forskellige bevidsthedslag, hvor du kan kigge bagom nogle af de mønstre, som du lever dit liv efter.
 
Åndedrættet har du altid adgang til og ved at bruge det bevidst i forskellige åndedrætsteknikker kan de kombineret med trommerejsen give dybe indsigter og svar på betydningsfulde spørgsmål. Fx. hvem er jeg, og hvad er mit formål?
trommerejse og saunagus paa sydsjaelland Rudi sorgenfri kropsterapi naestved

Trommerejser & saunagus

Trommeceremonien bliver afholdt i vores saunatønde i skæret fra de knitrende flammer fra saunaovnen og duften af de æteriske olier, som understøtter din krops og dit sinds processer. Ved at følge trommens rytme og din intuitive sang fra kroppen forbinder vi os i fællesskab til kroppens forskellige bevidsthedslag, hvor du kan kigge bagom nogle af de mønstre, som du lever dit liv efter.
 
Vi kører syv runder á 10-15 minutter. En runde til hver af kroppens chakraer, hvor vi både arbejder med chakraets lyd og intuitiv sang. Mellem hver runde har du mulighed for at sænke dig ned i det kolde vand, spise lidt frugt og få lidt at drikke, inden vi dykker ind i varmen til trommens rytme igen

Praktiske oplysninger om trommerejsen

 

Hvornår? – Onsdag d. 9. april 2025 kl. 18.00 til 20.30 til Trommerejse og breathwork

 

Hvorhenne? – Nærheden Retreat, Hammervej 40, Hammer, 4700 Næstved. Der er togforbindelse til Næstved, hvor du kan tage bus 620R mod Præstø Station og stå af i Lov/Landevejen. Retreatstedet ligger ca. en km fra stoppestedet.

 

Hvad koster det? – Ceremonien koster 277,- DKK. Tilmeldingen er bindende, men bliver du forhindret er du velkommen til at overdrage billetten til anden side.

 

Hvor mange pladser? – 12 pladser til Trommerejse & Breathwork. 10 pladser til Trommerejse & Saunagus.

Kom med din notesbog og skriver. Til breathworkceremonien anbefales du at komme i tøj du kan bevæge dig frit i og evt. at medbringe et dækken til øjnene. Til saunagusceremonien bestemmer du selv, om du vil have badetøj på eller ej. Husk håndklæde til at sidde på.

Har du spørgsmål til de to arrangementer, er du altid velkommen til at ringe til mig på 22 93 38 11 eller sende en mail.