Vagusnerven er helt central i reguleringen af dine følelser og kontakten til din ‘mavefornemmelse’. Med en kontinuerlig kommunikation fra dine organer gennem vagusnerven til hjernens følelsesmæssige center – det limbiske system, er nerven helt grundlæggende for din evne til at udtrykke følelser som glæde, vrede, sorg, afsky osv..

Omkring dine organer sidder der store klynger af nerveceller af samme type som dem du har i hjernen. Deres primære funktion er at kommunikere med og registrere de signalstoffer, der bliver udskilt i dine organer og lunger, som reaktion på dit fysiske og psykiske miljø, bl.a. hvad du spiser og dine personlige relationer.

Forskere i tarmsystemet kalder det din tredje hjerne. Og der er helt bogstaveligt tale om en selvstændig hjerne, med lige så mange nerveceller som du har i din rygmarv. Den tredje hjerne kaldes også det enteriske nervesystem, og ligesom hjernen er det enteriske nervesystem også plastisk, og danner stærke neurologiske forbindelser, hvor der er mest brug for det, og har sin egen hukommelse og intelligens.

Kroppens organer er hjemsted for vores følelser, og når du sanser noget gennem dit syn, følesansen, lyde, dufte og smage, starter der en kædereaktion mellem hjernen og det enteriske nervesystem i maven, hvor vagusnerven er helt central for, at de to nervesystemer kan tale sammen.

Vagusnerven og følelser

I dine organer befinder der sig en masse gode bakterier, der har indflydelse på en masse livsvigtige processer i hele din organisme og dit følelsesliv. Dine følelser bliver reguleret af signalstofferne fra bakterierne om, hvordan dine organer har det, hvilket påvirker dit følelsesmæssige toneleje. Oplever din krop og nervesystem en forhøjet stressrespons, bliver der bogstaveligt talt lukket af for din mavefornemmelse og kontakten til dit dybe og brede følelsesregister. Et af de første ‘følelseshormoner’, der bliver lukket af for, er oxytocin, som har indflydelse på dit generelle velvære, lykkefølelse og følelsesmæssige kontakt til dig selv og dine relationer. Oxytocin er det hormon, der gør, der gjorde, at din moder havde lyst til at tage sig af dig lige efter fødslen og kaldes også i daglig tale kærlighedshormonet.

Et andet vigtigt signalstof, der også har stor indflydelse på dit humør, er serotonin. Tidligere havde lægeverdenen den opfattelse, at serotonin bliver udskilt fra nervecellerne i hjernen, og når denne udskillelse ikke fungerede optimalt fx. i forbindelse med depression, ADHD og ADD, fik patienterne ordineret medicin indeholdende serotonin, så serotoninniveauet kunne blive normaliseret.

Helt ny forskning har konkluderet, at 95 pt. af din krops udskillelse af serotonin bliver frigjort fra det enteriske nervesystem omkring din tyndtarm. Det er en af årsagerne til, at signalerne på stress er humørsvingninger. Fordi dit tarmsystems funktion bliver nedsat i forbindelse med vedvarende stressrespons og følelsen af at være stresset.

“”Vagusnerven og det parasympatiske nervesystem regulerer din evne til øjenkontakt, toneleje i stemmen, ansigtsmimik og sortere menneskestemmer fra baggrundstøj. Evner som er essentielle for om andre ønsker at indgå i social interaktion med dig”. Kilde: The Polyvagal Theory, Dr. Stephen W. Porges, Ph.D. og professor, Kinsey Instituttet, Indiana University Bloomington

Din mavefornemmelse

Din ‘mavefornemmelse’ og kontakt til den er helt essentiel for dit fysiske og psykiske velbefindende, fordi dine organers spændingstilstand har rigtig stor indflydelse på din krops generelle funktioner og dit følelsesliv.

Der kan være mange årsager til, at organerne og vejrtrækningen bliver begrænset i deres arbejde, at muskulaturen og bindevævet omkring dem spænder op og bliver mindre smidig – det kan være relateret til din kost, tobak, alkohol, dine motionsvaner, dine menneskelige relationer og dit følelsesliv, fx. stramme deadlines, mange bolde i luften, blevet fyret eller en masse andre ting, der starter de negative tanker.

Dine organer er ekstremt følsomme over for din krops generelle stresstilstand, og ændringer i dine organers tilstand styrer dit humør, din sociale interaktion gennem ansigtsmimik og følelser såsom empati, glæde, vrede, sorg etc.

Ja, hele kontakten til dit følelsesliv og din måde at indgå i sociale sammenhænge bliver rent faktisk styret af din mavefornemmelse og vagusnerven!

Det ægte smil

Hvis du har set serien Lie to Me med Tim Roth, så er det hovedpersonens evne i serien til at skelne den følelsesmæssige baseline fra stressresponsen hos løgnerne, når de bliver sat i forskellige følelsesmæssige situationer og i bund og grund taler sandt eller falsk. Dine følelser kommer som signaler fra kroppens muskler og bakterierne i dine organer retur gennem vagusnerven, som hjernen tolker og putter ansigtsudtryk på, så det passer til din følelse i situationen. ‘Desværre’ er bevidstheden ca. 0,5 sekund langsommere i opfattelsen end dit umiddelbare udtryk. Dit ‘sande’ udtryk kommer derfor til udtryk, indtil du bliver bevidst om, at det er en ‘forkert’ følelse og ændrer udtryk og kropssprog gennem din evne til selvkontrol.

Du kender det sikkert selv? hvis du bliver fanget i en ikke helt sandfærdig historie, så reagerer du højest sandsynligt med skam, der har sit helt eget ansigts- og kropsudtryk. Eller hvis du bliver enormt vred men ved, at det ikke fremmer din situation. Her når din præfrontale hjernebark at undertrykke din umiddelbare følelse og skrue det bevidste smil på, der hører til den del af din hjerne, som kan planlægge og tænke frem – dine frontallapper. Det er godt i nogle situationer, og kan afhjælpe større kriser i dit nærmiljø fra tid til anden og undgå, at konflikter eskalerer.

Dit ægte smil får sit nerveinput gennem Nervus Vagus, som en besked fra organerne gennem hjernestammen, hvor det ægte smil bliver aktiveret i en struktur kaldet anterior gyrus singularis i det limbiske system. Sammen med den kortikale del af det limbiske system skaber gyrus singularis bevidst kontakt og udtryk til dit følelsesliv i et samarbejde mellem vagusnerven og den tredelte ansigtsnerve, der styrer din ansigtsmimik.

De syv grundfølelser

Du besidder syv grundfølelser, der energetisk trækker på forskellige organer.

1. Glæde er energetisk forbundet til hjertet
2. Vrede er forbundet til leveren
3. Afsky/væmmelse og
4. foragt har sit udspring i din tyndtarm
5. Tristhed hører til lungeenergien
6. Frygt trækker på dine nyreenergi
7. Overraskelse er relateret til kontrol og urinblæren, men den er kortvarig og slår hurtigt over i en af de ovenstående energier og følelser

Forskere fra Australiens 2.største universitet, Curtin University har undersøgt forbindelsen mellem meridianbanerne fra kinesisk medicin og kroppens organer som en del af det autonome nervesystem. Dette giver en videnskabelig forklaringsmodel for både de fysiske og følelsesmæssige reaktioner i organerne og det enteriske nervesystem gennem vagusnervens forbindelse til det limbiske system, når jeg stimulerer disse punkter igennem den kropsterapeutiske behandling og skaber fornyet følelsesmæssig kontakt og plads til hele følelsesregistret.

Humlen er om der er balance mellem dine umiddelbare følelser og din måde at handle på – er der det? Hvis ikke fører det til en stressrespons, fordi ubalancen trigger den sympatiske del af dit autonome nervesystem (kamp- og flugtresponsen). Hvis du hele tiden befinder dig i en følelsesmæssig kamp og skal lukke ned for dit sande følelsesmæssige udtryk, skabes der en vedvarende stressbelastning, som påvirker dine organer og resten af din krop. Over tid fører det til fysiske spændinger og måske smerter i din krop, og i yderste konsekvens til angst- og depressionstilstande, hvilket jeg selv har prøvet som følge af lang tids stress relateret til en dårlig chef på en tidligere arbejdsplads.

Du kan læse mere om vagusnerven og stress her.