VELKOMMEN TIL MIN STRESSTEST

Stress er en sammensat størrelse, der påvirker dig og dine nære omgivelser (familie og arbejde) både fysisk og psykisk. Stress har en slem vane med at komme snigende, så du sjældent lægger mærke til de fysiske og psykiske forandringer, hvis du ikke lige stopper op. Nu får du en kærkommen lejlighed til at stoppe op for en kort bemærkning og stille skarpt på, hvordan du har det lige nu, og teste hvor stresset du er.

 

Min stresstest giver svar på mindre end 5 minutter

På 5 minutter giver stresstestens 25 spørgsmål dig et præcist svar på, hvor stor fysisk og psykisk stresspåvirkning du er under lige nu.

Når du svarer på spørgsmålene følg din første indskydelse, da det vil give det mest retvisende billede af din nuværende tilstand.

Hvad er stress?

Lad mig slå fast med det samme. Stress er ikke en sygdom eller diagnose, men en responsreaktion i din hjerne og krop, der øger dit beredskab i forhold til at skabe energi til at håndtere din nuværende situation.

Stressresponsen gør dig i stand til at trække på dine fulde fysiske ressourcer – kortvarigt, indtil du er i sikkerhed igen eller har løst opgaven foran dig, som kræver dit fulde fokus og handlekraft.

For det moderne menneske som dig og mig kommer stress primært til udtryk i situationer, hvor vi tænker og føler, at vi er under pres og skal håndtere ekstra krævende livsomstændigheder enten privat eller på arbejdet.

En akut stressreaktion kan være hensigtsmæssig, når du skal yde dit bedste og mest fokuserede på den helt korte bane. Men nogle gange bliver den korte bane til den lange. Og langvarig stressbelastning har konsekvenser og medfører både fysiske og psykiske problemer – fx. diagnoserne med angst, depression, autoimmune sygdomme eller smerter i kroppens muskler og led kommer ind i billedet.

Stresshormoner

Stressresponsen starter en fysisk kædereaktion i din krop, hvor dine binyrer begynder at producere stresshormonerne adrenalin og kortisol. Ved længere tids stresspåvirkning har kortisol en negativ indflydelse på din krop, og forstyrrer alt fra fordøjelsen, søvnen, psyken, giver forhøjet smerterespons og svækker dit immunforsvar.

 

Stressorer

Stressresponsen aktiveres af akutte farer, negative og begrænsende tanker om dig selv og andre og ændrede livsomstændigheder. Typisk i forbindelse med: Dødsfald, alvorlig sygdom, ulykker, skilsmisse, konflikter på arbejdet, familieproblemer, fyring, økonomiske problemer, øgede krav på jobbet og negativt psykisk arbejdsmiljø. Stress kan også blive aktiveret af positive ting i livet f.eks. nyt job, blive forelsket, blive gift og ved familieforøgelser.

 

Stresssymptomer

Stresstesten tager udgangspunkt i de mest almindelige stresssymptomer, som kan være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Fx. indre uro, søvnbesvær eller smerter i kroppens led og muskler.

Stresstest Rudi Sorgenfri kropsterapi København
Stresstest Rudi Sorgenfri Kropsterapi København